logo Landsforeningen for
Human Narkobehandling

L.F.H.N.

Forening af pårørende til stofafhængige

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil

Børn

 

Gymnasiereformen går ud over mønsterbrydere

Knap hver anden student kommer fra en familie, hvor forældrene ikke har gået i gymnasiet
Skiftet fra folkeskolen til gymnasiet kan være en stor mundfuld. Især hvis man kommer fra en familie, hvor ingen af forældrene har en gymnasial uddannelse. De såkaldte 'gymnasiefremmede unge' har ofte svært ved at afkode det sprog, der bliver talt i gymnasiet og de krav, der bliver stillet til dem. Mange af dem må kæmpe sig igennem uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CEFU), som er blevet sat i værk for at give de gymnasiale uddannelser redskaber til at hjælpe de gymnasiefremmede elever.

Selvstændigt arbejde
»Hvis ikke der bliver gjort en indsats, vil skolerne opleve store frafald. For de unge er konsekvensen, at de vil få sår på sjælen, hvis de er nødt til at give op, og det sætter dem i en udsat position i forhold til deres videre uddannelse,« siger Susanne Murning, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Samtidig viser nye tal, at 45,8 procent af dette års studenter har forældre, der ikke har en gymnasial uddannelse.

Gymnasiereformen, der trådte i kraft for to år siden, har øget kravene om selvstændigt arbejde og tværfaglighed hos eleverne. Det betyder, at de gymnasiefremmede unge bliver endnu mere pressede, mener Steen Beck, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og religionsstudier på Syddansk Universitet. »Nu er det i højere grad eleven selv, som har ansvaret for egen indlæring, og den store diskussion kommer til at handle om, hvordan man kan docere det ansvar, så gruppen ikke bryder sammen under trykket. Hvis ikke det sker, så tror jeg, at fremtidens gymnasium vil efterspørge stresspsykologer,« siger

Gymnasiefremmede studerende:
I undersøgelsen fra CEFU er gymnasiefremmede betegnet som studerende, der kommer fra et miljø, hvor forældrene ikke har en gymnasiebaggrund. De har enten folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som deres højeste uddannelse.

Tal fra UNI-C Statistik og Analyse viser, at 45,8 procent af dette års studenter kommer fra hjem, hvor dette gør sig gældende.

Andelen af gymnasiefremmede studerende har været stigende i takt med, at stadig flere søger ind på de fire gymnasiale uddannelser (gymnasiet, HF, HHX og HTX). Ny bogudgivelse se Cefu.dk. ”Når gymnasiet er en fremmed verden”.