Gadesygeplejerskens dagbog 4

Gadesygeplejerskens dagbog

Del 4

05.08.98
- Lang samtale med en ung pige, hvis bror for nylig er død af en OD. Han havde haft en kort karriere som misbruger - under 1 år.

- Mand med sår på øret.

- Udlevering af rent værktøj og undervisning på pladsen.

06.08.98
Skrammer og samtaler.

07.08.98
På Forchhammersvej hele dagen.

10. og 11.08.98
- Stille dage med opfølgning og pleje af de faste kunder.

12.08.98
- Hele dagen på Forchhammersvej, da Thomas om eftermiddagen underviste i LAAM.

13.08.98
- Følge en klient til gynækolog.

- Rense og forbinde hånd. Han havde stukket hånden ind gennem en glasrude, så jeg måtte fjerne glassplinterne.

- Ung mand med mange sår på hænderne - fixeskader.

- Ung kvinde med bylder op og ned af armene. Undervisning i fixeteknik.

- Ung mand med frygtelige arme. Hjemløs og beskidt. Vask, pleje og forbinding. Henvisning til de orange.

- Endnu en hjemløs med miserable fødder. Fodsvamp er en hyppig følge af hjemløshed. De trasker i døgndrift rundt i det samme par gummisko.

14.08.98
I dag lagde Ambulatoriet Enghaven hus til det første møde i foreningen "Enghavens Opsøgende Forum". Det er meningen, at alle os, der arbejder med udsatte grupper på Vesterbro, skal kende hinanden, bruge hinanden og hermed forhåbentlig forbedre indsatsen. I dette forum kan vi formidle vores viden, dele af vore erfaringer og nedbryde barrierer, hvis der en nogle sådanne.
"Projekt Udenfor" vil komme med et oplæg over temaet "Hvad er opsøgende arbejde" ved næste møde engang i november.

17.08.98
- S. med sine store skinnebenssår.

- A. er alkoholiker og har nogle grimme sår på benene. Han er hjemløs. Sover i lystbåde i Svanemøllehavnen. Han hører til i Kolding.

Jeg planlægger en sårplejestrategi.

18.08.98
A. kommer igen i dag. Han virker samarbejdsvillig. Jeg kan følge min plan. Han holder lidt igen med øllerne - (oppe på omkring 50 dagligt). Det er udfordrende at finde på løsningen til en hjemløs. Hvor, hvordan og hvornår kan han aflaste sine ben midt i København. Hvilken krog, bænk, båd osv.?! - Jeg får en idé. - Hvorfor ikke etablere en husbåd nede i en af vore kanaler. Indrette den med sengepladser og køjer. De hjemløse er en slags pirater alligevel. Den kunne hedde "Vuggen".

19.08.98
Stille og rolig dag.

20.08.98
- Aids-syg med fixeskader på begge ben.

- Samtaler og undervisning.

- Besøg fra Forchhammersvej.

- Kim kommer med nogle folk fra Gadeteamet i Århus. De er interesserede i at starte med noget sygepleje på gadeplan derovre.

21.08.98
På Forchhammersvej.
Så er der bryllup. - Helle og Gerner skal giftes. Det blev en dejlig dag og aften, og der var dem, der kneb en tåre.

24.08.98
Jeg er kommet med i Narkotikarådets Skadereduktionsgruppe. I dag var der så møde inde i Socialministeriet på Holmens Kanal. Forinden var jeg blevet bedt om at sende et skriftligt oplæg omkring min opfattelse af effekten af politiets handlinger på Maria Kirkeplads. Dette oplæg blev diskuteret. Ikke alle var glade for at læse det, jeg havde skrevet, og man mente ikke, at selve "rådet" ville kunne acceptere det skrevne som værende en fælles holdning. Det forhindrer dog ikke, at jeg som enkeltperson kan offentliggøre mit indlæg.
Vi er i gang med at udfærdige et katalog, der skal indeholde eksempler på, hvilke tilbud til misbrugerne der for tiden eksisterer i Danmark. Det er så meningen, at borgmestre rundt omkring i landet kan blive inspireret og forsøge sig med lignende tilbud i de respektive kom-muner.
Det blev besluttet, at når dette katalog er færdigt, vil vi arbejde videre med begrebet "skadereduktion" og i den sammenhæng tage fat på "virkeligheden". - Herunder mit indlæg. - Hvert medlem medbringer 3 problemformuleringer til mødet den 20. oktober.

25.08.98
- Ung kvinde med store, væskende sår på benene. Pleje og forbinding og henvisning til læge.

- Betændt storetå.

- Fixeskade på armen.

- A. får plejet sine ben.

26. og 27.08.98
Stille dage på pladsen.

28.08.98
Hele dagen på Forchhammersvej.

31.08.98
- B-vitamininjektion til en medarbejder i kirken.

- A.'s bensår bliver plejet. Der er tydelig fremgang og bedring. "Jeg ta'r først tilbage til Kolding, når benene er fine", si'r han.

- S. med skinnebenssårene. Han samarbejder også rigtig godt. Sammen med hans læge er vi blevet enige om at smøre lidt med Betnovat på huden omkring sårene. Hermed udvides behandlingsregimet.

- Han kommer ind til mig. Kan næsten ikke slæbe sig afsted. Falder omkuld på stolen. "Charlotte, hvad er der galt med mig"? Han er knaldgul på huden og i øjnene. Smittet med hepatitis. Formodentlig er det hepatitis B, men vi må ha' fat på lægen. Der skal tages blodprøver for hiv og hepatitis B og C. Han er hjemløs, men kan bo hos nogle bekendte på deres sofa. Jeg får fat på disse mennesker. Underviser dem alle i, hvordan de skal passe på sig selv og hinanden. Høj hygiejne, nul alkohol og megen hvile. Egentlig ville han være godt tjent med at blive indlagt, men for nogle er dette ikke noget, man gør, før man står på gravens rand. - Og der er et stykke vej endnu.
Ak ja - så blev han altså smittet med det skidt. Det første og eneste "dyt" - indtil videre.

- Heidi er en pige på 27 år. Hun bor i 2 plastikposer. Skeler på det ene øje. Mangler stort set alle sine tænder. Er tynd og snavset. Sidder på den bare asfalt, skubber det blodige skjorteærme op mod skulderen og blotlægger et stort og dybt sår på sin underarm. Hun hedder Heidi-hul-i-arm. Hun fixer i såret. Stikker nålen ind igen og igen. Lader nålen køre rundt i sårkanten og stikker igen. Der ligger pumper med blodrester foran hende på jorden. Hun skyder slatterne ned i et snavset bæger og suger det hele op igen i én pumpe. Så pumper hun det ind i sin krop. Hun tager hele tiden blodudtræk, trækker stemplet ud og ind. Når hun taler med nogen, lader hun bare nål og pumpe hænge skødesløst i det blodige kød. Jeg får kvalme, men vi taler sammen alligevel.

De er kommet fra Brugerforeningen. De har videokamera med, og Heidi bliver filmet og interviewet. Hun vil gerne medvirke og offentliggøres, hvis det kan være til gavn for nogen. Andre kommer til, smider deres bukser og viser ar, bylder og blodigt kød frem for fotografen.

Heidi skyder "snowball". I timevis sidder hun dagligt og stikker i sit sår. Hun er meget svær at nå.
Brugerforeningen forsøger at få hende overtalt til at tage med dem hjem på Nørrebrogade. De har besluttet, at hun skal ha' bad, rent tøj og mad. De prøver at overbevise hende om, at jeg skal pleje hendes arm.
"Ja-ja", siger Heidi, men gør alligevel kun, hvad hun selv vil - nemlig stikke og stikke.
Hendes personlighed taget i betragtning siger mig, at der kommer til at gå en rum tid, før hun kommer op til overfladen og går i behandling, men det er fint, at Brugerforeningen skubber lidt til hende. Det skal gøres med "gefühl". Hun bliver let irriteret, og vi kan let komme til at "skræmme" hende i den forkerte retning.

- Jeg er inviteret med til aftenmøde i kirken. Jeg holder foredrag omkring hepatitis B og C. Mariatjenesten har længe ønsket at vide mere om disse sygdomme og deres smitteveje. Vi bliver enige om, at når vi udleverer rent vand til fix, skal det fremover være i de små bægre frem for de store. Vi forestiller os, at det vil betyde, at folk vil holde op med at dele vandet med hinanden, når de hver især kun får en mængde, der svarer til et fix.

- Mariatjenesten mangler medarbejdere. Underbemanding kan betyde lukkede døre for bru-gerne. Hvordan kan vi skaffe folk?

1., 2. og 03.09.98
er dage, som går med opfølgning og pleje af alle og enhver, som har behov. Der er en lind strøm. Intet usædvanligt - indtil ...

... vi har "dræberheroin" på gaden. Så snart det rygtes, kommer der et opslag op på kirkedøren. Uro'erne kommer også forbi og advarer. Ambulancesirenerne høres tit. Først i den ene retning, så i den anden. Vi er på mærkerne og holder øje med pladsen og dens brugere. - Og ganske rigtigt. F. får en OD. Vi ringer øjeblikkeligt, og de er hurtigt fremme. F. får sin modgift og vågner op til dåd igen.

"Dræberheroin" er ren heroin. Den er ikke "cuttet" op. Det tyder på, at det er nogle amatører, der er på gaden. Brugerne på pladsen er meget interesserede i at få fat på dem, der sælger denne vare. Ikke for at skælde ud - nej tværtimod vil de gerne købe denne gode "dope", dele den op og måske få 2-3 dyt til et dyts pris. I løbet af dagen blev der registreret 7 OD-tilfælde, og 2 mennesker døde.

04.09.98
Seks sygeplejestuderende fra Diakonissestiftelsens sygeplejeskole kom til Forchhammersvej for at lære noget om mit arbejde. De fik et par timers undervisning. De havde også været på nogle distriktscentre - Indre og Vestre. Det er interessant, men også nedslående at få at vide, at mine kolleger på de andre centre faktisk omtaler deres kunder temmelig nedværdigende. Det fortalte de studerende mig. Du omtaler stofmisbrugerne helt anderledes, end vi hidtil har hørt. På Indre og Vestre hørte vi kun om, hvor forfærdeligt besværlige de er, og at man aldrig kunne stole på en misbruger. Ellers havde undervisningen handlet om Metadonpumper, urinprøver, kontrol og atter kontrol.
Hvor er det synd. Stofmisbrug er et uhyre spændende sygeplejefagligt område. Det er måske et af de mest komplicerede sygeplejespecialer, der findes, men til gengæld også så ud-for-drende, at man aldrig keder sig. Det bliver en livsstil. Der er fuld fart på, og man må holde tungen lige i munden. Jeg har det ligesom en kinesisk tallerkenartist. En efter en sætter jeg en tallerken til at rotere på en lang bambuskæp. Når jeg har sat 7 i gang, må jeg lige gi' de første et par sving, før jeg sætter nr. 8 og 9 i gang og så hen til nr. 3 og 4 og så fremdeles. Kunsten er at vide lige præcis, hvor mange bambuskæppe med roterende tallerkener, jeg kan holde i balance. Forchhammersvej må formulere og etablere et kursusforløb for sygeplejersker, der skal vide noget om arbejdet med misbrugsspecialet. Vores løn indeholder allerede et tillæg. - Hvad retfærdiggør dette tillæg?

- Der var bisættelse i Mariakirken. Våbenhuset var derfor lukket indtil kl. 13. Vi opholdt os på pladsen, og stemningen var tung og dyster. Han var død af stafylokokker på hjerteklapper-ne. Midt i 20'erne er ingen alder. Alle bliver påvirket på sådan en dag, og mange har brug for en lille snak. - Samtidig er der de faste gøremål med småskrammer og skinnebenssår osv.

- Mange besøg fra Forchhammersvej. De er trygge ved mig. Vejret er smukt, og politiet holder tilsyneladende fyraften. Her er mange mennesker. De sidder eller står i små grupper og snakker og fyrer "fede". Her er måske en 75 stykker. Denne plads er deres plads.

07.09.98
LO har indkaldt til konference om narkotikapolitikken. Jeg og Dorte fra pensionatet repræ-senterer Forchhammersvej.

Nu er narkomaner blevet interessante, da arbejdsmarkedet begynder at mangle arbejdskraft, og overførselsindkomster samt førtidspensionen skal erstattes med deltidsjobs, skånejobs og lignende.
Hvad kan en "narkoman" egentlig? På Metadon? På heroin?
Der var et bredt spekter af talere, der blev afsluttet af borgmester Winnie Larsen Jensen, som klart gav udtryk for, at hun ikke efter i dag følte grund til at ændre sin hidtidige politik. Hun var på vej til budgetmøde - "supermarkedet", som hun sammenlignede det med. Den pose penge, hun medbragte til at gøre sine indkøb for, var ikke stor nok til, at hun kunne gå i delikatessen. Nej - før man køber luksus, må man købe brød og kartofler. Der var ikke penge til heroinforsøg og fixerum.

En del af partikammeraterne var ikke helt enige i hendes synspunkter, men enige i, at det havde været en spændende dag. Især vandt Jimmy Aagård fra Brugerforeningen stor sympati for sin flotte og ærlige præsentation af sit liv og for hans seriøse indslag i debatten.

08.09.98
- Opfølgende sårskift af skinnebenssår.

- Diverse samtaler og småskrammer.

09.09.98
Karin har fri, og Lotte er syg, så jeg er i udleveringen på Forchhammersvej.

- I Mariakirken lapper jeg en hånd, der har været smadret igennem en glasrude.

- Ordner 2 store skinnebenssår.

- Plejer ung mand med utallige speedfniddersår i ansigtet.

- Samtaler med ung kvinde, hvis liv er i kaos.

- Hilser på gammel kending, der lige er blevet løsladt fra fængslet her til morgen.

- Underviser udendørs.

- Får besøg af Kim sammen med Gadeteamet fra Århus. Jeg giver dem materiale fra "Angel Projektet" i England. - De har en aftale med Lotte om at se Forchammersvej i morgen.

- Jeg slutter min dag med at trille piller.

10.09.98
Arbejder i udleveringen. Lotte er fortsat syg, så det bliver mig, der tegner og fortæller Gadeteamet fra Århus om Forchhammersvej.

11.09.98
Der er stadig brug for mig i udleveringen.
Kl. 14 er der fremstilling af diverse nye forskningsresultater på Seruminstituttets samfunds-medicinske afsnit. Problemområdet var meget relevant. Hiv og hepatitis B og C samt tuberkulose.
Problemstilling og fremtidige opgaver
75% af de københavnske stofmisbrugere er smittet med hepatitis C. 10% af dem hævder, at de aldrig har haft en nål i armen.

Hvordan er de 10% blevet smittet? - og - Hvordan forhindrer vi de resterende 25% i at blive smittet?

Sygdommen tuberkulose findes i Danmark i de befolkningslag, der har det uslest. Det er samtidig også disse mennesker, der har sværest ved at passe den nødvendige medicin. Hvordan kan vi bedre mulighederne for, at disse mennesker passer deres medicinering? Vi skal huske på, at der lige syd for grænsen findes resistente TB-bakteriestammer.

- En ide kunne være, at jeg på Maria Kirkeplads og Preben Brandt i sit "Projekt Udenfor" kunne inddrages som kontaktpersoner i miljøet. Vi kunne evt. stå for den daglige udlevering af TB-medicin.

- En slags ferie venter forude.

13.09.98
Det er søndag aften i kirken. Jeg har en aftale med S. omkring skift af hans skinnebenssår. Jeg er væk hele næste uge, og jeg har desværre ingen afløser, men en god forbinding kan holde en uge.

14., 15. og 16.09.98
På studietur til Amsterdam med Narkotikarådets skadereduktionsgruppe.
Hollænderne havde sammensat et fabelagtigt program. Der var meget, vi skulle nå, men vi fik indblik i hollandsk narkopolitik og -behandling helt fra sundhedsministerielt plan gennem alle niveauer og ned til Gangerforeningen. Meget kompetente folk præsenterede os for deres problemstillinger, løsningsforslag og hid-tidige resultater. Det gjorde et stort indtryk på mig, hvorledes den hollandske regering smidigt tacklede de internationale konventioner, og hvorledes de ligeledes forventer, at folket også udviser fleksibilitet, omtanke og tolerance. Det er et begavet folk. De er stolte af den førte narkopolitik. Er indstillet på, at et samfund ikke er en statisk størrelse, men derimod i konstant bevægelse og udvikling. De har mod på forsøg og alternative tiltag. Selv politiet havde denne indstilling.

Jeg har lært, at vi er nødt til at samarbejde med politiet. Eller rettere - få politiet til at arbejde for os.

Jeg har også set de fysiske rammer omkring deres nystartede heroinforsøg. For ikke at forsøgene skal blive kritiseret efterdags, minder "settingen" om rotteforsøg anno 1950'erne, men udtalelser fra to brugere overbeviste mig om, at det godt kunne gå hen og blive en succes. Den ene behøvede ikke mere at stjæle penge fra sin bror. Den anden havde for første gang i sit lange misbrugsliv fået tid til at hjælpe sin gamle mor med rengøring og indkøb. Dette er enorme resultater taget i betragtning af, at de udvalgte til forsøget er hentet blandt de absolut vanskeligste at integrere i det behandlingssystem.

Vi var 12 mennesker afsted på tur, og det var hyggeligt.

17.09.98 Feriedag.

18.09.98
Til konference i Nycomed Danmark i Trekroner.
Foreningen "Addiktiv Medicin" afholdt deres første symposium med titlen "Ny viden i misbrugsbehandling".
Foreningens mål er at etablere en faglig og videnskabelig platform for kolleger fra de involverede specialer - fx almen medicin, samfundsmedicin og psykiatri.
Vi fik således i dag ny viden omkring dels opioider og receptorer og dels omkring comorbidtet ved stofmisbrug. Ligeledes fik vi adresser til Internettet.

21.09.98
D. er en ung pige med et heftigt misbrug. Hun er svær at nå, da hun samtidig er psykisk syg. I dag lå hun på en af bænkene inde i kirken. Hun græd og jamrede i søvne, mens søster Merete sad ved hendes side. - Der var et par store skinnebenssår.

- Ung mand med et meget stort og grimt sår på foden samt sår på siden af brystkassen.

- Den nysmittede hepatitis B kommer for at tale. Han har fået det lidt bedre, men desværre har han taget et par "cokefix".
Vi taler om, hvor dumt et er, hvis han bliver afhængig af flere stoffer og dårlige vaner. Han har rigeligt med problemer pga. alkoholen. Han har en 13-årig søn, som det er værd at kæmpe for. Vi aftaler, at han kigger forbi mig hver dag, så vi måske i fællesskab kan finde en vej fremad for ham, der er bedre, end den han træder i øjeblikket. Han har en god forbindelse til Kriminalforsorgen. Jeg vil forsøge mig med lidt samarbejde. Hepatitis gør et menneske så træt, at kokain er som en opkvikkende medicin. Der kommer lidt liv i kludene, trods det kun varer kort.

- Ung mand med mange løse tænder. Henvises til tandlæge.

Der er en frygtelig tandstatus blandt brugerne. Her kunne også godt være plads til en tandlæge på gadeplan.

- Ung mand med seksuelle problemer. Han er hiv-smittet, men det er hans unge kæreste ikke. Så han er meget bekymret og befinder sig i et dilemma, da hun ikke tager problemet alvorligt nok. Indimellem har de ubeskyttet sex. Hun ligesom "snyder" ham, og han bliver derved forført og fortryder bitterligt bagefter, at han ikke kunne modstå. Han oplever, det er hans ansvar, hvis hun bliver smittet. Vi taler længe sammen. Bliver enige om at tale sammen tit, og at jeg nok hellere også må mødes med den unge pige.

- Samtale med G., der er hjemløs og altid meget snavset. Han er snart moden til en behandlingsplads.

- Der er mange stoffer på gaden i dag, og der bliver fixet livligt. Mange kommer ind for at vaske deres blodige arme og kroppe.

22.09.98
Samtale med SAAG om fremtiden.

Undervisning og orientering af sygeplejersker fra Odense. - De fik noget at tænke over.

23.09.98
Chefen Henrik Hartmann på Betty Nansen Teatret har ringet til mig. De er i gang med at sætte et stykke af Lars Norén op - "Personkreds 3". En af skuespillerne havde i sin research fået fat på min dagbog, og jeg blev nu betragtet som kultfigur på teatret. Han fortæller mig, at min dagbog er scenen, hvori Lars Norén har lagt dialogen. De vil gerne have lov til at bruge noget af min tekst i deres katalog og til noget undervisningsmateriale. - Det er fint med mig.
Jeg bliver inviteret ind på teatret og får et par fribilletter til premieren. Der er premiere den 10. oktober - halvanden uge før høringen omkring heroinforsøg i Folketinget. Det er god timing og kan bruges fornuftigt. Hvad med om pressen laver et portræt af mig omkring mit arbejde, hvori jeg kan drage paralleller mellem virkeligheden og Lars Noréns stykke. - Eller Betty Nansen Teatret fortæller pressen om, hvorledes deres stykke er en række sekvenser plukket ud af virkelighedens Maria Kirkeplads.
Stykket er 5 timer langt, mens virkeligheden er uendelig.
Alle ved godt, at virkeligheden findes, men ingen vil se på den. Nu kommer nogen altså til at betale dyre billetter for at se på den i det mindste i 5 timer. - Det er godt. - Teater kan noget - fastholde folk i en situation og give dem noget at spekulere over.
- Jeg glæder mig.

24.09.98
Lang samtale med mand med 3 adresser: Kælderen i Struenseegade nr. 17, fjerde toilet til højre for hovedindgangen på Hvidovre Hospital eller køkkentrappen Ægirsgade nr. 12.
- Igen en hjemløs. Vi kalder ham "manden med hatten og rygsækken".

- Kvinde med smerter i benene. Hun har voldsomme åreknuder, og lægger man fingrene på dem, kan man mærke en susende fornemmelse. Hun får med jævne mellemrum blodstyrtninger fra knuderne i lysken. Jeg underviser i, hvordan hun kan bremse blødningerne, hvis de opstår igen, men henviser også til lægen, da jeg mener, det ser ret farligt ud.

- På gaden har jeg en samtale med Gert Arboe, der er ude at patruljere. Han er bekymret omkring tuberkulose. Forleden havde de fået fat på én, der netop havde denne sygdom. Jeg fortalte ham om det, jeg just havde lært på Statens Serum Institut den anden dag, og at jeg også var meget opmærksom omkring denne sygdom.

- Al slags politi dukkede op igen og igen dagen lang.

- S. fik skiftet sine skinnebenssår.

- Den daglige snak med min "hepatitis B"-ven. Jeg gør, hvad jeg kan for at motivere ham til at søge på landet til et sted, der hører under Kriminalforsorgen. Han lytter.

- Fyr fra Forchhammersvej - brug for at tale om sine problemer. Ham ser jeg også hver dag. Han bruger mig til pingpong. I begyndelsen forventede han af mig, at jeg skulle fortælle ham, hvad han skulle gøre. Nu har han efterhånden vænnet sig til, at det gør jeg altså ikke, men jeg lytter gerne og stimulerer ham til at tænke som perler-på-snor-tanker. Det går helt fint for tiden.

- M. får sit skinnebenssår skiftet.

25.09.98
SAAG vil gerne have flere klienter på Forchhammersvej.
S. er moden til behandling, - jeg giver ham en tid til på mandag. Han bliver utrolig glad. I øvrigt skal han ind og ruske tremmer snart. Han er dybt afhængig af heroin og ikke hiv-smittet, så det er faktisk en god ide at få ham på Metadon nu. I fængslet er der, som bekendt, ikke adgang til rent værktøj.

- Majbritt har turet på "gaden" et par uger. Nu vil hun gerne hjem. Hun er flov og ked af, at Forchhammersvej måske har mistet tilliden til hende. Jeg forsikrer hende om, at sådan forholder det sig ikke. Hun får lov til at ringe til Bruno for at høre, at det er rigtig nok, og at hun er savnet. Hun har mange smerter i sine fødder fra timelange vandringer. Jeg følger hende "hjem".

På pladsen igen.

A. har taget turen fra Kolding til København for at vise mig sine flotte ben. Alle sårene er lægte, og han har fået bolig i Kolding. Ydermere har han nu et "beskyttet arbejde". Han kløver brænde. Jeg blev utrolig glad og beæret over, at han kom og besøgte mig, men han ville sige mig tak og fortælle mig om sine fremskridt - "du ska' sgu også høre, når det går godt", sagde han. Vi fik en lang sludder, inden han drog afsted igen.

Opfølgende samtaler med mine faste kunder.

28.09.98
- Han er der igen i dag. Han blev løsladt i sidste uge, og siden har han hver dag været at finde her på pladsen. Han er ikke stofmisbruger, men sælger stof via sine piger, og imens sælger han værktøj. Han vil bestemme over pladsen, og der er had i hans øjne. Han kommer med hadefulde bemærkninger og truende adfærd - dels mod folk, han ikke kender, og dels mod andre, der også sælger værktøj, og især mod gadeteamet, der uddeler værktøjet gratis. Hele sidste uge har han holdt øje med mig. Jeg har ikke nærmet mig, dertil har han virket for truende. Jeg ville gerne se ham an lidt, (inderst inde måske også ønsket, at han bare forsvandt).

Den blå bus kører op langs pladsen, og folk, inklusive ham, trasker ind i kirken. Jeg bliver stående på trappestenen sammen med en af mine "gamle". Han er i færd med at fortælle mig om sine problemer med betændelse i knæleddene. Vi står fordybet i problemet, da fyren fra før truende stikker hovedet ud fra kirkeporten og øjeblikkeligt beordrer os ind i kirken med den begrundelse, at så længe vi står der, kører bussen ikke. "Så, så, så", siger jeg. Det skulle jeg aldrig ha' sagt. Han åbner døren helt. Med iskold stemme svarer han mig: "Du ska' ikke sige så, så, så til mig". Det risler mig koldt ned af nakken. Han er helt tydeligt tændt og uberegnelig. Men vrede blusser også op i mig, når jeg føler mig truet. Han skal ikke få mig, så jeg viger ikke en tomme og svarer med en sætning, der kan muliggøre, at ingen af os taber ansigt. "Jeg må godt være herude, ved du ikke, at jeg er sygeplejersken". Han stirrer på mig et split sekund og svarer: "Jeg er skide ligeglad med, hvem du er". Så går han ind og smækker porten efter sig.
Politibussen holder lige bag mig. Ham, jeg står sammen med, foreslår, at vi stille og roligt går en tur, så vi kan fortsætte vores samtale. Det gør vi så. Jeg kan mærke indeni, at episoden har påvirket mig, så jeg tapper min ledsager for nogle informationer. Tak skæbne - det er ikke småting, jeg får at vide. Manden er kendt stjernepsykopat. Ved en julefest i Mariakirken stak han en kniv i en mand, blot fordi denne havde hat på. Han er kendt for sin ekstremt voldelige adfærd og diagnosticeret psykopat. Alle er bange for ham. Han er dømt for at pille ved små børn. Har siddet i frivillig isolation - og så videre. Hvorfor går han fri? Det er en anelse utrygt at ha' ham som fjende.

Arbejdet kalder, og jeg får ordnet et par skinnebenssår.

S. kommer og fortæller, hvor glad han er for, at han er kommet ind i varmen på Forchhammersvej.

T. er en jævnlig gæst - mange samtaler gennem flere måneder. Han har planer om at slutte sig til Fremmedlegionen. Han er gammel elitesoldat. Vi taler om en afdød, vi begge kendte. Jeg kendte ham herfra. T. kendte ham som sin absolut bedste ven. Vennens død, konen, der lige har forladt ham, og der er efter hans egen opfattelse ingen reel hjælp at hente i behandlingssystemet, så ..... soldat i Sudan.

Jeg fortæller om episoden fra tidligere på dagen og om min utryghed i den forbindelse. Han giver mig sit telefonnummer. "Jeg er altid i nærheden, og du skal bare ringe, hvis du får problemer". "Tak", siger jeg, men tænker også - bare jeg ikke har gjort situationen værre.

Måske roder han sig nu ind i noget, og før jeg får set mig om, ender vi alle med at gå fra asken til ilden - uha.

På hjemvejen følges jeg med præsten Johan. Vi taler ligeledes om "psykopaten". Johan advarer mig på det bestemteste. Han er meget farlig. Alle er bange for manden. Han kender til i alt 5 onde mænd i tjenestens historie. Ham her er én af dem.

29.09.98
- Mand med grimt bensår.

- Mand med brandsår på armen.

- Kvinde med sår på halsen efter kvælningsforsøg.

- Lang snak med Heidi-hul-i-arm. Vi aftaler, at hun kan tage med mig til Forchhammersvej i morgen og blive indskrevet der. Hun er interesseret, så vi aftaler tid og sted.

- S. fik ordnet sine skinnebenssår. Han var så knokleskæv, at han praktisk talt sov gennem hele seansen. Da jeg var ved at lægge sidste hånd på værket, vågnede han op til dåd. "Jeg syntes ikke, du masserede benene lige så meget, som du plejer". - "Åh din skøre skid. Hvad ved du om det? Du sov jo hele vejen", svarede jeg. "Sådan noget kan jeg bare mærke", sagde han. "Selv om jeg er hammerskæv, er jeg alligevel til stede". "Du har ret, jeg masserede ikke så længe, som jeg plejer, men det er heller ikke så inspirerende at pleje dig, når du ikke selv deltager aktivt. Næste gang må du vente med at æde dine ketoganer, til efter du har fået dine sår plejet. Det er meget mere hyggeligt". - Det synes S. var fair nok.

30.09.98
- Pleje af mand med brandsår.

- Sår på halsen.

- Min nysmittede hepatitisven og jeg fik en lang snak. Jeg talte pr. telefon med hans sagsbehandler fra Kriminalforsorgen. Han fixer coke og skal på landet hurtigt. Hun ville arbejde på sagen. Vi skal tales ved i morgen.

- N. er i fængsel og har været der flere måneder. I dag kom en fyr hen til mig med en hilsen fra N. Han kommer desværre nok til at sidde inde længe. Måske sku' jeg ta' nogle fængsels-besøg?

- Heidi-hul-i-arm brændte mig af. - Hun er ikke parat endnu, men der kommer en dag.

- Så blev P. busted af uroerne.

- Ung fyr fra Bornholm. På nedtrapning. Han havde fået lavet en stor tatovering på halsen, som smertede. Han fik en forbinding og sendt tilbage til solskinsøen.

01.10.98
I dag lykkedes det at få sendt min hepatitisven på landet - et sted nær Struer. Han gav mig et kæmpeknus til farvel og lovede at sende et kort.

- Et par skinnebenssår.
- Et brandsår blev plejet.
- Flere sår og skrammer.

- Så en fyr med "orm i øjet". "Se her - der er en", siger han og krænger øjenlåget tilbage. "Jeg kan altså ikke se nogen orm". "Her - se nu - der - der, - de smutter hurtigt væk - se nu". - Jeg kigger og kigger, men kan stadig ikke se nogen orm. Kun at hans øje er rødt og irriteret, efter at han roder i det. "De andre si'r, jeg har cokepsykose, men det har jeg ikke. Jeg har orm i øjet". - Han har hallucinationer. Han har sgu ikke orm i øjet. Stille og roligt drejer jeg samtalen over i et andet spor. Vi får os en længere snak. Efterhånden har han glemt ormene, og jeg håber ikke, han er kommet i tanke om dem igen, for det må være ganske forfærdeligt at ha' orm i øjnene.

02.10.98
- Mand med et stort sår på benet.

- "Stjernepsykopaten" kommer her dagligt. Han gør mig ikke noget, men han kan heller ikke lide mig. Vi undgår hinanden. Jeg tror, han har fået at vide, at han skal holde nallerne væk. Han er alfons for en del af de små piger. De sælger både krop og stof for den mand. Desuden går der rygter om, at han i går tvang mit lille "abebarn" til at tage sine bukser af.
"Abebarnet" har i hvert fald fået en ordentlig én i ansigtet og virker mere stille end sædvanligt.

- Der er mange mennesker i dag og mange samtaler.

05.10.98
- Ung mand fra Ålborg. Havde taget en tur til København for at få sig en god weekend. Det endte med, at han var blevet slået grundigt i gulvet og havde fået frarøvet alle sine penge. Der blev vasket og plejet og ringet til Ålborg, så han kunne komme hjem igen.

- Ung mand med grimt sår på benet.

- Alt i alt en helt almindelig dag.

- På vejen hjem kørte et par uroer op på siden af mig og fortalte, at mit oplæg om hepatitis i foråret nu havde båret frugt. Alle uroerne fik nu tilbudt hepatitis B-vaccine. De havde fået første skud i dag, og det gjorde sgu ondt. Jeg ønskede dem til lykke og kaldte dem nogle værre tøsedrenge. Huskede dem på, at de skal ha' 2 skud mere i løbet af nogle måneder og så igen om 5 år. De skuttede sig ved tanken og kørte så videre.

07.10.98
- Kvinde med sår på foden.
- Et par skinnebenssår.
- Hiv-smittet tilflytter vil gerne i behandling på Forchhammersvej. Jeg forsøger at arrangere et møde i morgen. - Mand har fået et boldtræ i hovedet og slag over hånden - vask og forbinding.
- Et stort bensår.

- Kontaktet af Henrik Hartman angående et evt. interview med Ekstra Bladet i forbindelse med premieren på lørdag.

- S.S. er igen blevet tatoveret. Der er ingen grænser for hvor på kroppen. Denne gang er det hænderne. Næsten hele hovedet er dekoreret. Han får creme til at smøre med.

Forening af pårørende til stofafhængige

Gadesygeplejerskens dagbog

Del 4