logo Landsforeningen for
Human Narkobehandling

L.F.H.N.

Forening af pårørende til stofafhængige

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil

Børn

 

04-09-2009: Pressemeddelelse fra SFI

Børns hverdag afhænger af etnisk baggrund

Hverdagslivet for børn med anden etnisk baggrund end dansk er meget anderledes end for etnisk danske børn. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange af disse børn senere klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og arbejde. Det viser en ny, sammenlignende undersøgelse af 11-åriges hverdagsliv foretaget af SFI.

Store familier, få økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer og pligter i hjemmet. Det er noget af det, der præger hverdagen for børn af anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med jævnaldrende etnisk danske børn.

Hverdagslivet og opvækstvilkårene kan være med til at præge børnenes liv og kan være en forklaring på, hvorfor børn med anden etnisk baggrund end dansk gennemsnitligt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.

Mindre kontakt til voksne i fritiden

Når disse børn mødes med deres kammerater, foregår det ikke så ofte hjemme hos hinanden, som når de etnisk danske børn mødes. Børnene med anden etnisk baggrund end dansk går desuden til langt færre organiserede fritidsaktiviteter, som fx spejder og gymnastik, end gruppen af etnisk danske børn. Af disse årsager har de ikke, i løbet af dagen, nær så meget kontakt til voksne som de etnisk danske børn på samme alder har. Dette til trods for, at de generelt kommer fra større familier, hvor både mor, far og andre voksne er en del af hverdagen.

Ansvar og medbestemmelse

I hverdagen oplever de 11-årige, der lever i familier med anden etnisk baggrund end dansk et større ansvar for deres eget liv og mere selvbestemmelse på en række områder sammenlignet med børn fra de etnisk danske familier.

SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil