| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Leder
Diskussionen i Folketinget om Fixe/sundhedsrum (stofindtagelsesrum) kan i år
fejre 41 års jubilæum,
og der diskuteres stadig
Første gang var i 1969, hvor fremsynede fagfolk med Tine Bryld i spidsen assisterede af stadslæge Knipschildt etablerede fixerum på Nørrebro. Det var i et hus på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade lige overfor kirken. Der var her opstået et massivt problem med stofbrugere, som brugte kirkens trappe til ophold og indtagelse af stoffer. Det var til megen gene for kirkens gæster og de forbipasserende.
Omfanget af problemet var blevet så stort, at erfarne fagpersoner anså det for klogest at oprette et sted, hvor narkomaner officielt kunne indtage deres stof under ordnede og hygiejniske forhold og så samtidig få vejledning og kompetent hjælp til substitutions- og stoffrihedsbehandling.
Det var så meningen, at lokaliteterne på de øvrige etager i huset skulle anvendes til behandling af de misbrugere, der undervejs kunne motiveres, og som gradvist niveaumæssigt kunne rykkes højere op i huset, eftersom behandlingen skred frem.
Alt var klappet og klar, og pressen forventningsfuldt indkaldt til indvielsen af stedet.
Dette medførte desværre, at man fra Folketinget næste dag forlangte Projektet lukket. Projektet
kuldsejlede og lukkede, inden det overhovedet havde fået lov til at vise sin duelighed.
Forslaget har siden været oppe i Folketinget flere gange, og i 2003 afsatte Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard i Københavns Kommune 2 mill. kr. på budgettet til etablering af forsøg med fixe/sundhedsrum.
Dette blev dog ikke accepteret af Regeringen.
I nov. 2008 blev der så i stedet oprettet et sundhedsrum (light), for de personer, der får udskrevet injicerbar metadon, så de har mulighed for at indtage det her i stedet for derhjemme? Men det hjælper jo ligesom ikke alle de andre, der udgør det reelle problem.
Den 21. april 2009 blev der så igen af oppositionen fremlagt forslag i Folketinget vedr. oprettelse af fixe /sundhedsrum. Foreløbig ser resultatet af dette ikke meget lysere ud end for 40 år siden. Det er åbenbart kun oppositionspartierne, der ved noget om stofmisbrug, fordi endnu flere har siden regeringsskiftet sat sig meget grundigt ind i problematikken omkring afhængighed/ misbrug, og hvad de dybereliggende årsager til et misbrug (alle former for misbrug) i det hele taget drejer sig om. Problemerne er bestemt ikke mindsket, efter regeringsindsatsen ”Krigen mod Narkotika”. Tværtimod, efter rydningen af hashsalget på Christiania findes det nu overalt, med bandekrige til følge på grund af slagsmål om magt og profit.
Det er meget beklageligt, at udmeldingerne fra Folketingsmedlemmerne i Regeringen kunne forlede os andre til at tro, at de ikke har været skiftet ud de sidste 40 år, for der er ikke megen ændring at spore. Fortsat handler det mest om Regeringens forordninger og regeringsmedlemmernes ”moral”, der baserer sig mest på den store uvidenhed, som hersker indenfor dette område. Megen tid bruges på f.eks. ordkløveri om benævnelsen Fixerum eller Sundhedsrum.
Når andres liv bliver lagt i ens hænder, er det temmelig vigtigt at leve op til ansvaret og prøve at redde liv. Menneskeliv siges at stå over alt andet, men står ikke højt i kurs på lige dette område, fordi det stadig baseres på politikernes” moral”.
Dette har løst anslået kostet ca.10.-11.000 liv i de forløbne 40 år. Dertil skal så lægges alle de, der mistede livet som følge af et jaget liv med samfundsudstødelse og så dårlige forhold, at infektioner som medførte HIV, AIDS, hepatitis, hjerteklapsygdomme samt amputationer af lemmer frit kunne florere.
”Moralen” som det evige omkvæd samt den stædige fastholdelse af FN konventionen af 21. februar 1971, som ikke må overtrædes, bruges stadig som undskyldning. Politikere i de lande, hvor man for mange år siden indførte fixe/sundhedsrum, er åbenbart dygtigere og mere fremsynede. For de har trods konventionerne anvendt og haft gode erfaringer med fixerum i de forløbne år. Regeringen kunne jo anmode om vejledning fra disse politisk bedre orienterede kolleger, som åbenbart har betydelig mere indsigt og respekt for også for den gruppe af deres borgere, der er så ilde stedt.
Det er nu også over 40 år siden, af nu afdøde civilingeniør Preben Gæde første gang foreslog politikere i Danmark, at der kunne udskrives lægeordineret Heroin til stofmisbrugere. Så de fik mulighed for at leve et ordentligt liv, uden at skulle betragtes som kriminelle og uden at skulle prostituere sig på den ene eller anden måde. Og så de ikke længere var henvist til et usselt liv, som udstødte af samfundet. (Afhængig… og hvad så? Nr. 2. juni 2007). Men dette forslag mødte kun massiv modstand i alle disse år, indtil det endeligt i 2008 lykkedes at få det vedtaget. Det værdsætter vi enormt, men at få det sat i kraft tager tid. Det skulle være sket i jan. 2009, men nu forlyder det, at det først kan igangsættes et stykke inde i år 2010.
At have et standpunkt til man tager et nyt, det plejer at betyde udvikling, og det har jeg altid anset som positivt. Men når noget pludselig fremhæves som meget positivt af politikerne, fordi det kun er i egen politisk interesse, så lugter det lidt ubehageligt.
I alle disse år har der den ene gang efter den anden, været voldsomme protester fra Regeringen hver gang spørgsmålet om lægeordineret heroin blev taget op i Folketinget. Så derfor virker det underligt, at et Regeringsmedlem i Folketinget nu pludselig fremhæver lægeordineret Heroin som det helt suveræne, i modsætning til fixe/sundhedsrum.
Er det fordi det nu passer bedre ind i det politiske billede?
Når Regeringen nu er så begejstret for lægeordineret heroin i modsætning til fixerum, burde der tages den fulde konsekvens heraf og tilbydes Heroin til alle de opiatafhængige brugere, som foretrækker det, frem for anden slags substitutionsmedicin, da de får mere hjælp og gavn af dette. Det kunne så måske dreje sig om nogle tusinde på landsplan og ville overflødiggøre fixerum og kriminalitet. Social- og sundhedsrum i den nuværende opbygning vil så kunne gøre fyldest som indgang til hjælp og stabilisering i det videre forløb. Som det ser ud til nu, er det kun et meget begrænset antal personer, der får glæde af heroinordningen. For enten er de for kaotiske til at deltage, eller også er de ikke kaotiske nok til at komme i betragtning.
Med en mere fleksibel ordning kunne mange brugere måske, i modsætning til nu, få tid til at foretage sig noget mere fornuftigt, når mange timer, dage og nætter ikke længere skulle bruges til, kriminalitet for at skaffe penge til heroin, jagtes af politiet og bare have det elendigt. Hvis afhentning af medicin på et apotek kunne indpasses for mange, ville det sandsynligvis skabe meget mere motivation for behandling og stoffrihed, når de nu endelig for første gang, siden de blev misbrugere, ville få tid til at tænke, og endda tid til at tage sig af livet og eksistentielle gøremål, som f.eks. hjem, børn og for de mindst ødelagte, hen ad vejen job.
Jeg har undervejs i dette regi haft mange mærkelige utilstedelige og sørgelige oplevelser. I den lette ende at blive beskyldt fra politisk hold for, at være i ledtog med kriminelle bagmænd, fordi jeg igennem årene har talt meget for fordelene ved både fixe/sundhedsrum og lægeordineret heroin. Selvfølgelig værdsætter vi meget højt, at der (indtil nu for de få udvalgte) i 2010 kan udskrives lægeordineret heroin, selvom det tog fyrre år.
Men smerten er også stor. For på grund af udstødelsespolitiken, politisk ”moral” og fodslæberi nåede det aldrig at komme vores børn til gode, sådan at deres liv kunne havde været reddet, og de kunne have været blandt os i dag.
Som Folketingsmedlem hersker man over liv og død, nogle gange har det betydet mere død end liv.
Karen Groos maj 2009.
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
