En sand historie
En sand historie om hvordan menneskerettighederne virker for en misbruger i dagens Danmark.
Læserbrev, Februar 2001
Johnny Larsen en 33-årig narkomans ferietur til Norge med bostedet Tornehøjgård, endte med at han stærkt påvirket, blev smidt af på en motorvej, ud i vinterkulden, kl. 5 morgen, flere hundrede km. oppe i Sverige, uden overtøj, og uden sine penge og bagage.
Der var 7 beboere, og 5 pædagoger med "til at passe på narkomanerne".
Pædagogerne kontaktede efter sigende, bagefter det svenske politi, som lovede at finde Johnny.
De spurgte iflg. referat fra Tornehøjgård, om Politiet ville have penge til hjemrejsen, eller eftersendelse til Norge.
Det svenske Politi svarede iflg. referat fra Tornehøjgård, at De havde penge til den slags, De skulle nok sørge for videre transport efter ophold i detentionen.
Denne påstand holdt desværre ikke stik. Johnny Larsen blev lukket ud i Gøteborg dagen efter uden penge til hjemrejse.
På trods af denne forfærdelige behandling, besluttede personalet at straffe Johnny yderligere med 3 måneders karantæne fra bostedet Tornehøjgård, som havde været hans hjem i 6 år.
En klage til Københavns Amt har medgiver at forløbet var dybt beklageligt, og at der er rettet henvendelse til den ansvarlige leder, om at gøre det nødvendige overfor de ledsagende medarbejdere.
Dette har desværre ikke medført at karantænen inddrages.
At vi fik ret kan ikke bruges til noget som helst, idet de samme mennesker som begik de ovennævnte fejl, stadig er de samme som fastholder Johnnys 3 mdr.s karantæne.
At dette fastholdes betragtes af familien som både straf og hævn, p.g.a. aktiv indsats, sat i gang af sorg, vrede og magtesløshed.
Især magtesløshed, idet Johnny blev sat ud til hjemløshed, hvilket har medført en glidebane lige ned i helvedet. Johnny er nu så syg både fysisk og psykisk, den hårdhændede behandling har taget hårdt på ham, så hårdt at familien ikke tror han kan overleve på gaden til midt i april.
Han overnatter på natcafeen på Sundholm siddende på en stol, er uvasket, har forfrysninger og en brækket arm, og bliver ligesom De andre brugere sendt ud i kulden om morgenen, henvist til butikscentre, vaskerier el.lign.
En misbruger er åbenbart ikke omfattet af menneskerettigheder i Danmark.
Der henvises blot til § 94 i Lov om Social Service.
Er loven virkelig således at man kan sætte de svageste personer på gaden uden opsigelse, på bare få sekunder, på denne måde. Er det virkelig lovligt?
Med venlig hilsen
Tonyia Hammerlund
Hessensgade 55, st., th.,
2300 København S
