De ukendte narkomaner
Ud af de 274 narkomaner fra hele landet, som døde i 1995, var omkring 20 pct. af dem hverken kendt af politi eller socialforvaltninger. Alligevel havde de været narkomaner i flere år.
Viggo Knudsen, vicekriminalkommissær og souschef i Århus Politis Narkoafdeling, erkender, at der foregår et skjult misbrug af hårde stoffer, som politiet ikke kender til: - Det er foruroligende. For hvor mange har vi så af dem?
Han taler om mennesker i 30'erne, som har været narkomaner i fire-fem år, uden at systemet kender til dem, og som politiet først afslører som narkomaner, når deres død bliver efterforsket.
På alle måder har narkomanerne og deres familie gået stille med dørene. Viggo Knudsen skønner, at omkring halvdelen af de narkomaner, der døde af skjult misbrug af rygeheroin, heroin og/eller piller som Ketogan og Rohypnol, ikke levede som socialt forhutlede og ensomme mennesker, men som pæne, tilsyneladende velfungerende mennesker.
Vedkommende har måske haft et arbejde, og typisk har familien støttet ham økonomisk. Så takket være job og familien har han kunnet finansiere sit misbrug uden at blive kriminel.
I princippet kan man godt fortsætte et sådant skjult misbrug uden af dø af det, mener Viggo Knudsen. Men han tror ikke på, at man i årevis kan kontrollere et heroinmisbrug, uden at det før eller senere går skævt.
Under efterforskningen viser det sig, at forældrene typisk har hjulpet deres børn økonomisk for at forhindre dem i at komme ud i kriminalitet. Og for at forhindre, at deres problemer blev kendt i de officielle systemer. Hvorfor brugte de ikke pengene på behandling?
Ja, det har vi også ofte undret os over, siger Viggo Knudsen.
Når narkopolitiet efterforsker pushersager og i den forbindelse overvåger salgssteder, undrer politiet sig jævnligt over et bestemt klientel, der køber heroin. Det er de pæne, almindelige mennesker i store biler, mennesker, der tilsyneladende har et behov for heroin. - Dem er der mange af, og det studser vi ofte over, siger Viggo Knudsen.
Artikel fra femina nr. 3 1997
