Synspunkt
Læs også:
Bedre rig og rask end syg og fattig!
Det undrer mig, med den virkelighed vi ser i verden med hensyn til dyrkning, fabrikation og brug af stoffer, at nogen bilder os ind, Danmark (åbenbart som det eneste land i verden) kan blive totalt renset for stoffer og at alle brugere bliver stoffri.
Nu har vi gennem de sidste 30 år brugt enorme summer på at jagte narkomaner og stoffer, uden det har flyttet sig ret meget. Hvordan kan nogen lige fra ministerplan til gulvplan blive ved med at tro på disse påstande. Hvis det havde virket var vi jo ikke i den situation som vi er i dag. Så havde vi hverken stoffer, brugere eller misbrugere i dette land. Vi ville være berømte i hele verden og alle ville valfarte hertil for at opleve underet. Det bliver befolkningen bildt ind og hvis de ikke har noget kendskab til området fatter de ingen ting, så skulle problemet jo have været løst for længst. Det kalder man vist virkelighedsflugt.
Vi må se i øjnene, at stoffer er kommet for at blive. Vi lever i et samfund hvor man dagligt omgås et, ved misbrug ligeså farligt nydelsesmiddel, nemlig alkohol, uden at være særlig opmærksom på hvor farligt det er at indtage i de mængder som mange, også unge mennesker mener de kan drikke risikofrit.
Det, det er vigtigt at koncentrere sig om er ethvert misbrug. Det vil altid være farligt, misbrug er altid farligt. Det der for de fleste er et nydelsesmiddel, kan for den der af en eller anden årsag har brug for flugt, blive et dødeligt misbrug. Uanset om det er druk, stofindtag eller overspisning.
Det kan ikke nytte noget at stikke hovedet i busken og fortrænge problemerne ved at sige de forsvinder. Vi må forholde os til virke-ligheden og passe på og tage os af de mennesker, som af den ene eller anden grund er blevet misbruger, så de får mulighed for at få hjælp, så de ikke skal leve som udstødte, men kan leve et ordentlig liv.
Karen Groos, april 2003
Nu må det stoppe!
Nytårshilsen 1997.
Af Povl Thyge Petersen- Landsformand i foreningen for Human Narkobehandling.
Sund fornuft,- menneskelig erfaring, -- er det mon ukendte begreber for vort samfunds beslutningstagere? Man må næsten tro , at det er tilfældet når man i morgenradioen hører, at der på et budgetmøde er afsat nye millionbeløb - til politi - og - toldvæsen. I desperat forsøg på at dæmme op for udbudet af narkotika, mener man altså, at en forøgelse af personalet i ovennævnte instanser er "løsningen" !
I samme udsendelse nævnes , at mængden og udbudet af narkotika er større end nogensinde,- at brugernes antal nærmest er uforandret, bestemt ikke er blevet mindre i de sidste 25 år. - Og det til trods for, at der på området er sket en forøgelse på over 1000 % af personalet inden for samme tidsramme. Et tusinde procent mere personale har altså ikke formået at nedbringe - endsige stoppe tilførslerne af narkotika!
Hvor længe skal dette cirkus fortsætte? Hvor langt skal vi gå? Indtil alle ledige i vort samfund er optaget af forsøg på at eliminere ethvert misbrug? Måske vil det blive til glæde for bryggerierne,- for erfaringerne fortæller os jo også, at et afsluttet stofbrug ofte fører til et større eller mindre brug af alkohol. Indirekte en ny måde at knække arbejdsløshedskurven på. Men det var vel ikke meningen med indsatsen? Eller var det?
Tom snak...
Hvad så med den megen snak om skadesminimering - om at give mulighed for at leve et værdigere liv - ikke mere i så høj grad være et jaget dyr, helt nede på samfundets bund, et mindreværdigt individ, som alle kan pege fingre af, og føle sig bedre end.
Den gode fjende! Man må spørge sig selv; er det tomme ord? Hvordan kan man gå ind for øget politiovervågning, hvis man mener noget med "harm reduction".
Afhængig - nr. 3 1997…
Et indlæg : Leg med ild …. Afstedkom en del henvendelser, - både skriftligt og telefonisk. Forfatteren gør sig heri til talsmand for nogle holdninger, der naturligt nok er faldet mange for brystet. - Vi forsøger, at give mulighed for, at vore medlemmer og læsere får så nuanceret et billede af hele debatten omkring misbrug som vi har mulighed for at give.
Denne holdning på redaktionelt plan vil selvsagt medføre, at der kan fremkomme indlæg, der ikke nødvendigvis tegner Landsforeningens holdninger. I dette tilfælde forsøger forfatteren at bringe muligheden af tvang i behandling af narkomaner på banen.
Jeg behøver vel kun at henvise til vor tidligere omtale af bogen : Bakom vår blindhet, med undertitlen :Røster från Hassela. Forskeren og socialarbejderen Kristian Thilander gør heri op med den autoritære og kontrolfikserede Hasselapædagogik. Han fortæller om alvorlige psykiske og fysiske overgreb mod de purunge tvangsbehandlede. Om hvilke alvorlige konsekvenser , endog tragedier det medførte for mange af dem . Men lur mig; - kollektivet eksisterer den dag i dag i bedste velgående. - Det viser med al ønskelig tydelighed, hvor farligt det kan være, at give indpas for den slags eksperimenter. - I hvert fald i Sverige
Tager man suveræniteten fra et menneske, - muligheden for selv at tage et medansvar for sit liv, - glemmer man , at det drejer sig om tillid, mere end noget andet, så er behandleren mere suveræn, end det bagbundne offer ! ---
Holdningsændring ...
Der skal en holdningsændring til inden for narkobehandlingen .Man kan ikke styre eller kontrollere sig ud af problemerne. Den del af et eventuelt behandlingsforløb, som både brugere og behandlere er enige om, må styrkes. Behandlingen er aldrig bedre, end forholdet mellem bruger og behandler giver mulighed for. Hvis man fra begyndelsen har saboteret denne relation ved en masse kontrol og mistillid, bliver resten af behandlingen derefter …
Tankevækkende ...
Ja,- det er det da : At både brugere - behandlere, - og forskeren Steffen Jøhncke mener, at tilliden går tabt, når kontrollen tager overhånd. Og uden tillid kommer man ingen vegne. Hvis forholdet til behandleren bliver koncentreret om at skjule sit sidemisbrug og at sikre sin metadon ,så overvejer man hele tiden hvad man siger, og samtalen kommer til at dreje sig om noget andet end det, der er vigtigt.
Derfor mener forskeren Steffen Jøncke, at det er vigtigt med et mere åbent og fleksibelt system.
Sundhedsstyrelsen ...
Skrev i cirkulæret vedrørende metadon som udsendtes til de ansvarlige i amterne, da disse overtog ansvaret for misbrugerne, "at metadonbehandling forudsætter kontrol "... Antropologen Steffen Jøncke forholder sig stærkt kritisk til den udlægning. Han ser den gerne ændret til; "al metadonbehandling forudsætter tillid ...
Jeg får den tanke: Han må have været "i lære" hos Sven Heinild, - eller i det mindste læst Svens bog : DET DREJER SIG OM TILLID .
Postulat:
Føromtalte forfatter til "LEG MED ILD", hævder til sidst i sit indlæg, at "der findes flere eksempler i historien på, at strengere straffe og kontrolforanstaltninger kan virke"… Det kalder jeg ellers et postulat af en hvis størrelsesorden!
Det kunne være interessant at få - ja - bare et eneste eksempel på ovenstående udsagns rigtighed! Taler forfatteren mod bedre vidende,- eller skulle der virkelig findes et eneste menneske, der aldrig har hørt om forbudstiden i U S A.? Hvor samfundets forsøg på at ændre menigmands trang til at indtage alkohol, gav netop den modsatte effekt af, hvad hensigten var med forbudet. Hvor grobunden for kriminalitet og gangstervælde blev lagt …
Har USAs "War against drugs" helt undgået hans opmærksomhed, således at han er lykkeligt uvidende om alle de menneskelige tragedier der siden kriminaliseringen af brug af stoffer har ramt millioner af mennesker verden over. Bevar mig vel!
Der er meget, meget langt til, at verdenssamfundene betragter og opfatter disse, i høj grad kunstigt skabte problemer, med liberale øjne. En virkelig liberal holdning ville, efter både forskeres og antropologers mening, netop afmystificere nogles brug af euforiserende stoffer, gøre det mindre spændende. Måske ville vi opleve, som ved spiritusforbudets ophævelse i USA, at langt færre end frygtet, ønsker at blive slave af et eller andet voldsomt misbrug.
En forudsætning for, at der kan ske en ændring til det bedre i eventuelle behandlingsforløb er helt klart, at der hos de ansvarlige sker en ændring i opfattelsen af de mennesker, der er i den situation, at deres eneste mulighed for hjælp går gennem amternes og kommunernes behandlingstilbud. Ellers sker der en udstødning til illegal selvmedicinering. Mange af vore ældre brugere er trætte af at blive behandlet som børn.
Lad det nye år bringe os større forståelse for nødvendigheden af, at erstatte mistillid og kontrol med tillid og dialog.
