Ønske: Metadonattest.
Et bevis hvoraf det fremgår at vedkommende er i metadonbehandling (eller anden form for substitutionsbehandling). Et bevis som patienten altid bærer på sig og kan fremvise ved behov for hjælp fra læge eller hospital, i form af et lille kort med påskrift som f.eks.:
Indehaveren af dette kort/attest/bevis er i metadonbehandling. (Indeholdende: data, dosering, samt udstedende læge eller ambulatorium).
Mennesker, der er ordineret metadon eller anden substitutionsmedicin, får ind imellem brug for anden behandling inden for sundhedsvæsenet. Det kan være af medicinsk art, et operativt indgreb, tandproblemer eller andet. Undertiden er sundhedspersonale ikke bekendt med sygdomme, der har med stofbrug at gøre, inklusiv de farmakologiske terapier såsom metadon og anden substitutionsmedicin. Ofte har de heller ikke kendskab til mennesker der får ordineret substitutionsmedicin.
Ofte bliver patienter, der oplyser sundhedspersonale om deres afhængighedsstatus, mødt med fordomme, der giver sig udtryk i afsky, vrede og angst. Dette giver meget negativ respons. Denne form giver ikke de bedste betingelser for behandling af god kvalitet. Derfor er mange patienter meget tilbageholdende med at oplyse sundhedspersonalet om deres afhængighed og behandling med metadon på grund af tidligere ubehagelige oplevelser af denne art.
Metadonbehandling af opiatafhængige har været legal medicinsk praksis de sidste 30 år. Det er fundet både effektivt og sikkert som langtidsbehandling. Indtagelse af individuelt tilmålt dagsdosis metadon undertrykker stoftrangen, forebygger abstinens og reducerer den illegale adfærd. Dagligdagen og det sociale liv bliver bedre, der åbnes mulighed for beskæftigelse, sundhedstilstanden bedres væsentligt, og der konstateres færre infektioner, Hiv, Hepatitis og dødsfald.
Diskriminationen giver ofte patienter i metadonbehandling store problemer i forbindelse med smertebehandling. Eftersom patienten har erhvervet fuldstændig tolerans i forhold til metadonindtagelse, vil indtagelse af den daglige dosis alene ikke kunne yde nogen smertestillende effekt overhovedet. Smertelindring skal baseres på opretholdelse af det allerede etablerede toleransniveau via metadon, som derudover skal suppleres med den mængde smertestillende medicin, der måtte være nødvendig.
Dosering af f.eks. morfin skal sædvanligvis øges for at kompensere for den opiode tolerans der opstår ved metadonbehandlingen. Ligeledes kan varigheden af den smertestillende medicin være kortere. Dosis skal individuelt tilpasses for at sikre en fyldestgørende smertelindring. For at yde en passende smertelindring kan det være nødvendigt at tilføre morfin hver 2-3 time, i den dosis der er behov for.
Det kan ikke retfærdiggøres, at en patient der er på metadonvedligeholdelse skal udsættes for unødvendig smerte og lidelse. En fyldestgørende smertebehandling vil sikre et bedre hospitalsophold for patienten og give ro til personalet, samt fremskynde heling og helbredelse.
Meget ofte har sundhedspersonalet taget sagen i egne hænder og på eget initiativ nedtrappet metadonpatienten. Det har kun ført til elendighed for patienterne, og for nogle har det efter udskrivelse medført døden, grundet overdosis. For andre har det ført til endnu sværere sygdom idet de på grund af dette, forlod hospitalet dødssyge. Andre igen har for at kunne klare både sygdom og den opståede situation fået medicin bragt ind udefra. Og hvis dette blev opdaget blev de sat på gaden i denne tilstand.
Nogle patienter oplyser overhovedet ikke til sygehuspersonalet, at de er på vedligeholdelse med metadon men får det bragt hemmeligt ind, fordi de hellere vil løbe risikoen for en fejlbehandling end at opleve den diskrimination, ydmygelse og dårlige behandling, der meget ofte følger i kølvandet, og det selv om patienten er et almindeligt stille og roligt velfungerende menneske i dagligdagen og absolut ikke har været til gene for nogen under sit hospitalsophold.
Med en medicinattest ville mange meget belastende situationer kunne undgås.
Sundhedspersonaler må indse, at også de patienter der får metadon, regner med, at komme på hospitalet for at få hjælp, fordi de er syge nøjagtig som alle andre borgere og ikke til et sted hvor man udøver selvbestaltet straf ved at træde på mennesker som, absolut er blevet ydmyget og nedvurderet nok.
I øvrigt vil helbredelsen trække i langdrag, hvis patienten der i forvejen er syg, samtidig påtvinges en ekstrem og helt unødvendig stressbelastning.
Karen Groos. Juli 2004
