Risiko for stofmisbrug hos
unge
af etnisk herkomst!
Hvorfor går det ofte så galt med unge mennesker af anden etnisk oprindelse?
Måske fordi mange af forældrene aldrig har stillet sig selv spørgsmålet. Aldrig har indset hvor stor en belastning det kan være for et barn at blive flyttet flere tusinde kilometer fra deres egentlige hjemland. Til en helt anden kultur, med et helt andet sprog, og til helt andre samfundsnormer, samtidig med, at børnene fastholdes i deres oprindelige landsbykultur. Forældrene ser ikke hvordan det kan medvirke til at ødelægge deres børns fremtid, fordi det skaber store problemer når de skal indpasses i et moderne vestligt samfund. Manges holdning bygger på ”hvad er min ret” men følges ikke med ”hvad er min pligt”. Disse forældre skaber ofte en afstand til danskere, som deres børn præges af. Børn lærer hurtigt af nogle forældre, at beskylde omgivelserne for ”racisme”, samtidig med at disse selv diskriminerer ved bl.a., at omtale danskere som vantro, danske piger som ludere, de vil ikke lære sproget, og isolerer sig ofte for at undgå omgang med danskere.
For alle folkeslag er det vigtigt at bevare sine nationale rødder. Hvis man ser på indvandrere i USA, hæger alle om deres rødder, skandinaviske, engelske, tyske, franske, spanske, afrikanske, osv., men alligevel betragter de sig selv som amerikanere, fordi de er indbyggere i Amerika. Alle holder deres individuelle traditioner i hævd, samtidig med, at de respektere de andres og endda i fællesskab tager del, i hvad enhver nu befinder sig bedst ved.
For børn og unge mennesker bliver det utroligt svært her i landet at skulle leve 2 slags tilværelser. I dagligdagen, at skulle leve efter vestlige normer i institutioner, skoler m.v., medens mange forældre samtidig forlanger en adfærd, som man havde hjemme i landsbyen for 20 år siden og som mange er frosset helt fast i. I hjemlandet er mange ting totalt ændret i de forløbne år og indbyggerne der, undrer sig ofte over de fraflyttedes stilstand.
I forvejen er puberteten for mange svær nok. Når kønsrollemønstrene i kulturerne samtidig er så forskellige som de er, bliver det utroligt indviklet. Omgangen mellem kønnene der for danskere er ganske normal og naturlig, bliver for nogle indvandrere til mystiske myter og fantasifulde ”historier”. Hvordan vil det ikke påvirke unge mennesker, at blive presset til at vokse op i 2 modsatrettede verdener og så føle, at man egentlig ikke rigtig hører til i nogen af dem. De bliver hevet til hver sin side. Nogle knækker simpelthen når de er ved at blive hevet midt over. Hvis de lever efter forældrenes anvisning kan de ikke begå sig i vort samfund. Hvis de lever efter vores normer, som deres kammerater i skolen og på andre uddannelsessteder, kan de blive så fremmedgjort i forhold til familien, at det kan ende med udstødelse og mistet netværk.
Reaktionerne er meget forskellige. Hos nogle overlever man ved at isolerer sig med sine egne, fastsætte sit eget værd og sin magt, ved at danne provokerende og voldelige bander, for at hævde sig og opveje den diskrimination, man føler fra danskere på grund af hudfarve, navn, nationalitet eller religion.
Andre prøver at tilpasse sig med danske kammerater på de danske præmisser, hvilket i forhold til nogle forældre kan være meget problematisk.
De kulturelle forskelle bliver ved med at være store. Blot sådan en lille ting som, her i landet holdes lav profil når man omtaler sit udseende, sine dyder og sig selv. I andre kulturer kan man ikke fremhæve sig selv nok, både med højrøstede overdrivelser og pral. Så små ting er med til at skabe komplikationer. Der kan opstå problemer ved evt. diskoteksbesøg, hvor de unge etniske mænd ofte bliver afvist. De føler afvisningen er på grund af deres herkomst og bliver vrede og kede af det. Problemet opstår nok af en helt anden årsag. Hvis alle de etniske piger fik lov til, af familien, ligesom de danske piger får det, at komme og danse på diskotekerne, ville der nok komme mere balance i tingene. Som det fungerer nu, virker det, som en kødrand af etniske mænd der ingen piger har, fordi deres egne er derhjemme, og ikke må deltage. Samtidig ser en del etniske unge mænd ned på danske piger, netop fordi de går på diskotek, for så er de billige og let tilgængelige og ikke nær så respektable som de etniske piger. De danske unge mænd bliver irriterede og pigerne føler de bliver nedgjorte fordi de er danske.
Disse situationer kan skabe store spændinger og ende i kaos og hvad der med følger.
Mange diskoteksejere mener, at den eneste måde man kan undgå ballade på, er at afvise den ene part. Hvis nu alle både danskere og nydanskere af begge køn, kunne more sig og danse sammen i skøn forening, ville dette alene eliminere de nuværende problemer. Ejerne af diskotekerne ville da gnide sig i hænderne over, at kunne tjene mere grundet
flere kunder og mindre ballade, og de etniske unge mænd ville ikke føle de blev diskriminerede og afviste.
Her er det, at 2 forskellige kulturopfattelser støder sammen til skade for den næste generation. I stedet for samhørighed skabes der fjendskab og had som ikke er til gavn for nogen. Men som kun er med til at skabe kulturkløfter og problemer for den ungdom, som prøver at tilpasse sig nogen af de gængse normer i det land, de nu engang bor og vokser op i.
Når man tager de store ting som giftermål, arbejdsliv, samliv m.m. i betragtning er det ikke vanskeligt at forstå, at der er nogle der ikke er stærke nok til at klare disse belastninger, men prøver at søge tilflugt i et misbrug af den ene eller anden art. Det er utroligt svært for de unge, der prøver at hænge fast i 2 verdener uden at føle nærhed og kontakt. Gør de det rigtige det ene sted, bliver det set som forkert det andet sted. Det er forståeligt, at ikke alle klarer det, kun de der er så heldige at have fået kræfter og overlevelse i nådegave.
For de etniske minoriteter er familiernes sammenhold så vigtig, at man ikke ser situationen for de unge, som bliver dem der betaler prisen for denne opsplittede tilværelse. Der er så mange normer der skal opfyldes i forhold til såvel danskere som indvandrere. Det er klart, at hvis man som etnisk ung i en jobsøgnings situation synes man kan håndtere opgaverne til fulde, og så alligevel ikke bliver valgt, vil føle en diskrimination i en retning, som en ung af dansk oprindelse slet ikke ville tænke på.
Racisme er, når et andet individ ikke kan accepteres på grund af hudfarve eller religion. Når mange danskere kaldes racister er det ikke ofte de nævnte grunde der er årsagen, men de andres adfærd der fører til kritik. Det er jo gerne de få med den dårlige adfærd, der falder i øjnene og ødelægger det for de mange, som dagligt tager hånd om sig og sine.
Hvis alle trækker i hver sin retning, bliver kulturkløften større og større til ulykke for mange sagesløse unge. Der er stort behov for at forældrene til de etniske unge må få forståelse for, at det er deres ansvar at have født eller taget deres børn med til en opvækst i et fremmed land, med en kultur så forskellig fra det de kom fra, og med en helt anden adfærd. De er de ansvarlige, når de stiller fortidige krav til deres børn, som skal opfyldes. Det medfører desværre ofte tragiske skæbner og ødelagte liv.
Karen Groos. Febr.2004.
