| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Alkohol
Unges drukkultur skal forstås og tackles socialt
En central faktor, i forhold til at forklare hvorfor unge drikker, skal forstås i det sociale. Unge i folkeskolealderen finder det at drikke alene dybt mærkeligt og som et udtryk for afhængighed. Men til sociale begivenheder som festerne er det derimod opfattet som et tegn på, at man ikke rigtig vil være med, hvis man ikke drikker. En ny Ph.d.-afhandling af Jakob Demant sætter fokus på dette.
AF:Sociolog Jakob Demant
I tråd med andre forskningsresultater viser projekt ”Unge og Alkohol” (PUNA), at det helt afgørende for det højt nuværende alkoholforbrug er debutalderen, dvs. hvornår man starter med at drikke sig fuld. Unge, der fortæller, at de drak sig fulde første gang i en tidlig alder, er også dem, der drikker mest og er mest fuldskabsorienteret, når de er 15-16 år. Overordnet set peger de statistiske analyser altså på, at fuldskab er så udbredt et (dansk) fænomen blandt unge, at det vanskeligt lader sig forklare af familiemæssige forhold. At drikke fuldskabsorienteret er det langt over flertallet af unge gør, når de går i 9. klasse.
Fuldskab - i fællesskab
Danske unges alkoholforbrug er tæt forbundet med, at interessen for at deltage i forskellige typer af fester øges i 8., men især i 9. klasse. Således viser de statistiske analyser, at et kontinuerligt og relativt omfattende alkoholforbrug er uløseligt knyttet til frekvensen af de unges deltagelse i fester – især én bestemt type: Privatfester.
Disse typer af fester afholdes oftest i private hjem, hvor forældrene enten holder sig i baggrunden eller slet ikke er til stede. I fokusgruppeinterviewene bliver privatfesterne diskuteret intensivt, og interviewene peger på, at der er flere forskellige grunde til, at det er vigtigt for de unge at være med til festerne. For det første er det via privatfesterne, at de har mulighed for at fejre deres venskaber, og det er et enestående voksenfrit rum, hvor de kan ”slappe af” og ”føle sig hjemme”. Festen giver mulighed for at fastholde og udfolde venskaber på en anden måde end i hverdagen, fordi festerne er ensbetydende med, at man er sammen med sine venner på en anderledes og ny måde. Dette er en meget væsentlig faktor for de unge, fordi de netop på dette tidspunkt afgørende bryder med deres barndom og skal udforme en identitet som selvstændige unge mennesker. Vennerne er netop et udtryk for den selvvalgte gruppe og dermed et brud med især skolens og sportens organisering omkring mere eller mindre ufrivillige fællesskaber.
For det andet er privatfester vigtige, idet det er her, alkohol bliver omformet fra at være noget negativt til noget meget positivt.
At drikke alkohol alene, opfattes fx af de unge som noget meget negativt, ja faktisk tendentielt patologisk, for ”så har man jo et problem”, som de unge siger i fokusgruppeinterviewene. Men når alkohol indtages i fællesskab, – til festerne – er det udelukkende defineret som noget positivt. For gennem alkohol viser man, at man er ”med på noget” og tør at ”give slip”. Med andre ord bruger man alkoholen til at vise, at man forpligtiger sig over for sine venner, – at man gerne vil dem og dermed sætter dem højere end de formaninger om at drikke mindre, som man evt. har med hjemmefra. Dette bliver endnu mere tydeligt, når man ser, hvordan de unge er meget orienterede om at samstemme deres fuldskab, således at alle indtræder i samme tilstand på ca. det samme tidspunkt af festen. Derfor er det også så meget desto sværere at komme til en fest og beslutte, at man ikke vil drikke, – fordi man dermed indirekte kommunikerer, at man ikke har sympati over for de andre.
Unge, som ikke drikker alkohol, er i nogen grad afskåret fra at deltage i festlivet og dermed fra at skabe vennenetværk igennem dette rum samt at deltage i diskussionerne om weekendens aktiviteter mandag morgen i skoleklassen.
Unge, som ofte går til fester og derfor også drikker meget, formår imidlertid at tiltrække sig større opmærksomhed og fremstille sig selv som mere modne. De unge samarbejder om at skabe en konstruktion af modenhed, som betyder, at langt de fleste, også de ikke-drikkende, støtter op omkring en forestilling om, at det er igennem at drikke og gå til fester, at man opnår en identitet som rigtig ung og ikke længere barn(lig). Med andre ord har fester og alkohol stor betydning for de unges prestige og popularitet. De unge, som drikker mest, er samtidig dem, som er mest populære, og som har mest at skulle have sagt i gruppen af jævnaldrende.
Alkohol indgår i kønsspillet
Drenge og piger drikker sig fulde omtrent lige hyppigt. Men de statistiske resultater viser, at de nødvendigvis ikke indtager samme mængder for at opleve fuldskab. Drengene drikker fortsat langt flere genstande end pigerne, når de drikker alkohol. På dette område er Danmark lidt ”efter” de lande som sammen med os ligger i toppen i forhold til hvor tidligt og ofte unge drikker sig fulde. I England har pigerne overhalet drengene i hvor ofte de drikker sig fulde. Hvis vi vender tilbage til det kvalitative materiale er det tydeligt, at disse forskelle i drenge og pigers alkoholforbrug ikke (alene) kan henføres til forskelle i deres kropsstørrelser og dermed til, hvilke mængder alkohol de kan tåle. Fester er meget vigtige for både drenge og piger, når det gælder måder at forsøge sig med seksualisering af hinanden og at afprøve og eksperimentere med maskuline og feminine identiteter. Men drenge og piger har ikke adgang til de samme festrum, hvor de heteroseksuelle spil kan udspille sig. Pigerne bliver typisk inviteret til fester med lidt ældre drenge, hvilket vil sige, at for en meget stor del af pigerne betyder det, at de positionerer sig seksuelt i relation til de lidt ældre drenge. Det traditionelle kønsforhold udspiller sig igennem, at de her er nødt til at drikke med på samme måde som de lidt ældre for derigennem at vise, at de er med på noget. Alkoholen bliver en måde at vise, at de kaster sig ud i kønsspillet og tør både lade sig seksualisere og selv seksualisere andre. Med andre ord er alkoholen en måde at kommunikere femininitet på.
De jævnaldrende drenge har derimod ikke samme mulighed for at deltage i kønsblandede fester. Derfor ender de oftere med at drikke i rene drengegrupper eller, såfremt de deltager i en kønsblandet fest, kan det ende med, at de sidder “alene” blandt deres jævnaldrende drengevenner og drikker, mens pigerne bejler til de ældre fyre. For drengene bliver alkoholen en vigtig måde at kommunikere maskulinitet. Blandt de yngre drenge (8. og 9. klasse) drikkes der i højere grad ”for at drikke” og i mindre grad for direkte at indgå i kønsspillet med pigerne. Drengene opnår ofte styrkede maskuline identiteter ved at drikke meget.
Fordi der eksisterer disse diskurser om, hvordan henholdsvis drenge og piger skaber deres kønsidentiteter igennem alkohol, er det oftere pigerne, der risikerer at fremstå forkert, hvis de drikker for meget. De risikerer at blive opfattet som billige.
Kan vi bruge dette til at arbejde videre?
Det er væsentligt at forstå den dobbelthed, som der er i de resultater som afhandlingen kommer frem til. På den ene side kan vi se, hvordan alkohol er en meget positiv markør som er vigtig for de unges fester. Venskaberne til festerne bekræftes igennem, at man drikker sammen. Derved bliver alkohol unægtelig knyttet meget tæt sammen med festens nydelsesrum. Men det er samtidig vigtigt at forstå, at det ikke alene er alkoholen, som de unge kommer efter. Fuldskaben er måske nok central i forhold til at kommunikere fællesskabet til festen. Men det er netop samværet til festen, som de unge fremhæver som det centrale. Til de rene drengeaftner bliver alkoholen måske noget mere en målrettet del af deres arbejde med kønsidentitet. Men hvis vi ser på de blandede fester, er de unge faktisk ret bange for ,at festens stemning skal ødelægges af, at nogen ikke kan styre sig. Hvis nogen får sagt noget til deres ven, som de fortryder, falder og ødelægger noget eller er sammen med én, som de fortryder, kan det være med til at opløse stemningen af glæde, som de sætter så stor pris på.
Alkoholen har med andre ord en symbolsk funktion i fællesskaberne, som nok er knyttet til festen, men som samtidig netop ikke kan skabe festens stemning alene. Det er derfor muligt at prøve at arbejde med de aspekter ved alkoholen, som de unge selv finder relevante for igennem dette at få dem til at diskutere, hvordan de kan kontrollere fuldskaben.
Det er dog meget vigtigt, at denne form for diskussioner tager hensyn til hvilke grupper af unge, man arbejder med. Det afhandlingen viser er netop, at hvis man accepterer alkoholens naturlighed, – som man ville gøre ved at diskutere den gode fest med alkohol, – så vil man være med til at fordoble det pres, der i forvejen ligger på de ikke drikkende. Det er netop oplevelsen af at være bag efter de andre, der skaber et så markant drikkepres i 8. og 9. klasse.
Hvis man vil vide mere om området, kan man orientere sig i Ph.d.-afhandlingen ”Liquid socialities: Approaches to youths’ alcohol experiences”, som er udkommet fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Jakob Demant holder desuden foredrag
om temaet for interesserede grupper.
E-mail: jd@crf.au.dk
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
