| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Mindedag
Mindedag 2007
Den internationale Mindedag for afdøde stofbrugere
Blev afholdt lørdag den 21. juli 2007 kl. 15.00 i Byhaven ved ”Mindestedet” på Halmtorvet ved Colbjørnsensgade, for at ære de mange stofbrugere som vi desværre har mistet i det forløbne år. Solen sendte sine varme stråler.
BrugerForeningens formand Jørgen Kjær bød velkommen til de ca. 100 personer der var mødt op for at tilkendegive deres respekt for de afdøde. På græsplænen var stillet 275 par sko op, som illustration for antallet af afdøde stofbrugere i 2005 (da år 2006 endnu ikke er offentliggjort) og den nye smukke mindesten der nu er opsat på mindestedet, blev afsløret. Der var 1 minuts stilhed og forsamlingen sang til slut ”Altid frejdig når du går” som fællessang.
Første taler var filosof Michael Jourdan og derefter fulgte Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen. Derefter talte Eliot Ross Albert Cand. Phil. fra National User’s Network i London og sidste taler blev hollænderen Joep Oomen, som endda talte på flot dansk. Henrik Svale fra BF sang og spillede guitar til hans egen stærke komposition ”Der var 275” og senere også Jonny Cashs ”San Quentin”.
Samtlige taler var stærke og dybfølte og fulde af indignation over de forhold som vi dagligt byder stofmisbrugerne i Danmark. Hvor alkoholmisbrug betragtes som en sygdom der sorterer under Sundhedsministeriet, hvorimod stofmisbrug hører under Socialministeriet, det er intet mindre end underligt. Det er ubegribeligt, at der findes den store forskel på de to slags misbrug, da begge slags misbrug, opstår af nøjagtig de samme komplekse årsager. Vi bruger Politiet, Justitsministeriet og Kriminalforsorgen til at jage og straffe de i forvejen udsatte stofmisbrugere.
At man stadig i 2007 fra officielt hold udviser så ringe velvilje og forståelse, at man til stadighed jager mennesker ud i kriminalitet og udstødelse, vidner ikke om den store politiske indsigt eller velvilje. I stedet for at fordømme og straffe stofbrugere, burde man benytte sig af den nyeste videnskabelige ekspertise der findes i dag og indføre nogle fornufts- og erfaringsstyrede foranstaltninger præcist ligesom dem der allerede fungerer succesfuldt i Australien, Belgien, Canada, England, Holland, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Tyskland. Tiltag der bevirker, at de stakkels mennesker nu kan leve en medicinsk stabiliseret tilværelse og helt uden den ellers nødvendige overlevelseskriminalitet som prostitution og tyverier. Der eksisterer nu 79 fixerum.
Alle talere efterlyste autentiske sundheds/fixerum og ikke det pseudoprojekt der med regeringens tilladelse er under opsejling i Københavns Kommune. Det vil hverken blive til gavn for stofmisbrugerne eller kvarterets beboere, trods begge parter gang på gang får lovning på bedre forhold, men vil mest være til gavn for det politiske galleri.
Michael Jourdan påpegede de mange utilstedelige og kritisable forhold, som f.eks. det, at politiet ofte forhindrede stofmisbrugere i at hente rent værktøj, når de tog opstilling netop der hvor værktøjet skulle hentes, så ingen turde hente det, men måtte genbruge brugte sprøjter. Det er jo ikke ligefrem sundhedsfremmende.
Nanna Gotfredsen fortalte som altid dybt engageret om de rystende forhold der findes for stofbrugere og prostituerede på gadeplan, hvor både hun og de mange øvrige ildsjæle fra ”Gadejuristen” færdes til daglig.
Cand. Phil. Eliot Ross Albert, der hjemme i London modtager lægeordineret og injicerbar morfin, fortalte om den kæmpeforskel det har betydet for hans tilværelse, og hvordan han føler sig både ”normal og velfungerende” og om hvordan han nu lever en rolig og stabil hverdag, hvor han arbejder som udadvendt og dynamisk leder af National User’s Network.
Joep Oomen har erfaring fra Holland med hensyn til både fixe/sundhedsrum og lægeordineret heroin. Han sagde: ”Vi ved nu at narkoforbud i sidste ende ikke har noget med sundhed at gøre. Virksomheder der sælger tobak, alkohol og medicin møder ikke nævneværdige forhindringer i deres bestræbelser på at erobre nye markeder – til trods for at disse legale substanser er årsag til virkelige sundhedskatastrofer, når de ikke bliver brugt ansvarligt. Han påpegede ligeledes ligesom Jørgen Kjær, det ulogiske i (selvfølgelig er det fornuftigt og godt med rene sprøjter) men sidestillede det med, at man da aldrig ville kalde det regulær nødhjælp, blot at sende rene tallerkener, knive og gafler for at afhjælpe nøden hos de sultende i Etiopien, og så sige: ”Undskyld, dette er det eneste vi må gøre for jer!” Lovgivningen der normalt beskytter og hjælper landets medborgere bevirker i stedet indenfor dette særlige område, at stofbrugere fordømmes og udstødes og det ender desværre med at der er utroligt mange som går til grunde.
Kl. 19.00 - 22.00 var der arrangeret velgørenhedskoncert i PH Cafeen på Halmtorvet. Pianist, komponist og sanger Rick DellaRatta, fra New York, spillede med hans internationale jazzkvartet ” Jazz for Peace” som foruden Rick DellaRatta bestod af tre entusiastiske og veloplagte (så taget var ved at rejse sig) jazzmusikere fra Danmark, Norge og Sverige, til hyldest for de afdøde stofbrugere. Rick DellaRatta og ”Jazz for Peace” har i øvrigt spillet over 450 støttekoncerter hjemme i USA siden 2002 – alle til fordel for socialt udsatte mennesker. Det var i øvrigt rigtigt flot at det blev BrugerForeningen i Danmark der af ”Jazz for
Peace” blev udvalgt til deres allerførste støttekoncert udenfor USA.
Karen Groos juli 2007.
