Den uudnyttede ressource
Gennem tykt og tyndt …
Med henblik på at understøtte og udvikle netværk og redskaber for pårørende til stofafhængige der kan styrke både evne, vilje og mod til at indgå i et aktivt og støttende samspil med den stofafhængige udfra dennes egne forudsætninger og præmisser, har BrugerForeningen og pårørendeforeningen L.F.H.N. netop indledt et samarbejde, kaldet Projekt Netværk.
Baseret på et holdnings- og interessefællesskab på en række områder, har de to foreninger gennem længere tid haft et interessant og givtigt uformelt samarbejde. Med støtte fra Socialministeriets pulje til kvalitetsløft på narkotikaområdet, er samarbejdet nu formaliseret med kontorfællesskab, fællesrådgivning, planlagte tema-/foredragsaftener, tilbud om hjælp til (re-)etablering af netværk samt udarbejdelse af en netværksdatabase med henblik på etablering af selvhjælpsgrupper i hele landet.
Dertil kommer indstiftelse af en mindedag for afdøde stofafhængige. Der foregår i øjeblikket forhandlinger med brugerorganisationer og pårørendeforeninger i mere end 20 lande om fastlæggelse af en International Memorial Day - en årligt tilbagevendende begivenhed, der skal minde de mange ofre for narkotikakrigen.
Stofafhængige i en behandlings- eller efterbehandlingsfase og - især - aktive stofmisbrugere uden kontakt til det etablerede behandlingssystem, f.eks. efter afbrudt behandlingsforløb, har afgørende brug for at kunne fastholde, re- eller nyetablere et solidt, understøttende og bærende primært netværk. Denne faktor blev af Center for Rusmiddelforskning sidste år dokumenteret som blandt de afgørende faktorer for behandlingssucces.
De forskellige behandlingsinstitutioner og -former landet over har da også i stigende grad sat fokus på vigtigheden af inddragelse af den stofafhængiges pårørende og øvrige netværk som led i behandlingen. Men vore erfaringer med aktive stofmisbrugere og stofmisbrugere i ustabile og længerevarende efterbehandlingsforløb viser, at denne nære tilknytning mellem selve behandlingen, den stofafhængige og netværket ofte entydigt får samspillet til at handle om opnåelse eller bibeholdelse af stoffrihed. I skærende kontrast hertil står det faktum, at talrige undersøgelser viser, at stofafhængighed for de fleste er en kronisk tilstand. Ved tilbagefald og med den ensidige fokusering på stoffrihed som succeskriterium falder dermed også samspillet mellem den stofafhængige og netværket - netop hvor netværket kunne have afgørende indflydelse på stofmisbrugerens psykiske og sociale funktionsevne. Dermed tabes en af de vigtigste reelle muligheder for kontakt med den del af tilværelsen, der ligger ved siden af eller ud over selve stof(mis-)bruget.
Familien er det naturlige udgangspunkt som netværk - også for stofmisbrugere, men en længere periode som belastet stofmisbruger har oftest afledt markante konflikter eller brud mellem familie og misbruger. Vore erfaringer med aktive stofmisbrugere på gadeplan og stofafhængige i længerevarende metadonbehandling viser, at den betydelige netværksressource, der kan udvikles i brugerens "ikke-behandlende" nærmiljø, langt fra udnyttes tilstrækkeligt. Målet er derfor at styrke brugerens egenressourcer - uanset hvor han er - i gensidigt samspil med nærmiljøet, hvor nærmiljøet - d.v.s. netværket af familie, venner m.fl. - udvikles og rustes til at bistå brugeren med indsigt i dennes aktuelle livssituation.
Vore erfaringer viser dog, at det potentielle netværk med urovækkende tydelighed i alt for mange tilfælde står uden de nødvendige rammer og ressourcer til at indgå i dette nødvendige netværkssamspil med brugeren på dennes forudsætninger og præmisser, selvom viljen og motivationen på begge sider tydeligvis er til stede. Mens behandlingsapparatet i dag i stigende grad ses præget af differentierede og individuelle behandlingsmålsætninger med hovedvægt på forbedring af af den sociale og personlige funktionsevne, synes samme individualisering og differentiering imidlertid ikke at være sket i forhold til brugerens potentielle netværk. Vi støder således ofte på tilfælde, hvor et tilbagefald til stofbrug har affødt det råd fra eksisterende pårørendeforeninger, at de pårørende skulle afbryde kontakten til brugeren; "lukke døre".
Hverken almindelig medmenneskelighed eller forskning tilsiger, at denne form for konsekvenspædagogik på nogen måde skulle gavne brugeren og dennes situation og muligheder - tværtimod. Forestillingen om at man skal "nå sin bund" er kynisk. Dernede på bunden dør næsten 300 stofafhængige hvert år. Der ses et markant behov for at udvikle ressourcer, evner og muligheder for de pårørende til også at tackle tilbagefaldssituationer og i det hele taget forholde sig konstruktivt til de ændringer i livssituationen, der oftest er en del af den stofafhængiges virkelighed.
Vi har oplevet en klar stigning i antallet af henvendelser fra pårørende, der ikke mener at kunne profitere af dør-luknings-anvisninger. Emnerne for henvendelserne er mangeartede, ligesom isolationen og ensomheden er tydelig. Ofte indledes der med spørgsmål om sociale og behandlingsmæssige rettigheder og pligter eller spørgsmål om de forskellige stoffers (bi-)virkninger, sygdomme, smitterisici mv. Under samtalerne kommer det hurtigt til at stå klart, at de pårørende oplever sig ekstremt uvidende og at de ikke deler deres bekymringer og sorger med hverken øvrig familie, venner eller kolleger. De føler skam over at have et stofafhængigt familiemedlem, ligesom de ofte bærer på en stor skyldfølelse.
Vi håber gennem oplysning, hjælp til genetablering af netværkssamspil og oprettelse af selvhjælpsgrupper, at kunne afhjælpe denne destruktive oplevelse af magtesløshed hos de pårørende, at formå at klæde dem på til at se fremad og fokusere på, hvad man som pårørende selv kan bidrage med og derved også hjælpe den stofafhængige til et bedre liv - stoffer eller ej.
En væsentlig forudsætning for projektet er, at det potentielle pårørendenetværk kan mødes i et forum uden forudindtagede holdninger og indsnævrede - og utopiske - succeskriterier. Fundamentet vil være tolerance og respekt for at stofafhængige er lige så forskellige som andre mennesker og derfor også har brug for forskellige behandlingstilbud.
På temaaftenerne vil en foredragsholder behandle et aktuelt emne; f.eks. sociale og behandlingsmæssige rettigheder og pligter, information om forskellige behandlingsmuligheder, filosofier og tilbud, behandlingsskader og "afprogrammering", vidensformidling af forskning på narkotikaområdet, effekt af behandling, stoflære, fordomme og myter, narkotikaforbuddets og narkotikalovgivningens historie etc. Foredragsholderne er især markante aktører på området; forskere, jurister, læger, behandlere etc. Foredragene vil blive transkriberet, således at selvhjælpsgrupper fra hele landet kan "abonnere" på dem og anvende dem som diskussionoplæg lokalt.
Kommuner og amter opfordres til at benytte sig af muligheden for at henvise pårørende, ligesom vi håber, at temaaftenerne også vil blive besøgt af behandlere, beslutningstagere, formidlere og andre interesserede og således danne grundlag for en mere kvalificeret debat samt positiv og konstruktiv dialog på tværs af aktører på feltet.
Yderligere information om projektet og program for temaaftenerne vil i nær fremtid kunne findes på BrugerForeningens hjemmeside www.brugerforeningen.dk eller fås ved henvendelse til Pårørendeforeningen L.F.H.N eller BrugerForeningen på telefon 35 36 01 50.
Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen
Nanna W. Gotfredsen, cand. jur., BrugerForeningen, koordinator på projektet
Povl Thyge Petersen, formand for pårørendeforeningen L.F.H.N. (landsforeningen for human narkobehandling)
