| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Alkohol
Alkohol - virkning og skader
Blackouts: Blackouts er, når man har hukommelsessvigt efter en svær beruselse. Man har svært ved at huske længerevarende begivenheder, mens man var beruset. Disse personer har ofte ikke virket særligt alkoholpåvirkede overfor omgivelserne.
Alkoholisk Demens - Sygdomsbeskrivelse
Tiltagende svækkelse for hukommelse,
dømmekraft, intellektuelle funktioner og social adfærd er kendte følger
efter et mangeårigt alkoholforbrug. Et sådan livslangt forbrug, af
lægerne kaldet kronisk alkohol belastning, tåles bedre af nogle end
af andre.
At vi tåler alkohol i forskellig grad har dels noget med arvelige faktorer at gøre. Dels får kvinder hyppigere alkoholskader end mænd. Let alkoholpåvirkning fjerner hæmningerne og større mængder alkohol drukket inden for kort tid bedøver nervecellerne, således at man kan blive bevidstløs.
Ud over at en voldsomt beruset person kan komme til skade ved at være dumdristig eller uheldig, så tager selve hjernecellerne sjældent skade ved den kortvarige beruselse.
Længere alkoholbelastning
En sådan er farlig for hjernen, og
demens kan være en af følgerne. Hjerneskader kan have mange årsager:
Dårlig ernæring er almindelig hos kroniske alkoholikere. De vænner sig til at stille deres behov for kulhydrater med alkohol alene. Derfor har de sjældent trang til mad eller andre ikkealkoholiske drikke. Deres ernæring bliver derfor mangel-fuld, specielt hvad angår vitaminer og især BI-vitamin. Dette vitamin er nødvendigt for nerve-cellernes stofskifte. Mangel på dette vitamin kan blive en pludselig svækket hjernefunktion med desorientering og hallucinationer. Selv med hurtig behandling med BI-vitamin i store doser kan personen efterfølgende have en svækket hukommelse, og en tendens til at fylde hullerne i hukommelsen med rent opspind.
Leverskade, som også kaldes cirrose, fedtlever alkoholisk leverbetændelse, er almindelig hos alkoholikere. Leveren er nødvendig for at optage ernæringsstofferne fra tarmen og for at nedbryde giftstoffer fra bl.a. alkohol. Risikoen for, at man bliver dårligt ernæret stiger derfor, når man får en leversygdom.
Sanseløs beruselse medfører en risiko for lavt blodtryk. Hermed kan blodforsyningen til hjernen svigte, og der kan opstå iltmangel i hjernen, hvilket den ikke kan tåle.
Kroniske alkoholikere har en øget risiko for at få blodpropper i hjernen. Alkoholikere falder hyppigere end andre, og slår derfor oftere hovedet. Det kan medføre, at hjernen kvæstes, at de får hjernerystelse eller kraniebrud.
Abstinens, som en alkoholiker får efter brat at have sluttet med at drikke, medfører risiko for epileptiske anfald, og delirium tremens, som er en form for hallucinationer.
Følgerne af langvarigt alkoholmisbrug kan være meget forskellige. Nogle får lette koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, mens andre får omfattende svigt af hukommelsen og bliver meget intellektuelt svækket. Nogle får indlæringsvanskeligheder i kombination med, at deres personlighed ændres. Alkoholbelastning påvirker koncentrationen, og evnen til at tænke samt dømmekraften. Kroniske alkoholikere er derfor permanent hjernemæssigt påvirkede og fungerer ikke så godt, som de måske kunne.
Derfor er det heller ikke muligt at vurdere, om en alkoholiker har pådraget sig en varig hjerneskade, der viser sig som fx demens, med mindre vedkommende kan holde op med at drikke i mindst tre måneder.
Det er vigtigt at understrege, at alle alkoholikere kommer til at fungere bedre, hvis de holder op med at drikke.
Behandling
Det er helt nødvendigt, at alkoholikeren
for altid holder op med at drikke. Samtidig skal patienten behandles
med B 1vitamin, god ernæring og medicin mod eventuelle abstinenssymptomer.
Også behandling i en alkoholklinik, hos lægen eller måske hos en
psykiater vil sandsynligvis være nødvendig for at fastholde alkoholophøret,
og for at blive behandlet mod mulig depression, angst og søvnløshed.
Antabus og anden medicin kan støtte alkoholafvænningen.
Alzheimerforeningen, Sct. Lukas Vej 6, 2900 Hellerup. Tlf. 39 40 04 88. www.alzheimer.dk, Demenslinien Tlf. 58 50 58 50, email: post@alzheimer.dk
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
