| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Psykiske tilstande
Børn med ADHD er lette ofre
Af ledende overlæge Anne-Rose Wang og overlæge Mette Kabel, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg
Børn med opmærksomhedssygdommen ADHD får - pga. deres generelt forstyrrende adfærd og lave frustrationstærskel - ofte skylden, når børnene i børnehaven eller skolen laver 'gale streger'.
Mads på 10 år er opmærksomhedsforstyrret og har problemer med at styre sin impulsivitet. Samtidig et han hyperaktiv, og det giver anledning til en hel del sekundære psykologiske og adfærdsmæssige vanskeligheder. De andre børn kender ham som en tikkende bombe, som det er let at bringe til eksplosion. De voksne er trætte af alle de konflikter og al den uro, der er omkring Mads. Børnene peger fingre af Mads, - og de voksne lader deres irritation og træthed gå ud over ham. Han bliver ofte mobbet.
Hvorfor er det altid Mads, det går ud over?
Impulsiviteten og den forstyrrede opmærksomhed giver Mads det problem, at han handler, før han tænker. Han slår eller svarer for hurtigt, og det giver otte anledning til konflikter. Det ved de andre børn godt. Hvis situationen er til det, kan det derfor blive 'sjovt' at tirre Mads.
Mads' opmærksomhedsmæssige problemer betyder, at han har en ganske lille arbejdshukommelse. Det er derfor næsten umuligt for ham at skabe sig overblik over et handlingsforløb. Han kan ikke huske hele sekvensen fra begyndelsen af en kontakt/samtale og til slutningen, især ikke i pressede situationer. Han kan faktisk kun huske de sidste to replikker eller de sidste to handlinger. Og Mads kan ikke overskue, hvad der skete forud, eller bruge sin erfaring til at huske, hvad konsekvenserne af forløbet sandsynligvis vil være. Han handler på det, der er i hans arbejdshukommelse, fx at Peter jo lige sagde noget grimt eller slog. Mads kvitterer derfor uden refleksion ved at svare noget tilsvarende grimt eller ved at slå.
Når andre iagttager forløbet, virker det, som om Mads selv er ude om det. Den voksne, der måske har set (og kan huske) hele forløbet, irettesætter Mads. Det vat jo ham, der begyndte. Mads oplever den voksnes reaktion som dybt uretfærdig, da han med sin lille arbejdshukommelse jo kun husker, at han selv blev forulempet, og derfor (selvfølgelig) gav tilbage med samme mønt.
Mads og andre børn med ADHD er præget af meget konkret tænkning. De forstår ikke ironi og dobbelttydige bemærkninger. Når en gruppe børn bare driller hinanden i al venskabelighed og siger ting, de ikke for alvor mener, tænker Mads meget bogstaveligt og langsomt. Han bliver usikker og har svært ved at styre sit temperament. Når andre børn bevidst bruger denne viden om Mads til at få ham til at eksplodere, er der tale om mobning.
Rollen som syndebuk
Mads har - som mange andre ADHD-børn - indlæringsvanskeligheder og motoriske problemer. Han er hele tiden urolig og rastløs, piller, kører rundt på sin stol, rejser sig op etc. Det medvirker til at gøre ham anderledes end gennemsnitsbarnet. Mads' problemer med at skabe sig overblik giver sig også udslag i manglende evne til at afkode sociale situationer. Han lokkes let med til at lave 'gale streger' - og er otte den, der bliver grebet på fersk gerning. Andre børn kan udnytte denne viden.
Mads' samlede vanskeligheder gør, at han har en lav selvtillid. De andre børn kender Mads' reaktioner og ved, at det næsten altid er ham, der får skylden, når der er ballade. Når det udnyttes bevidst, er der tale om mobning.
Mange travle voksne, der ikke kender til ADHD, ophober en voldsom irritation over børn som Mads og lader i al for høj grad skylden falde på ham, - også når han ikke har noget ansvar for uro og ballade. Den voksne kan også bruge Mads som syndebuk og anvende ironi til at få afløb for sin irritation - ironi, som Mads ikke forstår og kun oplever som ubehag. Der bliver da tale om mobning (forfølgelse) fra den voksnes side. Alt i alt er Mads og andre børn med ADHD, konkret tænkning og vanskeligheder med at afkode sociale situationer typiske mobbeofre.
Hjælp til Mads
Det er vigtigt for Mads og andre børn som ham, at diagnosen ADHD stilles tidligt. Så kan familie, daginstitution og skole rådgives om, hvordan Mads bedst støttes. Han har brug for struktur i hverdagen og hjælp til at skabe sig overblik. Han har også brug for at træne styringen af sine impulser og sit temperament - kognitiv adfærdstræning. Mange børn med ADHD hjælpes desuden markant, hvis de behandles med centralstimulerende midler. Kombinationen af medicinsk behandling og pædagogisk støtte er det, der hjælper allerbedst. Tidlig diagnostik og behandling forebygger sekundære vanskeligheder som fx den adfærd, der fører til mobning.
Psykiatrifondens blad Psykiatri-Information nr.1. marts 2008.
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
