| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Børn
Social forskning 1 / 2010
Selvmordsforsøg blandt unge kan forebygges med social støtte
Af Tilde Ellehammer Andersen
Den påvirkning, et barn får uden for hjemmet, har afgørende betydning for, om barnet senere overvejer selvmord. Det viser en undersøgelse fra SFI. Social kontakt med en forstående person i omgangskreden kan forebygge selvmordstankerne.
” Det kan være onkler, tanter, venner og mange gange er det bedsteforældre. Det afgørende er, at de giver barnet en empatisk og forstående respekt, men også en konstruktiv og praktisk hjælp” Mogens Christoffersen
Dårlige opvækstvilkår i hjemmet har direkte betydning for, om børnene senere i livet forsøger selvmord eller overvejer at gøre det. Der kan være mange årsager, men især børn, der er blevet udsat for psykologisk mishandling i hjemmet, tæller højt i selvmordsstatistikkerne. De er måske blevet udsatte for forældrenes ydmygelser, trusler og nedværdigelser i andres påhør gennem barndommen. Det viser en omfattende undersøgelse fra SFI. Data fra en hel årgang er blevet brugt til bl.a. at analysere baggrunden for selvmordsovervejelser hos unge.
Det fremgår også af undersøgelsen, at den måde, barnet bliver mødt af sin omverden på i løbet af barndommen, kan give det afgørende skub væk fra – eller hen imod – overvejelserne om at begå selvmord. Social støtte fra en person, der gider lytte, kan ophæve de dårlige odds, som de familiemæssige forhold giver. Det kan redde barnet fra senere at overveje selvmord. Faktisk falder risikoen for selvmordsforsøg eller overvejelser om det med 60 procent hos de børn, der har fået social støtte i deres omgivelser.
”Det er lige meget, hvem der støtter. Det kan være onkler, tanter, venner og mange gange er det bedsteforældre. Det afgørende er, at de giver barnet en empatisk og forstående respekt, men også en konstruktiv og praktisk hjælp”, siger forskeren Mogens Christoffersen, der har gennemført undersøgelsen.
Selvmordsforebyggelse i Århus
På Center for Selvmordsforebyggelse i Århus er der også fokus på den betydning, som netværk og social støtte har på unges selvmordsadfærd. Christian Møller Pedersen er ledende psykolog på centeret. Han fortæller, at når en patient kommer til stedet, laver psykologerne en samlet ’risiko-vurdering’ over forskellige påvirkninger i patientens liv, der vægter i forhold til selvmord. Det er påvirkninger, der udgør en risiko, som fx arvelig belastning, forhold i familien og personens egne grunde til at ville dø. Men det er også de ’beskyttende faktorer’, der fungerer som modvægt til tankerne om selvmord. Blandt disse tæller den selvmordstruedes relation til forstående voksne eller unge.
Psykisk mishandling, mener Christian Møller Pedersen, er bestemt én af ’risiko-faktorerne’, også for hans patienter. Han forklarer de psykologiske mekanismer: ”Mishandlingen giver måske børnene en fornemmelse af, at verden ikke er et trygt sted at være. De kan tænke, at andre ikke kan eller vil hjælpe dem, eller at der ikke er nogen, der interesserer sig for dem. Det kan virke uoverstigeligt og håbløst. Denne måde at tænke på øger risikoen for selvmordstanker”.
At modtage social støtte fx gennem kontakt med en empatisk voksen, kan ifølge Christian Møller Pedersen erstatte dette negative billede med et mere positivt. Den sociale støtte giver barnet en fornemmelse af, at det kan betale sig at søge hjælp, og at der er nogen, der lytter, når der er problemer.
Hvis de unge, der kommer til Center for Selvmordsforebyggelse, ikke har nogen i netværket, som de kan tale med, så forsøger de på centeret at være den empatiske voksne. Ved at leve sig ind i det og være forstående over for den unge påtager de sig for en periode den væsentlige rolle – indtil den unge selv får opbygget den slags relationer i deres eget netværk.
Den vigtige ambivalens
Det er vidt forskelligt, hvad der ligger bag den enkeltes overvejelser om selvmord, når de henvender sig til Center for Selvmordsforebyggelse. Men alle de unge, som psykologerne på centeret taler med, befinder sig ifølge Christian Møller Pedersen i en tilstand af ambivalens, når de overvejer selvmord. På den ene side har de lyst til at prøve at leve, og på den anden side har de et ønske om at dø. Netop denne ambivalens er vigtig, mener psykologen fra Århus, og at tale om den er noget af det, en social støtte kan bestå af:
”At få fat i denne ambivalens og tale med folk om, at der er begge sider på én gang, er med til at give håb. At få selvmordstanker er ikke lig med, at alt er håbløst”, siger Christian Møller Pedersen.
