Nydelsesmidler før og nu
Af Anna Gorm Wodtsen
Mad
Hvis det efter en god middag hos nogle bekendte kommer den troende jøde for øre, at der ulykkeligvis er er sket en fejl i køkkenet - det var ikke hakkebøffer der blev serveret, men karbonader lavet af svinekød, vil han nok umiddelbart blive syg, styrte ud af rummet og kaste op. Fortælles denne historie i nordisk sammenhæng griner man lidt eller kommer med nogle kommentarer om hvor besværligt det må være at leve i kulturer med sådan overtro og sådanne påbud. Men stemningen i det nordiske selskab bliver nok anderledes, når værten efter middagen fortæller at han var blevet træt af at have hund. King var ikke gammel, men tværtimod både frisk og sund. Det var da også med glæde han havde set gæsterne forsyne sig både to og tre gange med hundelårsteg. Resten af King lå i fryseren og skulle bruges til jul.
I alle samfund er der regler for både mad og andre nydelsesmidler - forskellene fra samfund til samfund og fra tidsepoke til tidsepoke gælder reglernes indhold. Middelalderens skønhedsidealer er ikke de samme som nutidens. Rembrandts kvinder med deres kroppe bugnende af fedt, ville klare sig meget dårligt i skønhedskonkurrencer i dag.
Kaffe
Hvad er for os næsten mere uskyldigt end duften af nylavet kaffe. Tidligere skete også selve ristningen af kaffebønnerne i de private hjem - huset duftede af nyristet og friskmalet kaffe. Denne duft var særdeles nyttig for det tyske kaffepoliti. I 1781 blev der nemlig oprettet et kaffemonopol i landet. Formålet var at få tyskerne tilbage til de gamle dyder; nemlig tilbage til øllet. Frederik d. II sagde: "Jeg er vokset op på øl - og det er mine soldater også." Øl var næringsmiddel i 1500 og 1600 tallet. Morgenmaden bestod af ølsuppe og gennemsnitligt indtog man 3-4 liter øl om dagen. I de danske fængsler, som kom i midten af 1600 tallet, havde fangerne ret til 4 liter øl om dagen - man konserverede nemlig med salt og det betød et stort vædskebehov - idag er man heldig, hvis man får lov til at få en hvidtøl juleaften i fængslerne. Men dengang var øl med i krig, på arbejde, i hverdagslivet og til fest. Men så kommer denne fremmede kaffe og undergraver både valutasituationen, bryggerierhvervet og krigernes udholdenhed. Kaffemonopolet forbød ristning andre steder end i kongelige kafferisterier. Derved kunne man få bugt med kaffesmugling. Specialpolitiet kunne lugte sig frem til lovovertræderne og derved afsløre ulovlig kafferistning. Men monopolet varede ikke længe, specialpolitiet blev ekstremt upopulært - monopolet blev erstattet af told - men den var høj. Det var ikke bare hensynet til økonomien i øl-industrien der skabte modstand mod kaffeimport i Europa - man mente også at kaffe gav - og jeg citerer:
"sitren og siden rystelser i lemmerne, svimmelhed og hovedpine, rødmen, udslag og pletter i ansigtet, angsthed, hjertebanken, unaturlig hede i legemet, søvnløshed og uro, forringet madlyst, madlede, dårlig og forkert fordøjelse, de fede får en oppustet og svampeagtig krop, mens de magre bliver endnu tyndere og får et endnu dårligere udseende. Hertil kommer en tør hoste, udtørring og et vrantent og misfornøjet sind. For overhovedet at kunne uddrive denne gift af kroppen, skal der meget bevægelse til..."
Tobak
Også tobakken blev mødt med stor modstand - endda væsentlig hårdere end den der mødte kaffen. Særlig blodig er tobakkens historie i Tyrkiet og Rusland. Tobakken kom til Tyrkiet i begyndelsen af 1600 tallet - og hurtigt forsøgtes den undertrykt med de mest grusomme straffemetoder, herunder dødsstraf. Brandfare, sundhedsfare og ugudelighed blev angivet som årsager til forfølgelserne. Men i 1648 kom der en sultan til som selv var ryger, dyrkning af tobak blev tilladt og tobak blev hurtigt en vigtig eksportvare.
I 1634 blev der indført totalt forbud mod både indførsel og brug af tobak i Rusland. Blandt straffene for overtrædelse var pisk, afskæring af næsen på den som brugte snus og lovovertræderne deporteredes til Sibirien. I 1649 indførtes også dødsstraf for denne forbrydelse at bruge tobak. Men så blandede englænderne sig, de forsøgte at påvirke Rusland, snart fik engelske købmænd handelsrettigheder og engelske arbejdere opførte og drev tobaksfabrikker i Rusland.
Også i mange andre lande indførtes der på denne tid forbud mod rygning, fx i Norge, Tyskland og Italien. Også paven gjorde i 1600 tallet ihærdige forsøg på at udrydde tobakken. Ingen havde dog held hermed.
Iøvrigt findes der stort set ikke en eneste amerikansk kriminologisk undersøgelse af ungdomskriminalitet, som ikke medregner tobaksrygning som en medvirkende årsag til kriminalitet!!!
Alkohol
Alkohol har også haft det ganske hårdt - og det er ikke en gang så længe siden - tænk fx på forbudstiden i USA i mellemkrigsårene (altså mellem 1. og 2. verdenskrig). Man mente at brug af alkohol førte til kriminalitet og man forbød derfor produktion og salg af spiritus og satte betydelige politimæssige ressourcer ind på at kontrollere overholdelse af dette forbud. Det viste sig imidlertid umuligt at overholde - men ikke blot det - der blev skabt et illegalt marked og ud af dette udviklede der sig organiseret kriminalitet. Mafiaen fik fodfæste. De mange penge blev blandt andet brugt til at bestikke politiet og dommerne og derved amputere det amerikanske retsvæsen. Da forbudet til sidst blev ophævet, kom man det illegale spiritusmarked til livs. Men mafiaen nedlagde ikke blot sit arbejde og gik på pension. Som enhver anden stor økonomisk organisation gik den på jagt efter nye markeder og nye indtjeningsmuligheder og fandt sådanne i prostitution, beskyttelsesvirksomhed, ulovligt spil og i narkotika.
