Forvaltningsloven
Lov nr. 571 af 19.12.1985
Kapitel 1:
Lovens almindelige anvendelsesområde, § 1-2
Kapitel 2: Inhabilitet, § 3-6
Kapitel 3:
Vejledning og repræsentation m.v., § 7-8
Kapitel 4: Partens aktindsigt,
§ 9-18
Kapitel 5: Partshøring, § 19-21
Kapitel 6: Begrundelse m.v., §
22-24
Kapitel 7: Klagevejledning, §
25-26
Kapitel 8: Tavshedspligt, §
27-32
Kapitel 9:Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning m.v., § 33-37
Kapitel 1: Lovens almindelige anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal gælde for nærmere
angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller
kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har
fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en
kommunes vegne. Vedkommende minister kan her under fastsætte nærmere
regler om opbevaring af dokumenter m.v. og om tavshedspligt.
§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for
behandlingen af sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende
privatretlige dispositioner.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder for al virksomhed, der udøves
inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at lovens bestemmelser i øvrigt helt eller delvis
skal gælde for anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.
Kapitel 2: Inhabilitet
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil
i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i
sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været
repræsentant for nogen, der har en sådaninteresse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op - eller
nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre
nærstående har en særligpersonlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær
tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk
person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller
tilsynsvirksomhed over for anden offentlig myndighed, og vedkommende
tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved
gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække
tvivl omvedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter ellertstyrke, sagens karakter eller den pågældendes
funktioner i forbindelse medsagsbehandlingen ikke kan antages at være
fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende
hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe
afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen
af den pågældende sag.
§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville være umuligt eller
forbundet medvæsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en
anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.
Stk. 2. For medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder
bestemmelserne i § 3,selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes.
Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myndigheden ville miste sin
beslutningsdygtighed eller det af hensyn til myndighedens sammensætning
ville give anledning til væsentlig betænkelighed, dersom medlemmet ikke
kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan udsættes
uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser.
Stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til
hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om
medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for
kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.
§ 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
for bestemte områder fastsætte regler, der fastlægger den nærmere
rækkevidde af bestemmelserne i § 3 og § 4.
§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende
foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette
sin foresatte inden formyndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at
forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial
forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i
stk. 1 nævnte myndighed.
Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af
spørgsmålet om inhabilitet, jfr. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog
ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.
Kapitel 3: Vejledning og repræsentation m.v.
§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning
og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som
ikke vedrører dets sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt
til rette myndighed.
§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens
behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan
dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for
sagens afgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens
interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
eller hvor andet er fastsat ved lov.
Kapitel 4: Partens aktindsigt
Retten til aktindsigt
§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at
blive gjort bekendt medsagens dokumenter. Begæringen skal angive den
sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i
offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give
aktindsigt efter dette kapitel.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om
strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jfr. dog § 18.
Omfanget af aktindsigt
§ 10. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i § 12-15 nævnte
undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de
skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages
at være kommet frem til adressaten, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende
den pågældende sags dokumenter.
Stk. 2. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller
forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive
gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne
forhold.
Udsættelse af sagen
§ 11. Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt,
og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens
afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med
dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis udsættelse vil
medføreoverskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller
hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der
taler imod en sådan udsættelse.
Undtagelse af dokumenter
§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en
myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter
anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved
behandlingen af en sag,
2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og
3) brevveksling mellem en kommunal bestyrelse og dennes udvalg,
afdelinger og andre administrative organer eller mellem disse organer
indbyrdes.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af
væsentligbetydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i
interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
§ 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelserne i
§ 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når
1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige
beslutning vedrørende en sags afgørelse,
2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som
myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i
forvaltningen, eller
3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en
myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende
klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.
§ 14. Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
2) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører
sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
3) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller
ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af
væsentligbetydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i de i
stk. 1 nævnte dokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Undtagelse af oplysninger
§ 15. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i
det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens
dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for
afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller
offentlige interesser, herunder
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner,
3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,
straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller
andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til
skatte- og afgiftslovgivningen, eller
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
offentliges forretningsvirksomhed.
Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et
dokument, skalparten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.
Afgørelser af sager om aktindsigt
§ 16. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt skal
imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af
den pågældende sag.
Stk. 2. Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan imødekommes. Er
begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at
begæringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten om
grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
Stk. 3. Har det betydning for en parts mulighed for at varetage sine
interesser at få afskrift eller kopi af sagens dokumenter, skal en
begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenternes
karakter, antallet af dokumenter eller deres form medafgørende vægt
taler herimod. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for
afskrifter og kopier.
Stk. 4. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den
myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag,
begæringen om aktindsigt vedrører. Bestemmelsen i § 11 gælder
tilsvarende.
Stk. 5. Vedkommende minister kan fastsætte regler, der fraviger
bestemmelserne i stk. 1og stk. 4, 1. pkt.
§ 17. Hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en sag er tidsbegrænset
og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at afgørelse er meddelt
parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden bestemme, at
klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det
tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med
mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber,
skal samtidiggives til andre klageberettigede, der har fået skriftlig
meddelelse om selve afgørelsen.
Aktindsigt i straffesager
§ 18. En part i en straffesag kan, når sagen er afgjort, forlange at
blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, dette er
rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes
interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af
lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner
eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i § 12-14 gælder
tilsvarende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke retsbogsudskrifter
vedrørende straffesagen og dokumenter, der har været fremlagt i retten i
forbindelse med sagen. Det samme gælder retsbogsudskrifter og i retten
fremlagte dokumenter vedrørende andre straffesager, der har været
benyttet under sagens behandling.
Stk. 3. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt
kan imødekommes efter stk. 1, træffes af den myndighed, der har truffet
den administrative beslutning i straffesagen. Afgørelsen kan påklages
til vedkommende overordnede forvaltningsmyndighed. Justitsministeren
fastsætter regler om betaling for afskrifter og kopier.
Kapitel 5: Partshøring
§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at
fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er
til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af
den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for
sagens afgørelse,
3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der
taler imod en sådanudsættelse,
4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med
hensyn til de pågældende oplysninger,
5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af
personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne
for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder,
eller
6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang
til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til
at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne
i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal
være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre
afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens
karakter og hensynet til parten selv taler for det.
Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen
ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt
med efter bestemmelsen i § 19.Parten skal samtidig gøres bekendt med
adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist
for fremsættelse af begæring om genoptagelse.
Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden
forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens
genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes
klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt,
hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.
Retten til at afgive udtalelse
§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens
behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har
afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for
sagens afgørelse,
2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der
taler imod en sådanudsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang
til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Kapitel 6: Begrundelse m.v.
§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.
§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at
få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt
ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes
over for myndigheden inden14 dage efter, at parten har modtaget
underretning om afgørelsen.
Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares
snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at
begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette
parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes
besvaret.
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til
de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende
for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentligbetydning for afgørelsen.
Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit
tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.
Kapitel 7: Klagevejledning
§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed,
skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om
klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden
ved indgivelse af klage, herunder om eventueltidsfrist. Det gælder dog
ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende partmedhold.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder,
hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden
måde end nævnt i stk. 1.
§ 26. Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under
iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget
af oplysning herom.
Kapitel 8: Tavshedspligt m.v.
Tavshedspligt
§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har
tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og § 152 c-152 f, når en
oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som
fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for
at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
herunder navnlig til:
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner,
3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt
straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager
om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til
skatte- og afgiftslovgivningen,
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
offentliges forretningsvirksomhed,
6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse
i at beskytteoplysninger om deres personlige eller interne, herunder
økonomiske, forhold, eller
7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske
interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.
Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges
tavshedspligt medhensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at
hemmeligholde den for at varetagevæsentlige hensyn til bestemte
offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den
offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige
oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være
forpligtet hertil.
Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om
tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder
straffelovens § 152 og § 152c - 152ftilsvarende anvendelse på
overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.
Videre givelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed
§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder
oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,
foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om
helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af
nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden
forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Vidergivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når
1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at
oplysningen skal videregives,
3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår, eller
4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og
indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til
hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om
skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller
omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det
er givet.
Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en
selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1
og 3.
§ 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens
rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen
eller fra en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) ansøgeren har givet samtykke hertil,
2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov
eller
3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger
ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
§ 30. Fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik
på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må
ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse.
§ 31. I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning
for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal
træffe.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis
videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt
overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne.
§ 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i
den forbindelseskaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af
betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
Kapitel 9: Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning m.v.
§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. For kommunerne træder
reglerne i §19 og § 20 samt kapitel 6 dog først i kraft den 1. januar
1989.
§ 34. Bestemmelser i andre love eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, som i videre omfang end bestemmelserne i kapitel 2 medfører
inhabilitet, opretholdes.
§ 35. Bestemmelserne i lovens kapitel 4 finder anvendelse på dokumenter,
der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds
besiddelse den 1. oktober 1964eller senere. Bestemmelserne i lovens § 18
kommer ikke til anvendelse på straffesager, der er afgjort inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholdes i
dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en
myndigheds besiddelse før den 1. oktober 1964, er dog omfattet af
bestemmelserne i kapitel 4, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der
er eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter
det nævnte tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i andre love om parters aktindsigt opretholdes.
Dette gælder dog ikke bestemmelser, der i snævrere omfang end denne lovs
kapitel 4 giver parten adgang til aktindsigt, medmindre de er trådt i
kraft den 1. oktober 1964 eller senere.
§ 36. Bestemmelser i andre love eller bestemmelser fastsat i medfør af
lov, som stiller mere omfattende krav til begrundelsens indhold end de,
der følger af § 24, opretholdes.
§ 37. Loven gælder ikke for sager om færøske og grønlandske anliggender,
men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for sådanne sager med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling
af rigsmyndigheder.
