| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Artikler
Lægeordineret heroin
Lægeordineret heroin er en dansk idé
Af Jørgen Lyngbye, Professor, dr. med.
Danmark kunne have været det første land i verden til at indføre lægeordineret heroin. Ideen skyldes afdøde civilingeniør Preben Gæde. Preben Gæde var en højt og alsidigt begavet person. Han var en eminent kemiker og fysiker og en højt skattet lærer ved universitetet. Han var forfatter til en meget benyttet lærebog for de studerende. Men han var samtidig dybt engageret i samfundsforhold og ikke mindst de belastedes kår.
En dag i midten af 1970'erne kontaktede han mig med sin nye idé. Han havde hørt om de narkoprostitueredes liv på de københavnske gader og følte, at der var et udtalt behov for at hjælpe disse kvinder. For at få et direkte indtryk af problemerne opfordrede han mig til sammen med ham at få direkte føling med disse forhold. I den nærmest følgende tid var han og jeg derfor om aftenen på Vesterbros gader, især omkring Halmtorvet, for at tale med og hjælpe disse kvinder. Gæde ønskede direkte at kunne registrere deres problemer for at finde rigtige løsninger.
Vi blev gode venner med flere af de prostituerede og efterhånden fik de så meget tillid til os, at vi kunne tale åbent med dem om deres tilværelse. De sværest afhængige ønskede kun at slippe for at skulle skaffe penge til det daglige forbrug af heroin. Særlig en pige ved navn Vera blev en god kontakt.
Vera var en gæv pige fra Skive, der stadig havde bevaret sin jyske dialekt. Hun havnede i det københavnske narkomiljø på grund af en tidligere kæreste, der var narkoman. Det kom til at knibe med økonomien, især da hun selv blev afhængig af heroin. Vejen til at klare det blev så at trække på gaden. Hun ønskede kun at komme ud af dette miljø, men kunne ikke se nogen udvej og desuden havde hun opgivet at blive afvænnet fra sit misbrug.
Beriget af disse erfaringer udarbejdede Gæde en plan for løsning af problemet. Der skulle oprettes klinikker i København og de større byer med tilknyttet læge og sygeplejerske. Disse klinikker skulle have en dobbelt funktion, dels at rådgive og styre afvænning for de narkomaner, hvor afvænning overhovedet var mulig, og dels at hjælpe og støtte de tunge narkomaner ved at give dem deres heroin under hygiejnisk forsvarlige forhold.
Samtidig så Gæde en betydelig fordel ved at slå bunden ud af det illegale marked for narkotika. Han kontaktede en bekendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe og fik arrangeret et møde med nogle få folketingspolitikere, hvor han forelagde sin detaljerede og grundigt udarbejdede plan for denne sag. Der var betydelig positiv interesse, men også skepsis at spore under mødet.
Efter nogle måneder kom beskeden, og den var negativ. Man havde haft et møde med nogle socialrådgivere, og de havde anført, at en sådan plan var det samme som at ”opgive afvænning af narkomaner”, så det kunne man bestemt ikke gå ind for. Man ville end ikke gå ind for et forsøg. Dermed faldt en virkelig konstruktiv løsning på dette problem til jorden.
Kort efter gik vi en aften på Vesterbro. De prostitueredes skuffelse var næsten ikke til at bære. Jeg har sjældent set nogen mere ulykkelig end Vera den aften.
En vej ud af Narkomoradset
Af Lasse Grosbøl, Formand for det politiske udvalg Vesterbro & Sydhavnens Venstre
Venstre på Vesterbro går ind for forsøg med fixerum og lægeordineret heroin. Det gør vi, fordi vi dagligt befinder os midt i den åbne stofscene på Vesterbro og ikke kan se nogen politisk realistisk vej ud af det nuværende narkomorads. Men vi betragter kun disse muligheder som nødløsninger i fraværet af en gennemtænkt, bredspektret dansk narkotikapolitik.
Pia Kjærsgaard har netop fået en rundvisning på Vesterbro af forstanderen for Reden, et værested for gadeprostituerede. Det har fået Pia Kjærsgaard, som ellers konsekvent har været imod enhver opblødning af narkotikaindsatsen, til at åbne muligheden for lægeordineret heroin til de mest udsatte. For os der dagligt færdes blandt ødelagte skæbner, blodige kanyler, vold, prostitution og åbenlys handel med og indtagelse af stoffer, er det ikke nogen overraskelse, at en natlig tur på Vesterbro kan have den effekt på sarte sjæle.
Der er mange mennesker, især langt væk fra Istedgade, der mener, at ” fri heroin” vil være at opgive narkomanerne. Denne regering har bevilget mange penge til narkobehandling og har bl.a. indført en behandlingsgaranti. Men ikke desto mindre har en narkoman i Københavns Kommune større chancer for at dø end at komme ud af sit misbrug via behandling! Det må man kalde en falliterklæring. Samfundet lukker øjnene for nytteløsheden af den nuværende narkotikapolitik og dermed narkomanerne. Det at hjælpe de allersvageste narkomisbrugere til deres stoffer, så de ikke skal stjæle eller prostituere sig selv, må være indenfor rammerne af, hvad vi kan gøre. Også uden at opgive at gøre noget ved det overordnede problem – selve narkotikamisbruget.
Venstre på Vesterbro foreslår, at der bliver nedsat et styrende organ, på ministerielt niveau, med kompetence til at koordinere narkotikaindsatsen og bevilge penge på tværs af de mange involverede ministerier, styrelser, kommuner og forvaltninger. Sådan et organ skal kunne tage stilling til effektiviteten af forskellige metoder til at komme narkotikaproblemerne til livs. Nogle af de metoder kunne være fixerum og lægeordineret heroin.
Vi håber, at Pia Kjærsgaards nattetur på Vesterbro endegyldigt har givet Christiansborg indsigt i den håbløshed, der kendetegner den danske narkotikapolitik, og dermed baner vejen for længe savnet nytænkning!”
Berlingske Tidende 28. februar 2007
