| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Leder
Vækst
Ordet vækst bruges oftest, når der tales om økonomi
Der er økonomisk krise, men det virker, som om man mener at kunne spare sig ud af krisen ved at udsætte behandling og omsorg for de svageste børn og voksne i samfundet.
Det vil ikke skabe hverken økonomisk eller menneskelig vækst. Jeg ved ikke, om det påtænkes at opmagasinere de svageste grupper i samfundet i en stor beholder, for så på et senere tidspunkt at tage dem ud og tro, at deres tilstand, efter flere år på standby, nu har helbredt sig selv.
Der sigtes fra regeringen mod, at Danmark skal blive det økonomisk rigeste land i verden. Men med dette ændrede menneskesyn kan det på længere sigt kun blive fattigere både økonomisk og menneskeligt.
Børn i sorg bliver ladt i stikken af kommunerne
Det drejer sig bl.a. om børn, der har mistet en mor eller far. Disse hårdt ramte børn har tidligere haft stor hjælp af de nedsatte sorggrupper, der nu nærmest er halverede på grund af besparelser. Det rammer børn, der nu ikke kan få hjælp og støtte til bearbejdelse af deres sorg. Denne udsatte gruppe havde før mulighed for hjælp og støtte til at komme videre i tilværelsen efter en så stor og livsomvæltende sorg, som det er at miste en forælder eller søskende. Den nærmeste familie er ligeså hårdt ramt og har ikke i situationen altid ressourcer og overskud nok til at se barnet. Børn, der ikke gives den nødvendige hjælp, kan ofte få det så dårligt, at de udvikler afhængighedstilstande som f.eks. selvskade, spiseforstyrrelser, selvmedicinering, eller totalt opgiver skolegangen.
Børn, der er psykisk syge og svækkede, venter flere måneder på hjælp, nogle venter op til et år!
Den lange ventetid på psykiatrisk behandling kan få katastrofale konsekvenser, både for de syge børn og deres forældre. Når de første symptomer optræder og bliver mere fremherskende, og børnene bliver dårligere, nedslides forældrene på grund af den nagende uvished, om de for dem ukendte symptomer. Og bekymring og omsorg for børnenes tilstand stresser og nedslider forældrene i ventetiden. Så inden hjælpen endelig når frem, er mange forældre så nedslidte og deprimerede, fordi de står alene med et sygt barn, som de ikke aner, hvordan de skal hjælpe. Mange er ved at opgive og gribes af afmagt, når deres barn har det dårligt 24 timer i døgnet, og uvisheden, når hjælpen først kan forventes langt ud i fremtiden. Besparelsen medfører, at både børn og forældre til sidst er i en sådan forfatning, at det næsten er uopretteligt.
Børn, der mobbes, har brug for hjælp
Mobning er social eksklusion med udelukkelse fra gruppen eller samfundet. Da eksklusion af mennesker virker som mental stening, kan det få samme udgang som fysisk stening, nemlig lemlæstelse og død. Mobning kan give børn mentale ar og langvarige traumer, når der ikke gribes ind. Uden voksenhjælp og støtte kan mobning af børn give livslange men som angst og følelse af manglende accept. Det kan skabe forskellige skadelige afhængighedstilstande i forsøget på at dulme smerten.
Børn – problembørn!
Hvad gør børn til ”problembørn”?
Der vil altid være en årsag. Børn, der vokser op i ro og trygge omgivelser, omgivet af harmoniske voksne med tillært respekt for både andre og sig selv, samt gode rollemodeller, vil ofte, selv med en vis sårbarhed i rygsækken, klare sig i tilværelsen, i kraft af de ressourcer, de fik med undervejs.
De fordele har de børn ikke, der er vokset op i familier med disharmoni og utryghed og måske oven i købet med en medfødt sårbarhed. Alt behøver ikke kun at handle om lønkontoen. Nej, den hellige grav er ikke vel forvaret, fordi der tjenes mange penge. Hvis et barn føler afvisning, udelukkelse og ensomhed og begynder at opfatte sig selv som udueligt og uønsket, kompenseres det tit på anden måde. De bliver ofte utilpassede initiativrige bøller, som hurtigt skal leve op til ”rollen,” som de føler giver bonus. Beundring og respekt fra kammerater øger selvtilliden, selvom selvværdet er under lavpunktet og deres egentlige behov er at føle sig elskede og få accept, nærhed og omsorg.
Tomheden kan føre til selvhad, der udvikles og undervejs bliver til hærværk, tyveri og forulempning af andre. Vi andre kan blive rasende, fordi vi kun ser hærværket og det destruktive i handlingen. Men ikke ser en ensom stor dreng, der prøver at overleve psykisk, fordi han ikke har nogen, der kan hjælpe ham med at løse problemer, der blot tårner sig op og bliver en ond selvforstærkende cirkel.
Fængselsophold er ikke lige, hvad der vil hjælpe sådan en dreng, med mindre man mener, at det skal være starten på hans fremtidige karriere.
Børn og unge
Unges følelser påvirkes stærkt af vold i spil, på film/tv. Tilvænningen af vold får børn og unge til at føle mindre, det har nye amerikanske sundhedsstudier vist. Unge blev mere aggressive, når følelsescentret i hjernen påvirkes, og unge testpersoner følte større tolerance overfor vold. Dette kan have sociale konsekvenser med afstumpethed som følge, hvad der ikke lige netop fremmer den medmenneskelige omsorg.
Som ovennævnte tekst viser, er der nok at tage fat
på, hvis de helt store omkostninger både økonomisk og menneskeligt i fremtiden skal blive overkommelige. Det er billigere på længere sigt at tage fat problemerne med det samme end kortsigtet at skubbe det hele til skade for både mennesker og økonomi.
Børnene er Danmarks fremtid, som vi burde betragte som en kapital og ikke vente med at hjælpe til engang ud i fremtiden, når de måske har nået at blive vingeskudte.
Lige siden alt livs opståen på jorden, både hvad angår mennesker, dyr og planter, er betingelsen for vækst: ” Den rette jord, næring og omsorg.”
Det er gammelkendt evident viden, som nok skulle kunne stå alene. Netop indenfor dette felt skulle det ikke være nødvendigt, at bruge kostbare, moderne analyser. Midlerne kunne i stedet gå til en mere målrettet indsats.
Karen Groos nov. 2010
