| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Leder
Hvad har været betegnende for Danmarks narkotikapolitik siden 1970?
Fordomme, dumhed, stagnation, middelmådighed og manglende professionalisme. Man overhørte de indenfor feltet vise og kloge højtuddannede fagpersoner og lyttede i stedet til middelmådigheden og dens ”moralske” og hjemmestrikkede filosofi.
Vi takker professor dr. med. Jørgen Lyngbye og Berlingske Tidende for d. 28. februar 2007, at have bragt artiklen ”Lægeordineret heroin er en dansk idé”. Hvor professor Jørgen Lyngbye beskriver, hvordan han og civilingeniør, kemiker og fysiker (og senere læge) Preben Gæde, (som vi desværre mistede alt for tidligt. Æret være hans minde), egenhændigt i kraft af et gennemtænkt og veltilrettelagt projekt, prøvede at løse problemet for de mange, der var blevet afhængige af narkotika, og som derfor måtte leve af prostitution for at kunne købe det dyre og illegale heroin på gaden. (Artiklen kan læses i bladet på side 4.)
Det er over 32 år siden. For flere politiske partiers vedkommende virker det, som om tiden har stået stille. Vi er ikke kommet længere, fordi inden for narkotikaområdet lyttes der aldrig til ekspertisen. Som det fremgår af artiklen, lod man dengang et par ukyndige socialrådgiveres udspil blive afgørende for de mange års efterfølgende førte narkotikapolitik i Danmark. Det blev hverken første eller sidste gang, man lyttede til tåberne. Det resulterede i utallige ødelagte tilværelser samt mange dødsfald i de følgende år, og gør det stadig, som artiklen fra 2007 ”En vej ud af narkomoradset” af Lasse Grosbøl, (på side 4), så levende dokumenterer.
Regeringens uvidenhed opfattes stadig som ”moral” og er stadig totalt dominerende. Der fremhæves atter og atter nogle få pårørendes synspunkt ”Hvis min søn havde fået udskrevet heroin, var han aldrig blevet stoffri”. Det betyder, at så skal alle de andre forældres børn altså dø, fordi nogens søn blev stoffri. I stedet for taknemmelighed og forståelse hos nogle af disse heldige pårørende, findes ofte kun hovmod og frelsthed. Det er da godt og glædeligt, at nogle kan blive stoffri gennem behandling, men det lykkes altså ikke for alle.
Resultater fra andre nationers behandling med heroin viser klart, at en del bliver stoffrie, og at mange i hvert fald får et meget bedre liv uden kriminalitet og sygdom efter indførelsen af sundhedsrum og behandling med lægeordineret heroin. De gives på denne måde stor mulighed for en lysere fremtid, og det skulle jo være grund nok.
Om hvor manges liv og tilværelse der kunne have været reddet i de forløbne 32 år, kan der kun gisnes.
Karen Groos marts 2007.
