logo Landsforeningen for
Human Narkobehandling

L.F.H.N.

Forening af pårørende til stofafhængige

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil

Overgreb

 

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Rapport afdækker unges oplevelser med vold og seksuelle overgreb

Pressemeddelelse 26. april 2009

Familiære forhold, unges egen adfærd og en række trivselsproblemer har indflydelse på unges risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb

En ny undersøgelse foretaget i 2008 blandt knap 4000 unge i 9. klasse ser på omfang og karakter af vold og seksuelle overgreb. Hver tredje dreng og knap halvdelen af piger er udsat for verbal vold dvs. skældud, hån og trusler fra mor og en lidt lavere andel fra far, når der er skænderier i hjemmet. 5 % af drenge og 6 % af piger siger, at de inden for det sidste år har set eller hørt deres mor blive udsat for grov vold, som fx at blive slået med knytnæve. Hver fjerde dreng og hver syvende pige er på et eller andet tidspunkt i deres liv blevet overfaldet eller slået, oftest i det offentlige rum. Unge, som oplever enten verbal eller fysisk vold i hjemmet, trives dårligt psykisk, og de har en tendens til at ryge, drikker oftere alkohol og dyrker sjældent motion.

Seksuelle overgreb.
Samlet set har 5 % af drenge og 22 % af piger været udsatte for overgreb enten fra jævnaldrende eller fra voksne, mens de var under den seksuelle lavalder på 15 år. Størstedelen af de seksuelle overgreb forekommer mellem jævnaldrende unge, hvor der er højst fem års aldersforskel, og den krænkende part er oftest en ven, kæreste eller tidligere kæreste. 21 % af pigerne var ikke parate første gang, de havde samleje, hvilket viser, at en relativ stor del af pigerne ikke er gode nok til at sætte sine egne grænser. Der er en markant større del af drenge end piger, som modtager betaling eller anden form for belønning ved sex mod deres vilje, hvilket i rapporten defineres som overgreb. Lige under halvdelen af de unge ved ikke, hvor de kan søge rådgivning og støtte i forbindelse med overgreb. En række trivselsproblemer, familiære forhold, unges egen adfærd og risikoen for seksuelle overgreb.

Yderligere oplysninger og interview: Kontakt speciallæge og seniorforsker Karin Helweg-Larsen, e-mail: khl@si-folkesundhed.dk, telefon 22 44 19 51