Hvor kommer de såkaldte narkobehandlere fra?
De kommer fra UTOPIA.
De kommer med deres 25 år gamle drøm om stoffrihed til alle. Den drøm har vi andre også, men forskellen er, at de kommer fra UTOPIA, medens alle andre står midt i virkeligheden.
Efter alle disse år med masse dødsfald, fortvivlede skæbner, elendighed, menneskeforagt og astronomiske beløb brugt på et fuldstændigt fejlslagen resultat. Så står de der sku endnu, uden at være blevet et hak klogere. Skidt med al fiaskoen. Det er meget vigtigere at vi fra Utopia lever fedt på vores drøm.
Det er det eneste område i samfundet jeg kender, hvor man ikke skal opvise resultat eller være ansvarlig for noget som helst. Hvis noget gik galt kunne det da kun være klientens skyld, hvis denne hævdede, at noget ikke fungerede rigtigt, så var han nok fyldt med løgn. I øvrigt er ikke kun narkomaner, men også deres pårørende altid fyldt med løgn. Jo, man lavede vist engang en statistik over hvor mange der var blevet stoffri. Men da man overfor sig selv i Utopia er temmelig large, regnede man de døde med.
Hvordan er det gået til at disse behandlere har kunnet forføre et helt samfund. Hvordan har man tilladt at klienterne blev sat på f.eks. 30 nedtrapninger, velvidende at det ville gå galt. Tænk hvis nogen var begyndt at sige, det drejer sig ikke om vores drøm, men om at give disse mennesker et leveværdigt liv. Nej, i stedet for skulle de ud i suppen igen og blive endnu mere ødelagte, såvel psykisk, fysisk og socialt, med ødelagte familier i baglandet.
For i Utopia siger man, jo mere ødelagte de er, jo bedre, for så er de møre. (Jeg har selv oplevet et sammenbrud og gik til min læge. Tænk, han jeg skulle have hjælp nu, jeg skulle ikke gå hjem nu og få 10 sammenbrud til, så jeg blev mør. Men har er jo også en vis og klog mand, der ved, at hvis noget først bliver mørt, er det næsten umuligt at få samling på igen.) Forældrene skulle holde sig langt væk, men var dog altid velkommen til at samle resterne af deres børn op, efter behandlernes arbejde. I Utopia er fordelen den, at man ikke behøver en samvittighed. Havde man inden man tvang klienterne ud i helvedet, givet dem Metadon, hjælp og et netværk, havde det set anderledes ud idag. Men nej ingen metadon, eller så lille dosis, at når man påberåbte sig viden på dette område vidste, at der opstod sidemisbrug. Vi ser resultatet i dag. Føj, føj ikke Metadon, dette uartige ord. Hellere urent stof, sprut, speed og piller, med direkte hjerne ødelæggende virkning, end velfungerende og velholdte Metadonister. For i Utopia har man et princip.
Det var til at brække sig over, når behandlerne klappede i deres små hænder, og råbte" han er stoffri, han er stoffri", at klienten drak 20 guld bajere om dagen og var blevet en meget lidt værdig og ussel alkoholiker, med alle de skader det medførte, det talte slet ikke i Utopia. For der er man nemlig stoffri.
Man lavede et system som klienterne skulle passe ind i. Tænk nu, hvis man havde lavede et system, der var tilpasset efter klienterne. Men nej, duede ikke, klienten passede ikke til systemet. Så kære lille bagmand, vi sender dig hermed en kunde til. Vi skal jo også sørge for der bliver arbejde til politiet, domstolene, lægerne, hospitalerne o.s.v. Måske er 25 års narkopolitik set fra den vinkel ovenikøbet en succes. Alle andre end narkomanerne får jo dog ret meget ud af det.
Hvor andre steder i samfundet har man overladt levende mennesker og enorme summer på så megen menneskeødelæggelse uden at skride ind og sige hallo!. Hvis det bedste som stoffri er stoffrihed, kun kan opnås hos de færreste, så må man da gøre det næstbedste. Og det er Metadon, samt psykisk og social hjælp til disse mishandlede og ødelagte mennesker. Tænk hvor mange klienter behandlerne kunne have hjulpet med at komme op at stå for mange år siden, så de kunne have levet et værdigt liv.
Tænk hvor mange man kunne have hjulpet, hvis man havde fordelt de ressourcer man brugte til at nedtrappe den samme person 30 gange. Der er et enormt behov for behandlere, men dem i Utopia kan intet se for deres egen skygge. Men Utopias magt er stor, for man lavede jo sine egne myter og dem har alt og alle skulle leve efter i alle disse år.
Nu drejer det sig om, at løfte blikket mod virkeligheden. Men i Utopia siger man" blæse vær med virkeligheden og elendigheden, vi har vores drøm og myter, som trods alt hjernevaskede et helt folk, og hvor der handles, der spildes.
Jeg har kendt nogle virkelige dygtige og ansvarsbevidste behandlere, men de var der aldrig så længe, de steg af fra Utopia.
Kilde ang. Eleonora Møller ( tidsskrift AFHÆNGIG og hvad så. )
Bladet udkom ca. i maj.96.
