Bomben i tandlægestolen!!
Frontalt af Hanne Hedegaard i Ekstra Bladet 5.1.1998.
Til familiens store overraskelse viste det sig i efteråret, at et nært familiemedlem var blevet smittet med Hepatitis C (HCV), også kaldet smitsom leverbetændelse. Det er en smitsom leverbetændelse af den art, der ikke lader sig helbrede, og som der heller ikke findes nogen vaccine imod. Viruset kan ligge ganske uvirksom i kroppen i helt op til 20 år, for så pludselig at stikke sit grimme hoved frem: Hos Ca. 20 pct. udvikler leverbetændelsen sig til enten skrumpelever eller en levercancer, hvis den ikke behandles i løbet af årene. I begge disse tilfælde vil den smittede før eller siden få brug for en levertransplantation.
Virusen kan også medføre et forløb på mange år, hvor den smittede ikke blot lider af en invaliderende træthed, afødemer, en slags hjernetåge kaldet 'brain fog' -men også et utal af andre skavanker, der tilsammen gør livet noget svært at leve.
Blod til blod
Pårørende samt familie og venner til en HCV-smittet kan lære at tage deres forholdsregler mod smitten, så der er en rimelig stor sandsynlighed for, at de ikke også pådrager sig dette virus, der kun lader sig overføre blod-til-blod. I USA er der allerede knap fire millioner amerikanere, der er smittede, og man frygter, at dette virus i løbet af relativt kort tid helt vil overskygge f.eks. MDS i omfang. I Danmark regner man med, at der findes omkring 15.000 mennesker, der er smittede.
Men hvordan får man den så i første omgang? Det lyder jo som en socialt ikke helt acceptabel sygdom, og det er da også ganske vist, at virus ofte spreder sig blandt narkomaner, der deler sprøjte. MEN: Virus har også spredt sig blandt en del patienter, der i 70'erne og 80'erne fik blodtransfusioner på hospitalerne med uscreenet blod.Virus blev nemiig først kendt ca. i 1989, men man begyndte først obligatorisk screening i 1991. Desuden blev der frem til 1991 også foretaget ganske mange kikkertundersøgelser, hvor hospitals(u)væsenet, indtil viruset blev kendt, kun havde foretaget 'almindelig' rengøring af udstyret og ikke foretaget rengøring med sterilisations-udstyr.
Nogle vil måske kunne erindre, at en del danske blødere havde store problemer med at få tilkendt erstatninger, fordi de var blevet påført denne uhelbredelige virus i det danske hospitalssystem, hovedsagelig grundet blodtransfusioner.
Men der er måske en hidtil noget overset smittekilde i det danske samfund, som kan være en tikkende bombe - nemlig tandlægestolen!
'Desværre, nej'
Vort familiemedlem fik først i efteråret 1997 oplyst, at han var smittet med HCV, samt at han allerede havde udviklet en skrumpe-lever. HCV'en kunne ikke behandles, grundet hans alment svækkede tilstand.
Men dagligdagen går jo videre, og mere simple 'vedligeholdelses-opgaver' så som tandpleje skal jo også passes! Derfor blev der aftalt tid til det halvårlige tandlægeeftersyn, og selvom ingen havde bedt ham oplyse om sin tilstand til kommende medicinske behandlere, herunder naturligvis tandlæger har han naturligvis selv helt klart den opfattelse, at han har en moralsk forpligtelse til selv at oplyse, at han var blevet smittet med HCV.
Vi tandlægepatienter har jo for længst vænnet os til at blive behandlet af en tandlæge, der bærer latex-handsker, ligesom vi jo også betaler et ekstra gebyr herfor se blot din sidste tandlægeregning.
Derfor blev min pårørende naturligvis temmelig forbavset, da han blev nægtet behandling:
'Nej, desværre. Vi kan ikke behandle patienter med smitsomme sygdomme som f.eka. smitsom leverbetændelse eller MDS eller HIV. Vi har simpelt hen ikke det nødvendige sterilisationssudstyr (autoklaver). Vi nøjes nemlig med at spritte udstyret af! Selv er jeg ikke spor nervøs for at behandle dig, for jeg er jo beskyttet af mine handsker, men vi skal jo tænke på de patienter, der kommer efter dig!'
Javel! - Lettere rystet og lidt ærgerlig over at have ulejliget både tandlægen og sig selv tager man så af sted.
Hvor mange har han smittet
Men så er det, at bomben under tandlægestolen så pludselig tikker! For så startede både han og jeg med at tænke på de patienter, der tidligere er kommet efter! Min pårørende har haft denne virus i blodet i mange år. Upåagtet og uopdaget, indtil dette efterår. Han har reelt kunnet smitte via tandlægeudstyret i mange år! Hvorfor har ikke alle tandlæger det nødvendige udstyr stående til den nødvendige rengøring af udstyr? Det er naturligvis et spørgs-mål om penge, men alligevel!
Tilbage sidder vi så i familien og undrer os. Vi har læst side op og ned om forholdsregler, der skal tages, når man er tæt på en HCVsmittet. Et af emnerne er bl.a. andet: Del ikke tandbørste med nogen! (Ligesom man heller ikke må dele f.eks. shawer eller neglegarniture, sakse m.v.).
Nej', tænker man så, 'det er der vel heller ingen 'ordentlige' mennesker, der gør!' Og så alligevel i disse elektriske tandbørste-tider kan det jo ske i selv den bedste familie, at man kommer til at snuppe den forkerte fare. Nå ja, vi kysser jo også hinanden, tænker vel de fleste, - men der er jo altså lige det dér lille men, at der jo kunne være en lille blødning fra gummerne, forårsaget af en evt. paradentose eller grundet en lidt for emsig tandbørstning. Og så er der jo altså fri adgang til, at virus kan overføres.
Hvorfor søren er der så ikke regler, der sikrer Hr. og Fru Jensen m.fl., når de intetanende sætter sig til rette i tandlægestolen for at få ordnet gebisset?
Vi kan blive helt dårlige ved tanken om, at smitten allerede kunne være overført til intetanende mennesker, blot fordi der ikke er råd til at indkøbe nødvendigt udstyr. Er der råd til at lade være?
Ifølge Leverforeningen er der altså i Danmark alene op til 15 000 mennesker der går rundt og er smittet med HCV uden selv at vide det! Der forskes naturligt nok meget i forskellig medicin som skal bidrage til at virus bliver slået ned mest muligt og helst så der ikke opstår varige skader på leveren forinden. Men medicin er jo ikke vejen frem, det er kun forebyggelse.
Stil krav
Og mit ærinde er forebyggelse i det danske behandlingssystem. En forebyggelse, der naturligvis koster både samfundet og måske den enkelte penge. Og når nu 'samfundet' har erkendt, at der både skal screenes blod og steriliseres mest muligt på de danske sygehuse, og at vi skal have råd og vejledning om selv at medbrige kanyler og nåle på turistrejser til f.eks. Fjernøsten og Afrika - ja, så synes det at være en noget inkonsekvent handling, hvis man ikke også samtidig indfører maksimal sikkerhedskontrol i landets tandlægeklinikker.
Men indtil de praktiserende tandlæger af sig selv tilbyder kunderne denne sikkerhed, er det bedste DU kan gøre for din egen sikkerheds skyld: Stil krav - spørg dig for inden du åbner munden!
Og døm ikke på forhånd det menneske der en dag måske lidt stille fortæIler dig "at han eller hun er HCV-smittet".
Lad det være en socialt accepteret sygdom, for du kunne - uden at vide det til i dag - allerede selv være smittet.
