Vend indsatsen på hovedet
Hvis man politisk investerede mange flere penge og ressourcer til psykiatrisk og psykologisk hjælp for børn i den tidlige barndom, kunne mange problemer forebygges som nu bliver overset og eskalerer til urimelige højder, til stor ulykke for både mennesker og samfund.
I øjeblikket gøres det modsatte af forebyggelse, da der hverken er ressourcer nok til børn og unge eller til udbygning af hele det eksisterende behandlingsregi inden for det psykologiske og psykiatriske område. Selvom vi skriver 2007, er vi med de nutidige ikke tidssvarende og mangelfulde universitetsuddannelser inden for området, meget langt bagefter andre nationer. Når det drejer sig om kvalitativ og faglig psykologisk viden hos behandlere og i sundhedssystemet i det hele taget, er der langt til den optimale viden der reelt er behov for. Utrolig meget kunne forebygges og afhjælpes inden det får for meget indflydelse på et barns liv og fremtid, nemlig med meget mere viden i de enkelte sundhedsområder. Det er lettere og billigere, at hjælpe det udsatte og skrøbelige menneske i de tidlige år, end som 25årig når livet ulykkeligvis er kørt af sporet. Det er en gevinst for samfundet hver eneste gang et menneske kan klare sig og bliver selvhjulpet. I stedet bruges der masser af penge og ressourcer når nu først skaden er sket, til bl.a. retsvæsen, politi, forhøjede straffe, udbygning af fængsler og endnu flere institutioner til utilpassede børn og unge. På trods af at politikerne ved, at det ikke skaber hverken helstøbte eller raske borgere.
Tilværelsen nu til dags er blevet nemmere, men til gengæld meget mere kompliceret. Dette medfører hos mange børn og unge, at der tidligt opstår utryghed og angsttilstande. Den ubehandlede angst forsvinder ikke, men manifesterer sig i en tilstand, som fører fra én angstlidelse til efterhånden flere. Opspores det tidligt kan det kureres, ofte ved bare få timers kognitiv adfærdsterapi hos en uddannet psykolog. Det er en god og billig investering, for angst er en meget invaliderende sygdom. Men den er let at behandle. Megen menneskelig lidelse, smerte og sorg kunne undgås og mange penge spares ved optrapning af børnepsykiatrien, så tidlig opsporing og behandling kunne iværksættes.
Det underkendes tit hvor stor betydning barndommen har i såvel positiv som negativ retning. Vi slæber rundt på begge dele hele livet.
Man regner med at op mod 20 % af befolkningen i løbet af livet har en eller flere angstlidelser. Psykotiske lidelser (sindssygdomme) udgør 5 %.
Angstlidelser er til dels arveligt betinget og ca. 50 % er genetisk betinget. Allerede ved 11 års alderen har 50 % af alle de der i løbet at livet kommer til at få en angstlidelse udviklet denne. 8 % af børn i 8års-alderen viste sig i en fynsk undersøgelse at have børnepsykiatriske lidelser. 5 % af befolkningen får Generaliseret angst, 7 % af befolkningen har Socialfobi, hvoraf 80 % har debut inden 18 år.
OCD (tvangshandlinger) rammer 2-3 % eller 100.000 til 150.000 danskere. Det medfører faste ulidelige ritualer, som man styres af.
Panikangst udløses ofte ved 18-24 år og medfører hyppigere udvikling af et misbrug. Misbrug vil være den unges måde at fjerne angstsymptomer på – uanset typen af angst.
ADHD (Damp) der både kan være udadreagerende (især drenge) eller indadvendt (især piger) medfører en stor overhyppigehed af misbrug især af alkohol og hash. Median debutalder af misbrugslidelser (dér hvor 50 % har udviklet et misbrug) findes i befolkningsundersøgelser at være ved 20 års alderen.
Depression vil opstå som en konsekvens af mange års lidelse og uløste problemer. Man ser i befolkningsundersøgelser at median debutalder for depression er 30 år. Således synes der at blive flere og flere psykiske symptomer og lidelser jo flere år der går uden man får hjælp.
Alle former for misbrug f.eks. alkohol- og stofmisbrug, bulimi, overspisning, anoreksi, selvskade, ludomani, workaholic m.v. er følgetilstande som dulmer smerte og afmagt.
Samtidig med, at børn og unge i dag er forvænte med hensyn til materielle goder, er de under et konstant pres. Hele tilværelsen er ved at blive en stor global konkurrence med store krav fra alle sider, men samtidig uden de regler, man kunne læne sig opad tidligere. De skal finde ud af det hele selv. Det skaber angst og misbrug hos mange unge i dag, som skal illudere små voksne allerede som 10årige, men ofte inderst inde stadig er usikre og store børn som 25årige. Mange tør ikke være sig selv, fordi de tror de ikke er gode nok og ikke kan leve op til normerne, som skifter fra dag til dag. Det fører mange ud i angst og misbrug.
Fremtiden bliver sikkert ikke mindre kompliceret, så det var nok en ide at tage fat på problemet nu, og prøve at foregribe begivenhedernes gang. Og ikke tro, at alt kan løses med forbud og fængsel.
Karen Groos. September 2007.
