| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
Børn
Den sociale arv skal brydes tidligt
Det kan betale sig, at investere i de mange danske børn, der vokser op i fattigdom. Samfundet får sine penge op til 13 gange igen og børnene får en ny chance i livet
Det bør være topprioritet i socialpolitikken at sikre, at børn ikke fødes ind i trange kår, der på forhånd definerer deres livschancer. Sådan siger velfærdsforskeren Gøsta Esping-Andersen, der var sidste års HCA-forelæser på Syddansk Universitet.
Han mener, at vi i Danmark er alt for dårlige til at bryde negativ social arv hos børn. Det kan ellers godt betale sig, for samfundet kan vente at få sine investeringer op til 13 gange igen. Og børnene får en chance for at komme ud af den næsten ubrydelige spiral, hvor børn af socialt udsatte ender med at blive socialt udsatte forældre til socialt udsatte børn.
Men man skal gribe ind tidligt, siger forskeren. De første seks år af et barns liv er nemlig helt afgørende for dets evner til at forstå og lære nyt resten af livet. Derfor er en indsats, der først starter i folkeskolen stort set forgæves.
Vinkler på
valget
The Hans Christian Andersen Academy på Syddansk Universitet, der
hvert år inviterer en forsker af international særklasse til universitetet,
kunne næppe have valgt en mere aktuel gæst end den danske sociolog,
der i mere end 30 år har forsket i velfærdsproblematikker - og på
det seneste særligt har fokuseret på indkomstmuligheder og social
arv.
Gøsta Esping-Andersen fra Universitat Pompeu Fabra i Barcelona er uden tvivl Danmarks mest anerkendte samfundsforsker. Og med tidligere arbejdsgivere som Harvard University, EU, Verdensbanken, OECD og flere europæiske regeringer har han et godt grundlag for at vurdere, hvordan teorier kan forvandles til virkelighed.
Syddansk Universitet. Nov.2007.
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
