| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Alkohol
Danskerne har et højt alkoholforbrug
Sundhedsstyrelsen
- I 2007 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 12,1 liter ren alkohol
- 860.000 drikker over genstandsgrænserne
- 585.000 har et skadeligt forbrug
- 140.000 er afhængige af alkohol
- 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer.
- Alkoholforbrug er relateret til 60 forskellige sygdomme. Følgerne er store for den enkelte, for pårørende og for samfundet.
Danskernes uhæmmede drikkevaner
får Sundhedsstyrelsen til at efterlyse alternative rådgivningstilbud
I Sydeuropa nyder de et glas vin til maden, mens vi i Danmark bæller
en kasse bajere.
Danskerne drikker nemlig for virkningens skyld, og det er et udtryk
for en helt gal drikkekultur. Det mener alkoholekspert ved Sundhedsstyrelsen
Kit Broholm.
»Det er et stort problem, at vi har en alkoholkultur, der er så beruselsesorienteret.
Det er en alkoholkultur, som er helt anderledes, end den man har i Sydeuropa,
hvor man ikke drikker for at miste kontrollen,« siger Kit Broholm.
Meget alkohol på én gang
Hele 85 procent af den danske befolkning har i løbet af det seneste
år prøvet at drikke så meget, at hukommelsen haltede dagen efter.
Det viser tal fra Center for Alkoholforskning. Cirka én ud af seks
har tilmed prøvet det på månedlig basis.
Janne Tolstrup, forskningsleder på Center for Alkoholforskning, bekræfter,
at mange danskere har dårlige drikkevaner.
»Man drikker meget på én gang, og det kan være svært at ramme den
dér hårfine grænse, der er mellem at være charmerende fuld og plakatvissen,«
siger hun.
Kit Broholm mener, at en ændring af danskernes syn på alkohol er vigtig.
Og vejen frem er information til befolkningen om alkoholens bagsider.
Unges alkoholforbrug
Undersøgelser viser, at danske unge
drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande, men samtidig
viser det sig også, at der er en positiv udvikling. Både debutalder og
forbrug er faldet lidt de senere år.
Mange voksne omkring børn og unge kan spille en positiv rolle for at nedsætte de unges alkoholforbrug og at udskyde tidspunktet for, hvornår de starter med drikke alkohol.
Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på området og udarbejder forskelligt oplysningsmateriale til de unge, til forældre og til fagpersoner.
Fakta om unge og alkohol
– Uge 40, 2009
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
At børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol
At unge over 16 år drikker så lidt som muligt og stopper før 5 genstande ved én enkelt lejlighed
Dobbelt så mange unge i Danmark som gennemsnittet i Europa har i løbet af et år været fulde.(Espad, 2007)
En stor del af de 16-20
årige oplever problemer, fordi de har drukket alkohol:
17 procent af de 16-20årige drenge
og 7 procent af pigerne har været i slagsmål, fordi de har drukket
alkohol 43 procent af pigerne og 28 procent af drengene har oplevet
problemer med vennerne, fordi de har drukket alkohol 16 procent af pigerne
og 9 procent af drengene har haft uønsket samleje, fordi de har drukket
alkohol. (Monitorering af unges livsstil og
dagligdag (MULD), 2008)
Mange 16-20-årige unge har haft
farlige eller livstruende oplevelser på
grund af alkohol:
11 procent af drengene og 5 procent
af pigerne har kørt spirituskørsel 9 procent af drengene og 8 procent
af pigerne har været på skadestue på grund af alkohol 10
procent af drengene og 6 procent af pigerne har været involveret i
ulykker eller uheld
10 procent af drengene og 4 procent
af pigerne har haft problemer med politiet.
Hvert fjerde dødsfald blandt de 15-29 årige unge mænd hænger sammen med alkohol. (The European Health Report, WHO 2002)
Drikker den unge mere end 5 genstande
på en aften, er risikoen for at komme til skade 10 gange større
for kvinder og 2 gange større for mænd sammenlignet med personer,
der ikke drikker alkohol.
Det hænger sammen med, at alkohol
sløver hjernen, svækker koncentrationen, koordinationen og evnen til
at vurdere risiko samt evnen til at kontrollere sine følelser, for
eksempel aggression. (Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen, 2008)
Fakta om unge og alkohol – Uge 40, 2009
Der er konstateret ændringer i hjernens struktur, volumen og håndtering af kognitive opgaver hos unge med 1-2 års storforbrug.
Storforbrug er her defineret som at drikke mere end 20 genstande om måneden. Det er særlig skadeligt, hvis man drikker mere end 4-5 genstande på en gang. (The influence of Substance use on Alcohol Brain Development, Segueglia et al, Clinical EEG and neuroscience, volume 40, 2009)
En tredjedel af både 16-20årige drenge og piger har selv registreret, at deres alkoholforbrug svækker deres skolepræstationer. (Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), 2008)
Risikoen for alkoholafhængighed
stiger, jo mere man drikker.
Risikoen stiger også i takt med antallet
af episoder, hvor man drikker meget på en gang. Hvis man ofte drikker
alkohol i 14-15 års alderen, kan grunden blive lagt til alkoholafhængighed
allerede i 20-21 års alderen. (”Alkohol og helbred”, Sundhedsstyrelsen
2008)
De unge, der har størst risiko
for selv at få alkoholproblemer, bestemmer alkoholkulturen for
andre unge.
Det er unge, der begynder at drikke alkohol tidligt
i livet, og som selv er i størst risiko for at få alkoholproblemer,
der sætter dagsordenen for andre unges drikkevaner. De unge, der ikke
har lyst til at drikke, bliver beskrevet som personer ”ingen kender”
og ”ingen inviterer”, som ”umodne”, ”kedelige” og nogen,
som ikke er ”in”. På den måde skabes et voldsomt drikkepres med
metoder, der ligner mobning. (”Unge fester og alkohol”, Gundelach
et al 2006)
Alkohol er et kræftfremkaldende
stof.
Alkohol er for eksempel en risikofaktor i forhold til brystkræft, kræft
i mund og svælg, kræft i spiserør, kræft i struben, leverkræft
og kræft i endetarmen. (Alkohol og helbred).
Alkohol bidrager til cirka 60 forskellige
sygdomme eller tilstande.
Alkohol bidrager for eksempel til nedsat
immunforsvar, angst og søvnforstyrrelser, depression, nedsat frugtbarhed,
forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme, blodprop i hjernen, skrumpelever,
åreknuder i spiserøret, bugspytkirtelbetændelse med videre.
(”Alkohol
og helbred”, Sundhedsstyrelsen2008).
Alkohol feder næsten lige så meget som fedt. Alkohol indeholder 7,1 kcal/g (Alkohol og Helbred, Sundhedsstyrelsen 2008).
Alkohol kvindeliggør mandekroppen med runde former og bryster samt nedsat seksuel formåen. Et langvarigt og stort forbrug af alkohol ændrer kønshormonomsætningen. Hos mænd ses ofte nedsat testosteronproduktion med nedsat skægvækst, tab af lyst, nedsat potens og skrumpende testikler til følge. Desuden medfører de øgede østrogenkoncentrationer sparsom kønsbehåring, udvikling af bryster og mere kvindelig fedtfordeling. (Alkohol og Helbred, Sundhedsstyrelsen 2008) (Alkohol – forebyggelse på sygehus). Fakta, metoder og anbefalinger. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2003).
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
