| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Psykiske tilstande
Helbredsangst - Hypokondri
Helbredsangst er en meget belastende sygdomstilstand
150.000 personer i Danmark ca. 3 % har helbredsangst i så høj grad, at de ofte har svært ved at klare hverdagen og jobbet.
Gennem et nyt pilotprojekt fra Århus Sygehus, har det vist sig, at disse patienter nu kan helbredes med gruppeterapi og en videreudvikling af kognitiv terapi.
Det er en rigtig god nyhed for både patienter og samfund, da det for patienten kan blive så invaliderende, at det ødelægger tilværelsen. For sundhedsvæsnet er disse patienter dobbelt så dyre som andre patienter, fordi de så ofte går til læge. Når de mærker ganske almindelige og normale reaktioner i kroppen som alarmerende tegn på alvorlig sygdom, går de straks til lægen for at blive undersøgt.
Helbredsangst er en diagnose, der nu kan helbredes, så patienten kan få det meget bedre, og samfundet spare mange unødvendige og dyre konsultationer. Det er ikke en tilstand man selv kan helbrede, ”ved at tage sig sammen”. Det er meget belastende og behersker patienten totalt, lige meget hvor stærk viljen er. Og der er ikke tale om, at de bare er ”hypokondere”. Det fremherskende symptom ved Helbredsangst er, at tanken om sygdom ikke kan slippes.
Ifølge professor, overlæge Per Fink fra Århus Sygehus, der forsker i sygdommen, er patienten så overoptaget af, hvad der foregår i kroppen, nærmest som hvis man har fået en melodi i hovedet og ikke kan få den ud igen. Så det bliver umuligt for patienten at passe job og en normal tilværelse. Per Finks undersøgelser har vist, at mennesker med helbredsangst har det dårligere end fysisk syge, og at de er dobbelt så kostbare som gennemsnittet af patienter.
For disse patienter er det en enorm lettelse at få stillet en diagnose, fordi de ofte, både udefra og i familien, er blevet betragtet med hovedrysten og mistro. Det er i det hele taget en stor belastning for hele familien, når den helbredsangste konstant er i alarmberedskab med pulstagning og konstant iagttagelse af symptomer, de tolker som meget alvorlig sygdom, måske cancer, hjertetilfælde, lungesygdomme mm. De er også meget let påvirkelige, når de hører eller læser om sygdom.
De er meget ulykkelige og angste, da de føler og er overbeviste om, at de er dødssyge.
For omgivelserne bliver det efterhånden svært at drage omsorg og tage tilstanden seriøst, når nu lægen gang på gang, igennem mange blodprøver, blodtryksmåling og undersøgelser ikke kan påvise nogen sygdom.
Der er pårørende, der truer med kort og godt at smide lægebøger, sygdomslitteratur og lignende ud. Alt, der kan være med til at påvirke patientens kropslige reaktioner. Alle de symptomer patienten føler fysisk i sin krop, foregår inde i hovedet.
Ifølge professor, overlæge Per Fink er der meget lidt viden om, hvad der udløser helbredsangst. Men i nogle familier lider flere af sygdommen end i andre, og det tyder på at gener og miljø spiller ind.
FAKTA: Helbredsangst
1. Helbredsangste er i overdreven grad optaget af normale reaktioner i kroppen som mulige tegn på alvorlig sygdom.
2. Helbredsangste undersøger selv kroppen ofte og søger hyppigt læge. Selv om lægen undersøger dem grundigt og ikke kan finde en medicinsk forklaring på symptomerne, bliver de ikke beroligede.
3. Mange er meget påvirkelige over for sundhedsinformation. Hvis de for eksempel hører eller læser om sygdom, er de tilbøjelige til at frygte at have samme sygdom. Hvis et familiemedlem eller en bekendt bliver syg, kan de frygte selv at have samme sygdom.
4. Ofte er de overdrevent fascinerede af sundhedsstof og informationer om sygdom. I nogle tilfælde ses også en frygt for smitte, og at de helbredsangste er bange for at tage ordineret medicin.
FAKTA: 3 gode råd til helbredsangste
1. Tag din tilstand alvorligt. Nu har sygdommen et navn, og der findes en behandling for den.
2. Hvis tanker om sygdom påvirker din dagligdag, dit arbejde eller din familie i negativ retning, så søg hjælp hos din praktiserende læge og få en henvisning til Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, Århus Universitetshospital - uanset hvor Du bor i landet.
3. Forsøg så vidt muligt at holde fast i aktiviteter, som enten nu eller tidligere har givet dig glæde og energi.
FAKTA: 3 gode råd til pårørende
1. Kræv ikke, at den helbredssyge skal tage sig sammen, men vid, at der er tale om en sygdom, som der nu findes professionel hjælp for.
2. Anerkend, at personen er syg og lider, men gå så lidt ind i beretninger om sygdomssymptomer som muligt.
3. Forsøg at støtte og opmuntre personen til aktiviteter, som nu eller tidligere har givet energi og glæde. Deltag eventuelt selv.
Kilde: Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, Århus Sygehus.
