| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Leder
Hvad er forebyggelse?
Kan
det forhindre afhængighed?
Forebyggelse er mange ting, bl.a. i dagligdagen i hjem, skoler og institutioner kan der indbygges rettesnore med både forståelse og omsorg, samt med krav om respekt og hensyn. Børn og unge kan ikke danne sig selv.
Både det ydre og adfærden nu til dags hos mange børn og unge virker meget voksent. Det indre gemmes, mens alt på overfladen er meget vigtigt, og udseendet kommer først af alt. Er man tynd nok? Er man smuk nok? Er tøjet og håret godt nok? Er man klog nok? Har man mobiltelefon, og er det så det rigtige mærke? Har man penge nok? Må man deltage i alt? Er man accepteret de rigtige steder? Det handler om perfektion. Det er enorme krav, der stilles til - og af - de unge selv nu til dags, på trods af at de inderst inde kun er store børn.
Før i tiden var de børn længere, men unge i kortere tid. Dengang blev de unge måske hurtigere modne, da det egentlige voksne liv begyndte langt tidligere. Allerede i 14-15års alderen, når de begyndte læretiden i en virksomhed, blev de en vigtig del af en arbejdsplads med stor ansvarlighed lige fra starten, selvom man var den yngste. Nu er man ung fra ti års alderen og til de fyrre. Det er et utroligt pres for alle, og de færreste børn og unge tør sige fra, for så risikerer de at blive isolerede og omtalt som sære. Det mest angstfremmende er følelsen af ensomhed og isolation, det kan føre til manglende selvværd og identitetstab. Det kan fornemmes som en smerte, som et stort tomt hul inden i, som må fyldes med lindring på den ene eller anden måde.
Disse - af ydre voksne - børn, som ser ud og virker som om, alt er under kontrol, de har brug for megen nærhed og tillid fra forældre. Så de tør lukke op for deres indre usikkerhed og komme og fortælle, hvis de mærker, at de er begyndt at søge flugtveje for den smerte det er at tro, at man er den eneste i verden, der ikke er god nok og ikke dur. Forældre må lytte, og beherske sig, selvom de får en viden, som de ikke vil acceptere. Der er ingen, der hjælper deres barn med råben, raseri og fortvivlelse, fordi de af den unge får en viden om tingenes eventuelle tilstand. For det er netop den viden, der kan give indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, uanset om problemet er overforbrug af hash, narkotika, alkohol, eller ændret adfærd som kan være spiseforstyrrelse, anoreksi, bulimi, selvskade osv. Krigstilstand i familien er spild af kostbar tid, for jo hurtigere man sætter ind, jo større mulighed er der for, at den unge kan få hjælp, så de værste skader undgås. De skader, der kan opstå over tid, mens den unge bærer på en tung hemmelighed, hvor alt skal være skjult for at undgå vrede og fordømmelse og for ikke at belaste, svigte og chokere forældrene. For pårørende vil det altid være en fordel at vide noget, der måske er lidt værre, end man troede, for så får man mulighed for at skaffe hjælp, og ikke bare lukke øjnene og hvile i sin egen tornerosesøvn. Forældre må søge noget seriøs information og viden. De færreste forældre ville begynde at råbe og anklage den unge for at blive ”alkoholiker”, fordi der drukket en øl. Til gengæld kunne mange finde på at råbe ”narkoman”, hvis der er røget en joint. Dermed mister de voksne troværdigheden, for den unge vil opfatte det som dumt og latterligt.
Vi lever i et samfund med meget få normer. Unge har altid søgt at afprøve grænser, men nu er det nærmest grænseløst. Der er uendelig mange valg at tage stilling til. Hvis valget er forkert, falder ansvaret tilbage på den unge, for det var jo eget valg. Samtidig lever de unge i en nydelseskultur med frihed og mange drømme. Man skal helst være ”på.” Det giver mange paradokser, hvor der på den ene side tales om lange uddannelser, mens der på den anden side kan være en vis ligegyldighed overfor arbejde, fordi man skal leve i nuet. Tidsånden skaber for de unge megen forvirring og mange faldgruber.
I skoler og institutioner vil meget kunne observeres hos børn og unge, hvis man både lytter og ser godt nok efter.
Hvis en ung har et stofmisbrug hvor det egentlige problem er f.eks. angst, er stoffrihed alene ikke løsningen, da det er angsten der har ført til misbruget. Altså en dobbeltdiagnose, hvor begge dele kræver behandling. Dette blev totalt overset i behandlingssystemet i mange år.
Karen Groos. Juni 2006
