| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Mindedag
Mindedag 2009
Mindedag for afdøde stofbrugere.
Tirsdag d. 21.juli 2009 - på Den Internationale Mindedag for stofbrugere - arrangerede BrugerForeningen en mindeceremoni ved mindestedet i Byhaven på Halmtorvet.
I år var vejrguderne præcist ligesom ved de seks foregående mindehøjtideligheder velvillige og lod solen stråle. I år var der placeret 275 hvide kors på plænen, som en dramatisk illustration af hvor mange stofbrugere, der mistede livet alene ved overdoser i løbet af 2007. (Den seneste off. statistik). Mindestenen var prydet af en utrolig smuk og farverig blomsterkrans. BF's formand Jørgen Kjær startede med at byde de omkring 100 deltagere velkommen og fortsatte med at beklage, at der stadig er alt for mange, der dør af overdoser. Det er forholdsvis unge mennesker, hvoraf de allerfleste dør i ensomhed. JK efterlyste som mulig løsning, at VK-regeringen imødekommer Københavns Kommunes ønske om oprettelse af et fixerum, som der findes hele 79 af rundt om i Europa, Australien og Canada. J.K. fortsatte: ”Den længe ventede heroinbehandling trækker i langdrag, og denne gang er det heldigvis ikke længere politikerne, der slæber på fødderne, men desværre Sundhedsstyrelsen, der forhaler projektet ved at bruge op imod et år med blot at producere en behandlingsvejledning. Administrationen bliver så kontrolfikseret, og kravene så stramme, at det kun bliver et meget begrænset antal, der kan ende med at få glæde af de 70 millioner kr., der blev bevilget i januar 2008 af et enestående (178 af 179) enigt folketing. U-Sundhedsstyrelsen kræver at deltagerne skal have, eller være i fare for at udvikle fixeskader, men de skal ikke desto mindre fortsætte med at indtage heroinen intravenøst, og det til trods for, at der findes mindst 5 betydeligt mindre skadelige indtagelses-former. De, der har vanskeligt ved at finde vener, kan altså ikke deltage, for de skal fortsat fixe, selv om det for mange næsten ikke er muligt længere. Brugere med psykiske lidelser eller hvis fysik er dårlig kan ikke deltage, idet de heller ikke opfylder betingelserne. Der findes et større antal brugere, som har et meget stort ønske om at deltage i behandlingen, men hvor kravet om to daglige fremmøder, der ligner en genindførelse af ”Stavnsbåndet” (ellers afskaffet med landbrugsreformen i 1788) for stofbrugere, og hvor enhver, der er beskæftiget med job, studier eller andre faste gøremål, forhindres. Det bliver kun de der kan afsætte hovedparten af dagen – og det vel at mærke alle ugens 7 dage, 365 gange om året, der får adgang til heroinbehandling. Vi håbede ellers, at de ældre stofbrugere ville blive ”løst fra nålens tyranni”, og sådan at de kunne starte med at spare på helbredet og ligeledes starte med at foretage sig noget mere fornuftigt og konstruktivt end hele tiden at skulle fokusere og beskæftige sig med at skaffe dagens heroin. Det er da mildest taget grotesk, at stofbrugere til stadighed kan opnå betydeligt bedre betingelser og mere frihed hos deres lokale pusher, end når de henvender sig til en 70 millioner kroners statsbevilget heroinbehandling.
JK blev afløst på talerstolen af brugeraktivist Vito Georgievski fra Makedonien, der er generalsekretær i den nyligt stiftede int. brugerorganisation INPUD. Vito forklarede, hvordan den nye internationale brugerorganisation blev en realitet under en int. konference med deltagelse af 100 brugeraktivister fra 24 lande, i København i 2008 i.f.m. BF's 15 års jubilæum og videre om, hvordan INPUD allerede nu medvirker til at påvirke og langsomt ændre på de uhyrlige forhold, der er dagens barske realiteter for millioner af stofbrugere ude omkring i verden. Vito fortsatte med at tale om forholdene for stofbrugere i Makedonien - med helt op til 8 års ventetid på en metadonbehandling, og hvordan det er en stor hjælp for dem, at de har kunnet trække på den store erfaring fra BF i Danmark. Når Vito til august returnerer til Skopje i Makedonien efter et 28 dages studieophold, hvoraf han har været på SprøjtePatrulje hele 21 gange, er det planen, at han starter en lokal SprøjtePatrulje med inspiration og doneret udstyr fra BF i Danmark. Der foreligger på forhånd et tilsagn om økonomisk støtte fra kommunen i Skopje og en lokal Ngo-organisation lægger lokaler og struktur til, sådan at vejen for et succesrigt sprøjtepatruljeprojekt allerede nu er banet på forhånd.
Dagens første musikalske indslag var - Henrik Svale og Niels Collin fra BF der spillede og sang Henriks tekst og melodi til ”275” og derefter ”San Quentin” af Johnny Cash – til stor applaus fra forsamlingen.
Næste taler blev Mikael Johansson fra BrukärForeningen i Skåne, som fortalte om de utroligt afskyvækkende forhold, som de svenske stofbrugere må leve under. Den svenske holdning ”drogenfrit samhelle”, og lovgivning er enormt ødelæggende og forårsager megen død og elendighed. Der findes kun et mindre sprøjtebytteprojekt i Malmø og Lund, hvor der uddeles rene sprøjter i et meget sparsomt antal, og i resten af Sverige må stofbrugere købe sprøjter og nåle på det illegale gademarked, hvis de endda er så heldige, ellers må de genbruge de gamle sæt, der stadig findes i omløb. Sterilt vand, som følger med værktøjssæt her i København og mange andre steder, er receptbelagt og kan derfor ikke engang sælges fra apotekerne. Dette forbud har naturligvis stor betydning for både HIV-smitte og andre livsfarlige infektioner. Svenskerne er desværre ikke ankommet til 2009, og de styres stadig af fordomme og manglende vilje til at agere efter anerkendt viden, og det har medført at Sverige formentlig nu har EU’s højeste dødsrate for stofbrugere. I Danmark har vi trods alt nået oplysningstiden, og skadereduktion danner basis for den fremherskende behandlingsstrategi.
Fjerde og sidste taler blev Cand.phil. Eliot Ross Albert, brugeraktivist fra National User’s Network i London. Eliot er hjemme i England bevilget lægeordineret heroin. som han afhenter til en uge af gangen på sit lokale apotek. Da denne ordning blev iværksat, kunne Eliot igen udnytte sin hverdag og bidrage til samfundet med en fuld arbejdsindsats. Eliot talte bl.a. om politikeres indflydelse på samfundet i USA, når det handlede om racisme, og hvordan medierne fordrejer sandheden om de farvede og gentager og gentager hvor omfattende kriminaliteten er i de farvede kvarterer, så det fremstår som en realitet at de farvede kvarterer er meget mere belastede af kriminalitet end de hvide kvarterer. Dette giver hvide ikke-racister opfattelsen af, at alle er kriminelle i ethvert farvet kvarter. Når denne opfattelse bliver gentaget tilpas mange gange, og den har overbevist de hvide ikke-racister, er de villige til at acceptere og fuldt ud støtte en lovgivning, der diskriminerer og tillader politiet at bruge alle former for vold og brutalitet, samt helt uhørte retsmetoder der giver yderligere magt til at knuse, presse og undertrykke de farvede. De hvide ikke-racister synes nu, det er helt i orden, fordi de nærmest er blevet hjernevaskede til at tro, at alle farvede jo er kriminelle. Man kan genkende holdningen og attituden, der med mange paralleller er overført til narkotikapolitikken.
Der blev holdt 1 minuts stilhed, og derefter sang forsamlingen ”Altid frejdig når du går”, og til slut gav Henrik og Niels endnu en omgang ”275” og ”San Quentin” efterfulgt af en længere og velfortjent applaus fra en påskønnende deltagerskare.
Det blev som altid en højtidelighed, der er baseret på det triste faktum, at det er så uendeligt meningsløst, at så mange skulle miste livet hovedsageligt på grund af fordomme og manglende forståelse og tilstrækkelig hjælp i tide.
Juli 2009.
