| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Leder
Der findes ensomme og ulykkelige
børn
og unge i alle samfundslag
Derfor er det vigtigt at lytte og at være opmærksom for at få indsigt og forståelse for evt. bagvedliggende årsager til mistrivsel, som udmønter sig på flere forskellige måder hos børn og unge.
Det har kostet utalliges liv og tilværelse, at der både politisk og samfundsmæssigt - ofte i stedet for viden og indsigt - i mange år er blevet bygget på holdninger, floskler, ideologier og fordomme.
Det må vi drage lære af, så vi prøver at se bag det perfekte ydre hos de tilsyneladende selvsikre unge, og de bagvedliggende årsager til en selvudslettende adfærd hos de meget usikre unge. Så de får en chance for, at nogen vil lytte til deres betroelser. Det er vigtigt, at de har mulighed for kontakt til et voksent menneske, som de har tillid til, når de får brug for hjælp. En voksen, der giver sig tid til at lytte og vejlede, som ikke har travlt med en masse andet lige nu så øjeblikket forpasses, og den unge aldrig får betroet sig og helt ærligt fortalt, hvordan han/hun har det inderst inde, og hvordan det hele egentlig står til.
Mange børn og unge tør ikke tale med deres forældre om problemerne for ikke at støde eller chokere dem, men tier for selv at slås med måske uoverskuelige vanskeligheder. Forældre er ofte de sidste, der bliver klar over situationen. Pårørende kan blive chokerede, men det er vigtigere at blive grundigt orienteret om den unges situation, så der akut kan gribes ind end at gå intetanende rundt i uvidenhed. Jo hurtigere de pårørende kender realiteterne, jo før kan de sætte ind med hjælp, og jo hurtigere kan der skabes andre og bedre livsmuligheder.
Det er ikke nok at lønkontoen er god, og at ens barn tilsyneladende passer skolen, hvis man både opdragelsesmæssigt og følelsesmæssigt læner sig tilbage og glemmer forældreansvaret. Hvis vi slipper den nære kontakt og overser vigtige signaler på mistrivsel, kan meget tage en forkert retning, som netop en ændret adfærd kan være udtryk for. Man skal ikke udspørge og forhøre sine børn, men mærke dem og være lydhør, når de kommer og har brug for kontakt, så tilliden styrkes.
Der er i dag stor forskel på børns opvækst. Det kan være lige fra overdreven servicering i hjemmet, (som skaber egocentriske, ustyrlige og herskesyge børn, som ingen kan lide), til børn, der slet ingen kærlighed, accept og omsorg får derhjemme, som derfor opgiver og lukker følelsesmæssigt af. Børn har krav på en opvækst, der gør dem egnede til socialt samvær med andre. De skrøbeligste forsøger ofte at overleve ved at kompensere ved hjælp af ekstrem adfærd eller rusmidler.
Mange af de svageste børn og unge fra de nævnte grupper står i dag forvildede og dårligt rustede på grund af tempo og en stor mængde
udefrakommende diffuse krav, de skal leve op til, og samtidigt skal de tage stilling til en mangfoldighed af tilbud, der kommer i en uafbrudt strøm. Det bliver for mange børn og unge helt uoverskueligt. Valgfriheden kan virke som et konstant pres, og de mangeartede påvirkninger kan skabe identitetsproblemer hos mange unge. ”Hvornår er man rigtig, og hvornår er man forkert?”. På facebook.dk får en del unge en masse kontakter, mens andre unge ingen får. Det kan virke som et barometer, der måler popularitet og fiasko, selvom det kan være et luftigt udtryk for kvantitet i stedet for kvalitet
Mistrivsel hos unge kan give sig udtryk på mange individuelle måder. Inderst inde sidder smerten, som for nogle bliver til depression, skyggetilværelse
og selvmordsforsøg, mens det for andre bliver udadreagerende provokerende, destruktiv og højtråbende adfærd med vold og hærværk til følge.
Afmagten får afløb på mange måder.
Hvorfor er indtagelse af alkohol i store mængder blandt unge blevet normen? Hvorfor tager nu flere og flere unge piger stoffer? Hvorfor bliver der flere overspisere? Hvorfor bliver der flere unge med depressioner og selvmordstendenser? Hvorfor vokser mange former for selvskadende adfærd hastigt? Måske! fordi den psykiske smerte og tomhed hos mange fylder sindet, så der ikke bliver plads til troen på sig selv, og hvordan man slår til.
Nogle af de unge med problemer, som tilfredsstilles gennem destruktiv adfærd og hærværk, vil det offentlige nu løse gennem tvang og militærdisciplin!
Det vil måske lykkes for nogle enkelte, mens resten vil knække. Den adfærdsændring nogle søger, er en løsningsstrategi for egen psykisk overlevelse, så det bliver tåleligt igennem speciel adfærd eller et kemisk produkt at kunne leve med sig selv.
Jeg tror ikke det lige er kæft, trit og retning denne gruppe vil få det bedre af.
Der skal fokuseres meget mere på medvirkende årsager, som opvækst og genetiske dispositioner end på nedvurderende fordomme. De unge skal lære at turde betro sig i tide til voksne, og voksne skal lære at turde lytte. Det allervigtigste er at udvise tillid og have nær kontakt med sit barn. Forældre skal søge grundigere og mere realistisk information, så de ikke overdriver indtagelse af et enkelt stof, mens de ignorerer enorm indtagelse af andet. Men skal ikke forhøre, udvise konstant mistro og f.eks. anvende selvbestaltede urinkontroller, men som forældre igennem kontakt og nærvær blive i stand til at bedømme den aktuelle situation realistisk.
Unge har gennem alle tider eksperimenteret, og det kommer de fleste heldigvis godt fra. Derfor er det meget vigtigt at skelne mellem brug og misbrug, så resurserne bruges på de unge, som i dagligdagen mistrives. Hos netop disse unge vil mange hurtigt registrere, hvordan indtag af alkohol, stof, medicin eller specieladfærd dulmer og giver ro i et sårbart sind. Hos disse unge er muligheden for evt. komplicerede genetiske og bio/psyko/sociale faktorer eller psykisk sygdom tilstede. Det kan skabe grobund for en fremtidig misbrugsadfærd, fordi de gennem afhængigheden føler ro, psykisk overlevelse og fysisk velvære, så livet bliver overkommeligt.
Det er vigtigt, at de helt unge med medfødt skrøbelighed hurtigt får psykologisk bistand og støtte, så de kan motiveres og behandles for deres misbrug for at undgå stigmatisering, og så de modnes og lærer at takle livet i kraft af sig selv, og ikke fordi stof, alkohol eller afhængighedsadfærd dulmer og skærmer. Men sådan at de heles og lærer at takle virkeligheden.
Alt i samfundet ændres i hastigt tempo og kan skabe meget forvirring. Presset er stort, og det kan virke, som om nogle børn allerede i tiårsalderen er pacet frem og har lagt legetøjet væk for at agere voksne med selvbestemmelse, valgfrihed og stillingtagen til alverdens ting, selvom de indeni stadig kun er ti år. Samtidig agerer mange kvinder teenagere til 45års alderen, fordi de ikke vil være voksne. Mænd, der før i tiden omtaltes som modne mænd, benævnes nu som drengerøve. Alle vil leve længe, men ingen vil ældes, og mange hænger krampagtig fast i et selvbillede af evig ungdom. Det skaber utryghed,
at så mange ikke vil være der, hvor de nu netop er.
Forældre er også pressede, både på grund af mangeartede krav og meget stressbetonet arbejde,
og også af et højt præstations- og ambitionsniveau. Manges arbejdstid breder sig til hele døgnet. Og der er mange faktorer, der medvirker til at skabe nervøsitet, både med hensyn til børn og job. Det kan i mange situationer få forældre til at overreagere eller reagere helt forkert, så barnet lukker af og fravælger kontakten. Og det er svært for forældrene at tyde de unges signalgivning, som kan betyde både problemer og adfærdsændring, men kan også ”bare være normale” teenageproblemer. Det kan være meget svært for forældre, hvis de ignoreres af den unge, selv når de gør alt for at bevare kontakten. Men det er vigtigt, at forældrene ikke giver op men søger at få den gensidige kontakt til at fungere.
En del af problemet ligger måske i, at man i den grad går efter den unge som forbruger. Der er bygget en forbrugs- og behovsmæssig parallel verden op omkring de unge, sådan at de har mistet fornemmelsen af et fælles samfund med alle aldersgrupper og de krav, det medfører. De får ensidigt lov til at dyrke sig selv, så når de ikke føler, at de kan gøre sig gældende i det fællesskab, er de på herrens mark.
Unge har altid haft deres egen omgangstone og modebillede osv., men vel næppe så klart adskilt fra andre aldersgrupper som nu. Det er muligt det forstærkes af, at kontakten med omverdenen ikke altid er gennem personlig kontakt, men foregår via sms, Facebook osv., i stedet for med mennesker, så alle nuancer med stemmeføring, kropssprog og signaler fra den person, de taler med, skæres fra. Det sænker al kommunikation ned på et mere selvcentreret plan- således at sociale færdigheder minimeres, hvilket i sidste ende kan føre til ensomhed.
Nej, alt var ikke bedre i de gode gamle dage. Men tidligere var der omgangsregler, der automatisk indlærtes i hjem og skole, og som klart præciserede såvel acceptabel som uacceptabel adfærd i det offentlige rum. Det gavnede det kollektive samvær igennem vedtagne menneskelige færdselsregler, så det i mange situationer blev mere enkelt og ukompliceret at gebærde sig. Det lyder måske kedeligt, men det fungerede og forenklede mangt og meget og gjorde adfærden betydeligt lettere i det daglige, navnlig for de unge.
Hopper vi over, hvor gærdet er lavest, betales prisen af de skrøbeligste.
Hvis det var indenfor den kørende trafik, vi afskaffede færdselsreglerne, ville der opstå akut kaos.
Karen Groos, juli 2009
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
