logo Landsforeningen for
Human Narkobehandling

L.F.H.N.

Forening af pårørende til stofafhængige

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil

Stof

 

Fælgrens som rusmiddel

Advarsel!

GBL, gamma-butyrolacton (geeb koma).

GBL er et opløsningsmiddel, en klar væske og et meget farligt giftstof, som anvendes til bl.a. at rense bilfælge og fjerne graffiti med.

Overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom fra Stofrådgivningen udtaler, at GBL også bliver kaldt ”Koma på flaske”. Et par dråber for meget kan medføre, at patienten går i koma. Det er et meget farligt giftstof, der hvis det blandes med alkohol yderligere forstærker forgiftningen. Det er dødsens farligt og skal absolut kun bruges til at rense fælge og andre legitime anvendelser som f.eks. rengøringsmiddel, neglelak og maling.

Overdosering kan medføre vanskelig vejrtrækning, kramper, kollaps og død. GBL er vanedannende. Større doser kan føre til desorientering, kvalme, lammelse og følelsesløshed af musklerne eller muskelspasmer og opkastning. De sundhedsmæssige risici er høje, og faren for overdosis alt for oplagt.

Autoforhandlere i udlandet fortæller, at danske diskoteksgæster er begyndt at købe GBL hos dem, for at anvende det som rusmiddel, da GBL hos danske autoforhandlere er tilsat en del andre stoffer, der gør det uanvendeligt som rusmiddel..

KG juli 2009

Næste artikel pil
Indholdsfortegnelse pil