Hvad er forebyggelse?
Kan
det forhindre afhængighed?
Før i tiden var de børn længere,
men unge i kortere tid. Dengang blev de unge måske hurtigere modne,
da det egentlige voksne liv begyndte langt tidligere. Allerede i 14-15års
alderen, når de begyndte læretiden i en virksomhed, blev de en vigtig
del af en arbejdsplads med stor ansvarlighed lige fra starten, selvom
man var den yngste. Nu er man ung fra ti års alderen og til de fyrre.
Det er et utroligt pres for alle, og de færreste børn og unge tør
sige fra, for så risikerer de at blive isolerede og omtalt som sære.
Det mest angstfremmende er følelsen af ensomhed og isolation, det kan
føre til manglende selvværd og identitetstab. Det kan fornemmes som
en smerte, som et stort tomt hul inden i, som må fyldes med lindring
på den ene eller anden måde. Disse - af ydre voksne - børn, som
ser ud og virker som om, alt er under kontrol, de har brug for megen
nærhed og tillid fra forældre. Så de tør lukke op for deres indre
usikkerhed og komme og fortælle, hvis de mærker, at de er begyndt
at søge flugtveje for den smerte det er at tro, at man er den eneste
i verden, der ikke er god nok og ikke dur. Forældre må lytte, og beherske
sig, selvom de får en viden, som de ikke vil acceptere. Der er ingen,
der hjælper deres barn med råben, raseri og fortvivlelse, fordi de
af den unge får en viden om tingenes eventuelle tilstand. For det er
netop den viden, der kan give indsigt i, hvad det hele egentlig handler
om, uanset om problemet er overforbrug af hash, narkotika, alkohol,
eller ændret adfærd som kan være spiseforstyrrelse, anoreksi, bulimi,
selvskade osv. Krigstilstand i familien er spild af kostbar tid, for
jo hurtigere man sætter ind, jo større mulighed er der for, at den
unge kan få hjælp, så de værste skader undgås. De skader, der kan
opstå over tid, mens den unge bærer på en tung hemmelighed, hvor
alt skal være skjult for at undgå vrede og fordømmelse og for ikke
at belaste, svigte og chokere forældrene. For pårørende vil det altid
være en fordel at vide noget, der måske er lidt værre, end man troede,
for så får man mulighed for at skaffe hjælp, og ikke bare lukke øjnene
og hvile i sin egen tornerosesøvn. Forældre må søge noget seriøs
information og viden. De færreste forældre ville begynde at råbe
og anklage den unge for at blive ”alkoholiker”, fordi der drukket
en øl. Til gengæld kunne mange finde på at råbe ”narkoman”,
hvis der er røget en joint. Dermed mister de voksne troværdigheden,
for den unge vil opfatte det som dumt og latterligt.
Vi lever i et samfund med meget få
normer. Unge har altid søgt at afprøve grænser, men nu er det nærmest
grænseløst. Der er uendelig mange valg at tage stilling til. Hvis
valget er forkert, falder ansvaret tilbage på den unge, for det var
jo eget valg. Samtidig lever de unge i en nydelseskultur med frihed
og mange drømme. Man skal helst være ”på.” Det giver mange paradokser,
hvor der på den ene side tales om lange uddannelser, mens der på den
anden side kan være en vis ligegyldighed overfor arbejde, fordi man
skal leve i nuet. Tidsånden skaber for de unge megen forvirring og
mange faldgruber. I skoler og institutioner vil meget
kunne observeres hos børn og unge, hvis man både lytter og ser godt
nok efter. Hvis en ung har et stofmisbrug, hvor
det egentlige problem er f.eks. angst, er stoffrihed alene ikke løsningen,
da det er angsten der har ført til misbruget. Altså en dobbeltdiagnose,
hvor begge dele kræver behandling. Dette blev totalt overset i behandlingssystemet
i mange år. Karen Groos. April
