| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Mindedag
Mindedagen 2008
På den internationale Mindedag d. 21. juli 2008, kl. 19.00 for stofbrugere blev en mindeceremoni afholdt ved ”Mindestedet” i Byhaven på Halmtorvet (v/Colbjørnsensgade).
Rapport af Nerak Soorg
Solen sendte sine varme stråler som hilsen mens BrugerForeningen formand Jørgen Kjær bød velkommen og takkede de ca. 100 deltagere fordi de var mødt op foreningen at vise deres respekt for de afdøde. Græsplænen omkring mindestedet var dækket af 275 lyseblå og pink balloner, som på dramatisk vis illustrerede antallet af stofbrugere der døde af overdoser af begge køn i løbet af 2006. (2007 er endnu ikke oplyst). Ved mindestenen var lagt en stor blomsterprydet krans og flere smukke blomster. Ceremonien blev indledt med ét minuts stilhed og efterfølgende blev talerstolen overladt til dagens første taler Matthew Southwell fra England, som reflekterede over hvor forfærdeligt det er at regeringerne ud over jordkloden desværre ikke opfatter stofbrugere som mennesker, der er omfattet af de almindelige menneskerettigheder, ligesom alle andre borgere. Matt understregede dette med at huske på hvorledes myndighederne under premierminister Thaksin i Thailand for ganske få år siden, eksekverede over 2.000 stofbrugere under den stort anlagte kampagne mod stoffer og hvordan disse drab foregik stort set upåagtet af medier og myndigheder i den øvrige verden. Udryddelseskampagnen stoppede kun fordi de organiserede stofbrugere i Thailands blev støttet i deres modige protester af den Int. Harm Reduction bevægelse og af mange brugerorganisationer ude i verden. Matt afsluttede talen med at minde om at det nytter at kæmpe for rettigheder ved at organisere sig og gratulerede BF for dagens højtidelige arrangement og det forestående 15 års jubilæum den 3. november.
Dagens anden taler var som traditionen byder modtager af seneste ”Årets BrugerVenpris” Karen Groos fra LFHN, der omtalte de store problemer lovgivningen skaber for stofbrugere, misbrugere og befolkningen i Danmark og fortsatte med at pege på hvor mange ressourcer der spildes på regeringens hovedløse særforanstaltninger, som f.eks. politiets masseopbud på Christiania, der medførte at hashmarkedet nu er spredt ud over hele byen og fordelt mellem forskellige bander og klaner, der yderligere har tilføjet skyderi og voldskriminalitet i mod hinanden, til dagens uorden og til stor fare og utryghed for byens øvrige borgere. Samtidigt må landets øvrige befolkning affinde sig med en betydeligt ringere politiindsats i det meste af landet på grund af den - endnu ikke - fungerende politireform.
Karen omtalte også, de helt uacceptable og elendige forhold for misbrugerne på Vesterbro, der samtidig medfører store gener for beboerne, fordi begge parter lider under manglen af et fixerum. Venstreregeringen vil stadig ikke tillade det, selvom politikerne fra Københavns Kommune flere år siden velvilligt besluttede at stille midler til rådighed for projektet. I stedet for at orientere sig omkring hvad misbrug egentlig handler om og forsøge at løse problemerne derfra, så drejer det sig for regeringen mere om politisk ”moral”. Selvom der beviseligt kan reddes liv og i den forbindelse også spares millioner af kroner på hospitalsbudgetterne ved oprettelse af fixe eller sundhedsrum hvor stofbrugerne kan tage de fix som nu foregår åbenlysts og i gadens usikre omgivelser.
På denne dag til næste år vil det vise sig hvor mange flere stofbrugere der mistede livet på grund af denne ”politiske moral” som vi andre kalder ”dobbeltmoral”.
Dagens sidste taler var den svenske repræsentant Björn O. fra Metadonpatientforeningen i Malmø, der redegjorde for de groft kritisable og chokerende middelalder-metoder der anvendes inden for narkotika- og behandlingsområdet for stofbrugere, i dette ellers så fremskridtsvenlige og moderne land. Tilbage i 1978 besluttede Sverige at ville være foregangsland som et: ”narkotikafritt samhälle” – ”Jeg er parat til at ofre en hel generation – på at den næste ikke skal starte med at knarka” – proklamerede ideologiens fader politilægen Dr. Nils Bejerot. Tænk at sådan en fantast totalt kan blokere for den sunde fornuft i en hel befolkning og i gennem hele tre årtier. Björn fortalte yderligere om det uhyrlige, at selv sterilt vand på apotekerne er - receptbelagt - udelukkende for at forhindre at stofbrugere kan anvende det, i stedet for klorfyldt postevand eller uhumske vandpytter, når de tilbereder deres fix. Han fortalte ligeledes hvordan en enkelt sprøjte i Stockholm koster 50 S.kr. på gaden – altså hvis man overhovedet kan finde en sådan. I hele Sverige findes der nemlig kun et mindre sprøjtebytte-projekt i Malmø og Lund, som naturligvis ikke kan dække behovet i et land med nogenlunde samme antal stofbrugere som i Danmark ca. 20.000. Dette er også årsagen til at HIV/AIDS og hepatitis smittespredningen har antaget lavineagtige proportioner ligesom i Rusland. Björn fortsatte med at fortælle at svensk politi har ret til at udtage blodprøver på enhver svensk medborger og han tilføjede at Sverige tilbage i 1993 forhøjede strafferammen for personligt brug af narkotika fra bødestraf til et halvt års fængsel. Chokerende oplysninger der letter på forståelsen af at Sverige nu har EU’s højeste dødsrate for stofbrugere. Af de ca. 10.000 som opfylder de strenge kriterier for metadonbehandling får kun ca. 1.500 behandlingen - de øvrige står parkeret i årevis på lange ventelister. Af dem der kommer i behandling tvangsudskrives visses steder op imod 50 % årligt (!) Dette sker også selv om lægerne ved at det umiddelbart leder til øget sygdom, kriminalitet og dødsfald. Det er også et kendt faktum at dem der tvangsudskrives har en endnu højere dødelighed end dem der slet ikke opnår behandling og som i forvejen har 60 gange højere dødelighed i.f.t. andre medborgere i den samme aldersgruppe.
Det forklarer også bedre hvorfor vi oplever så utroligt mange ”metadon-flygtninge” i København. Det er simpelthen ren desperation når så mange flygter til Danmark. Vi kan kun gisne om hvor mange der opgiver at kæmpe imod den uhyrlige narkopolitik og imod den barske og nedladende behandling fra personalet i et rigidt og umenneskeligt og mere straffende end støttende behandlingssystem, og som i stedet mister livslysten og tager livet af sig. Iflg. Björn: ”Jeg hører tale om mange kammerater der har taget livet af sig gennem overdoser, kastet sig ud foran toget, hængt eller skudt sig – og hvor mange bilulykker der egentligt er selvmord ved bare de omkomne”.
Mellem talerne sang BF's egen huspoet og musiker Henrik Svale og ledsagede med guitarspil sin egen komposition og den følelsesladede tekst ”Der var 275” om hvor ondt det gør når man mister en ven, datter, søn, bror eller søster. Senere sang Henrik også Johnny Cash’s ”San Quentin” her også akkompagneret af Niels og Mikkel henholdsvis på guitar og bas.
Som afslutning blev ”Altid frejdig når du går” sunget som fællessang af forsamlingen og en ny mindebog blev fremlagt hvor alle kunne skrive egne mindeord, hilsener, digte og anbringe fotos af deres mistede pårørende og venner. Mindebogen vil fremover ligge til gennemsyn og for tilføjelser i BF – ligesom den vil blive fremlagt på Hjemløsedagen i oktober og på Brugernes BaZar i Odense til juni 2009.
Gadejuristens frivillige udskænkede kaffe, te og kakao og BF bød på vand og øl, så alle kunne læske ganen efter fællessang og taler. Snakken fortsatte mens BF's aktivister samlede balloner og andet udstyr og en lille time senere var alle spor fra Mindedagen i Byhaven igen ryddet. En vigtig dag for pårørende og stofbrugere.
