| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Leder
Skal svage børn og unge betale gildet?
Undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser at langt de fleste børn har det godt, men desværre også at 5-10 %, altså 50-100 børn ud af ettusinde har det dårligt. De skiller sig ud allerede i børnehaverne.
I de sidste 10 år er der kommet en tilgang af mindst 70.000 børn i institutionerne, der er skåret 9.000 pædagogstillinger væk, og plads er der ikke blevet mere af. Der kommer små børn på 6-7 år i skolerne, som har mange problemer med i bagagen såvel sociale som psykiske. De vil altid få flere konflikter end det velafbalancerede barn, f.eks. udviklingsproblemer og problemer ved skolestart, det kan virke som om der kun er tomhed, de har ingen interesser. Der er forældre der har vanskelige børn, men der er også børn med vanskelige forældre og det forekommer i et bredt socialt udsnit af Danmarks befolkning. Mange pædagoger vil gerne skifte fag, da det gør ondt og virker så håbløst når man kan se et lille barns problemer, men ikke har ressourcer til at være barnet behjælpelig og til at give det den ekstra tid, kontakt og tryghed det har behov for.
Resultatet bliver meget nemt små mennesker der føler at de ikke slår til, og slet ikke hører til nogen steder. De bliver ulykkelige og isolerer sig og en del vil finde deres egen flugtvej ud af smerten.
Her dannes meget nemt forudsætningen for et misbrug, flugten kan blive alt hvis henholdsvis det genetiske, det psykiske og det sociale fundament er meget skrøbeligt. Når disse børn bliver teenagere kan de ikke til forskel fra de stærke børn eksperimentere med mange forskellige former for stimulanser, for her finder de noget der giver ro og noget der kan udfylde det dybe tomme hul og smerten i sindet. Flugtvejen kan foruden stimulanser også blive f.eks. overspisning, anoreksi, bulimi, ludomani, hypokondri, panikangst, socialfobi, alt vil sløre og dulme ensomheden, ulykkeligheden og angsten for livet. Det er ikke fordømmelse disse børn trænger til, men hjælp i tide, og det må være betydeligt billigere for samfundet på længere sigt.
Der er ikke råd til at afhjælpe manglerne tidligt i deres liv. Hvem tror mon det vil blive billigere med tiden? Det må give nogle politikere stof til eftertanke!
I øjeblikket føler man de er i krig med de svageste mennesker,” ingen forståelse og blødsødenhed, de kunne have valgt nogle andre forældre med nogle stærkere gener, og bedre familiære forhold, de er selv ude om det og straffene skal skærpes.” Nu skal så mange som muligt for den mindste forseelse puttes i fængsel. Men det er vist meget sjældent at nogen er blevet en bedre samfundsborger eller menneske af et fængselsophold.
Hvis de 88 % unge der har røget hash skal spærres inde i fængsler, så vil der jo nok som de tidligere har prøvet, være trængsel og for lidt personale. Regeringen mener, at alle børn ved kun at koncentrere sig om sig selv og sit eget ego, kan blive stærke konkurrencemennesker og dermed deres egen lykkes smed, som uden skelen til hverken højre eller venstre forventes at storme frem, så der kommer gang i forbruget og lånene. Det virker som om man søger mennesker der er lavet af glasfiber, med en knaldhård kerne og overflade så glat, at man er i tvivl om der kød og blod inden i.
Hvis det kun er den type unge der er plads til i samfundet, ser det ifølge selvmordsstatistikken sort ud for dem der ikke kan leve op til disse normer og som måske bedre havde kunnet klare livet, hvis der havde været råd til kontakt, hjælp og omsorg i tide, dengang de var børn.
Karen Groos. Nov.2004.
