| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
Internet-afhængighed
nternet-afhængighed
(IAS Internet Addiction syndrome)
Mange mennesker bliver misbrugere af Internettet.
Deres forbrug af Internettet kan sidestilles med misbrug af f.eks. alkohol og narkotika og et stigende antal unge bruger computerspil og Internet som flugtmulighed fra en uoverskuelig og stresset hverdag. De indstiller hele deres tilværelse på nettet og tilbringer flere døgn i træk foran skærmen med kun lidt søvn og mad.
Internetafhængighed er i sig selv ikke en sygdom, men et symptom og synligt tegn på, at et eller andet i livet føles svært at håndtere, hvorfor man flygter fra det daglige ansvar og arbejde ind i den virtuelle verden. Det kan ramme et bredt udsnit af befolkningen, men det er navnlig socialt belastede unge med et lavt selvværd, som er udsatte, og som kan have meget svært ved at komme ud af det igen. Internettet kan ved chat bibringe brugeren en følelse af nærhed og fortrolighed, som personen ikke kan opnå i den virkelige verden.
Flugten bliver til afhængighed, som fornægtes og ignoreres, men udmønter sig ved ligegyldighed om udseende og helbredsproblemer. Kommunikation med familie og venner ebber ud, og tiden ved computeren kan svare til en arbejdsuge, så personen til sidst helt isoleres fra omgivelserne, og konsekvenserne bliver til en del af identiteten.
I familiemæssige sammenhænge skaber det store problemer ofte med skilsmisse til følge. Børn glemmes totalt og omsorgssvigtes ofte, når personen gennem chatten konstant søger kontakt med andre eller fortaber sig i computerspil.
Tilstanden er selvdestruktiv, fordi den normale omsorg for sig selv og sine nærmeste forsvinder.
Af fysiske symptomer kan nævnes tørre øjne, søvnproblemer, svimmelhed og smerter i fingre og hænder. Der findes behandling for netafhængighed, og Center for Ludomani i Odense har erfaring for, at det kan kureres.
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
