logo Landsforeningen for
Human Narkobehandling

L.F.H.N.

Forening af pårørende til stofafhængige

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil

Medicin

 

Ved ophør med benzodiazepiner

Ophør med sove- og nervemedicin bør ske ved langsom nedtrapning

Første skridt er at indhente viden. Det vil sige at søge viden i de mange henvisninger bl.a. hos www.benzoinfo.dk. Næste skridt er at finde en læge, som forstår alvoren ved benzodiazepinafhængighed, og at være så velforsynet med information som muligt før konsultationen. Næste skridt er at nærme sig nedtrapningen med en klar plan foran sig og tillidsfuldt begynde nedtrapningen. Lyt ikke efter rædselsberetninger fra andre, som har haft usædvanligt dårlige oplevelser med nedtrapning. Alles oplevelser er forskellige og mange kan nedtrappe med kun lettere symptomer til følge.

Er en "kold tyrker"(pludseligt totalt ophør med medicinen) en acceptabel måde til afgiftning fra benzodiazepiner?
NEJ!
Der er næsten fuldstændig enighed både i lægeverdenen og i Foreningen til Rehabilitering efter Benzodiazepiner, at en kold tyrker er en farlig og uacceptabel måde for afgiftning. En kold tyrker kan medføre krampeanfald og giver større sandsynlighed for en nedtrapningspsykose. Krampeanfald ses praktisk taget aldrig ved langsom nedtrapning, med undtagelse for de mennesker, som har taget benzodiazepiner imod epilepsi. Endvidere er psykoser sjældne hos de, som nedtrapper benzodiazepiner langsomt.

Skønt en kold tyrker kan forårsage alvorligere symptomer, er det en misforståelse at den skulle få symptomerne til at forsvinde i løbet af kortere tid. Det er en fiks idé, at en langsom nedtrapning forlænger kvalerne med abstinenserne. Denne opfattelse er næsten altid forkert. Faktisk er der tegn på, at en kold tyrker kan forlænge abstinensforløbet og netop være årsag til langvarige abstinenssymptomer.

Kliniske undersøgelser viser, at benzodiazepinafgiftning fungerer bedst når patienten kontrollerer sit eget nedtrapningsforløb i samarbejde med rådgivning fra en læge, som har et godt kendskab til benzodiazepinafhængighed. Selvom de tillader en relativt langsom nedtrapning, vil afgiftningscentrene almindeligvis fratage patienten kontrollen over processen og presse patienten ind i et stramt forløb.

Hvor lang tid varer nedtrapningen?
Det varierer enormt. For personer med milde abstinenser kan nedtrapnings tiden typisk være 1-4 uger. Denne generalisering gælder for de fleste, men ikke alle, som har anvendt benzodiazepiner i mindre end 6 måneder. Den gælder også for en vis procentdel, som har anvendt benzodiazepiner i mere end et år. For folk med en kraftig afhængighed er en 6 til 18 måneders rekonvalescens typisk. I almindelighed må man efter nedtrapningen forvente en periode på 6 -12 måneder med aftagende symptomer.

Hvilke faktorer afgør hvor kraftige mine abstinenser bliver?
Det er umuligt at forudse hvor kraftige ens abstinenser vil være eller hvilke af de 30 eller deromkring almindelige symptomer man mest sandsynligt vil opleve. Forudsigelse af styrken afhænger af varigheden af brug, dosisstørrelse, typen af benzodiazepin, alder, ens personlige kropskemi, og afgiftningsmetoden. Det er uklart om nogen af disse faktorer påvirker varigheden af ens abstinenser set i forhold til styrken. Informationerne med hensyn til varigheden er mindre konkluderende end informationerne med hensyn til styrken. Følgende er en liste af symptomer rapporteret af tilstrækkelig mange personer til, at de statistisk set er ægte abstinenssymptomer

Psykologiske symptomer:
Angst** (herunder panikangst) - Depression** - Søvnløshed** - Derealisation/depersonalisation* (uvirkelighedsfølelse eller følelse af at være adskilt fra sig selv) - Overfølsomhed for sansepåvirkninger* (høje lyde eller kraftigt lys) - Tvangsmæssige negative tanker* (særligt af voldelig og/eller seksuel beskaffenhed) - Hurtige humørsvingninger* (herunder udbrud af vrede eller raseri) - Fobier (især agorafobi og sygdomsfrygt), - Dysfori* (tab af evne til at nyde livet; muligvis en kombination af depression, angst og derealisation/depersonalisation) - Svækkelse af de erkendelsesmæssige (kognitive) funktioner* - Selvmordstanker* - Mareridt – Hallucinationer – Psykoser - pilletrang.

Fysiske symptomer:
Muskelspændinger/smerter** - Ledsmerter* - Tinnitus* - Hovedpine* - Rystelser/sitren* Uklart syn* (og andre øjenkomplikationer) - Hudkløe* (herunder følelse af insekter på huden) Mave/tarmbesvær* Følelse af elektrisk stød* - Små lammelser (følelsesløshed og prikken og stikken, især på hænder og fødder) - Træthed* - svaghedsfølelse i benene - Indre dirren* (især i overkroppen) – Svedtendens - Svingninger i kropstemperatur - Vanskeligheder med at synke - tab af appetit - Influenzalignende fornemmelser – Muskeltrækninger - Metalsmag i munden – kvalme - Ekstrem tørst (herunder mundtørhed og øget urinafgivelse) - Seksuelle forstyrrelser (eller libidoøgning) – hjertebanken – ørhed – svimmelhed - stakåndethed

Listen er opdelt i psykologiske og fysiske symptomer. Dobbeltstjernen ** betyder symptomer, som forekommer i en eller anden grad på et eller andet tidspunkt hos næsten enhver person, der har abstinenser. En enkeltstjerne * er symptomer, som er almindelige og forekommer hos de fleste. De andre er symptomer, som forekommer i et mindre antal tilfælde. Der findes også et usædvanligt fænomen kaldet: Langvarige abstinenssymptomer.

Hvad er mine langvarige abstinenser af benzodiazepiner?
Langvarige abstinenser kan ikke defineres entydigt. Mange mennesker, som ikke har oplevet benzodiazepinafhængighed, hvilket er omtrent halvdelen af alle, har ikke abstinenser i mere end omkring 30 dage. En del af problemet er, at lægen ser meget få mennesker med alvorlig benzodiazepinafhængighed, og når de endelig gør det, så misforstår og fejldiagnostiserer de symptomerne. Et andet problem er, at statistikkerne viser, at omkring 70 % af de benzodiazepinafhængige kan gennemføre en nedtrapning på mindre end en måned. Det er imidlertid vigtigt at være klar over, at statistikken medregner det store antal mennesker, som kun har anvendt benzodiazepiner i nogle få uger eller måneder. For mennesker, som har brugt benzodiazepiner i årevis, er et 6 - 18 måneders nedtrapningsforløb faktisk det normale.

At nedtrappe benzodiazepiner samtidig med at klare hverdagens krav er en vanskelig balancegang. Det kan ikke understreges kraftigt nok, at stress kan forværre abstinenserne. Det betyder stress relateret til arbejde, dine familieforhold og hvad som helst. Det er vigtigt at forstå, at når man begynder på en nedtrapning, må man også lave nogle ændringer i sin livsførelse, herunder i sit aktivitetsniveau og i de typer aktiviteter man deltager i. Omfanget af ændringerne afhænger på den ene side af styrken af ens abstinenser og den stress aktiviteterne påfører en på den anden side. Nogle mennesker kan arbejde mens de nedtrapper, andre kan ikke. Nogle mennesker kvitter deres job, nogle tager orlov, nogle passer arbejdet med store vanskeligheder og nogle passer arbejdet med små vanskeligheder. Under nedtrapningen er det bedste råd at nedsætte din stress så meget som muligt i forhold til hverdagens krav. Hvad dette vil sige, kan variere meget fra tilfælde til tilfælde. Det er altid acceptabelt at gå "sidelæns" (blive på samme dosis i stedet for at nedskære) i et stykke tid for at stabilisere dine symptomer, når de er særligt kraftige. Dette er ikke det samme som at øge dosis for at klare noget stressende.

 ”BenzoRådgivningen” rådgiver pr. telefon og i støttegrupper, samt som foredrag. www.benzo.dk

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil