| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Artikler
Eftertanke…
Hvor blev demokratiet af?
Nogle gange føles det, som om nogle politikere i regeringen kommer fra en anden planet og ikke kender mangfoldigheden hos mennesker af kød og blod, men i stedet tror, at det er et tilbehør, der hele tiden kan reguleres og skrues på.
Undtagelsen skulle lige være stofmisbrugere, som i årevis har prøvet at blive forfulgt, herset med, kaldt til orden og straffet. Nu er det ved at blive samtlige borgeres vilkår, at blive kaldt til orden af regeringens fangarme. Frie borgere skal nu puttes ind i en skabelon af ensartethed og direktiver, der efterhånden tager frihed og selvbestemmelse fra dem. Mange ganske almindelige borgere på Nørrebro blev overvåget og i lang tid visiteret, selvom de ikke var skyld i noget. Nu vil regeringen forebygge og sætte 14 års børn i fængsel i evt. mange år, fordi de mener, at det er børnenes egen skyld. Regeringen mener åbenbart at i stedet for at øge kapaciteten i daginstitutionerne, så der bliver levnet tid nok til at tage sig af børnene, er det bedre at bruge pengene til fængselsophold, fordi man åbenbart regner med, at det vil være modnede og helstøbte samfundsborgere, der lukkes ud efter 5-10 eller 16 års fængsel.
Indbyggere er snart overvåget overalt og kan nu ikke engang gå på posthuset og kontant betale en mindre regning, uden at være tvunget til at opgive personnummer. Det ville være rarere at blive regeret end at blive dirigeret.
Må vi egentligt snart være her? Eller er der ikke mere plads til ganske almindelige mennesker?
Hele tiden fremsættes krav om askese. Det er f.eks. ikke velset at drikke og spise ret meget, og slet ikke at ryge, for det kan man blive syg af, og så er det ens egen skyld, og det kan regeringen ikke acceptere. På trods af krise og færre penge skal vi øge forbruget, men må ikke stifte gæld. Borgerne skal lægge livet i hænderne på regeringen, selvom den ene hånd ofte ikke ved, hvad den anden gør.
Alle mennesker af kød og blod skulle selvfølgelig have valgt at komme helstøbte og stærke til verden, dengang de blev født. Og hvis hjem, opvækst og livsvilkår viste sig at være for ringe, skulle de have valgt at protestere og have forlangt et andet hjem, helst inden 2 års alderen. De skulle i det hele taget have valgt deres aner og forældre med omhu.
Men det har ikke alle gjort, og se nu hvad der sker fordi nogle borgere er svagere end andre, sikken noget rod. Og det er fra begyndelsen deres egen skyld. For de kunne bare være deres egen lykkes smed i stedet for at være skrøbelige eller sårbare, endda med tendens til sygdom. Og vi kan da slet ikke have hjemløse til at genere vores nethinde, for det er jo ikke, fordi de har det dårligt, det er bare en undskyldning, de gider ikke arbejde, men synes det er meget rarere at sove på gaden i 5 graders frost. Hjemløshed, fattigdom og mindrebemidlede er regeringen ikke indstillet på. Nej, ud med dem alle på arbejdsmarkedet. Nå, for søren der er jo arbejdsløshed, og kontanthjælpen er sat ned, ja så må der skæres lidt i kosten, så bliver de også sundere.
Der vil være mange, der kan forvente ikke at blive opereret hvis noget skulle gå galt. I hvert fald ikke hvor der er stor sandsynlighed for, at det er deres egen skyld. Jeg troede, at læger ifølge lægeløftet skulle hjælpe syge mennesker uden at stille betingelser. Når jeg kigger mig omkring, er jeg bange for, at der ikke bliver mange patienter at operere, for mangfoldigheden af mennesker er meget stor, og mennesker er jo bare ja, mennesker.
Jeg har observeret menneskers adfærd i det daglige. Der er nogle, når det er frostvejr, der går uden noget på hovedet, de kan få gigt i panden og mellemørebetændelse. Jeg har set unge piger for tyndt påklædt i vinterkulden, de kan få mange skader og sygdomme. Jeg har oplevet mennesker, der arbejdede 80 timer om ugen, så de fik stress og faldt om. Jeg har set mennesker iført helt forkert fodtøj, så de fik dårlige og syge fødder. De formastelige rygere jeg har set stå og ryge ude i vinterkulden, de får bronkitis og lungebetændelse. Jeg har set skoleelever købe usund mad og slik, når de forlod skolen i frikvarteret. Jeg har også set mennesker bære på alt for tunge ting eller sidde forkert, så de fik ondt i ryggen. Og så er der de mange, der motionerede for meget, så de fik skader. Jeg har også set mange sportsfolk, der fik skader og blev syge. Der er også mange vinterturister, der kommer hjem med ledskader og brækkede ben efter skituren. Og bjergbestigere, der klatrer med risiko for skader eller for at falde ned.
Det er alt sammen deres egen skyld, så ingen af disse befolkningsgrupper kan modtage hjælp af læger.
Men for at forebygge dette kunne jo alle de der nu ikke kan komme i arbejde på grund af krise, måske i stedet for blive ansat til at holde øje med alle de andre. Så de forhindres i at gøre noget, de kan blive syge af. Det ville kunne spare samfundet for meget af det, der er selvforskyldt. Nogle af de, der ikke kan gives lægehjælp fra det offentlige system, kan måske selv betale for privat lægehjælp. De andre, der selvforskyldt står uden lægehjælp må forlade arbejdsmarkedet. De kan så skiftes ud med de der før har holdt øje, som så kan overtage deres job.
Den største risiko ved livet er, at man kan dø af det. Jeg har hørt at en meget ubehagelig måde at dø på skulle være kvælningsdøden. Det bliver muligvis en risiko for mange borgere, der efterhånden føler, at de snart ikke mere kan trække vejret.
Karen Groos. Jan. 2010.
