| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Stof
Hvordan videnskaben har revolutioneret forståelsen for stofmisbrug
Fra National Institute on Drug AbuseI dag kan vi takke forskningen for ny viden og et mere nuanceret syn på stofmisbrug grundet nyere hjerneforskning, der har ændret sig dramatisk og revolutioneret vores forståelse for stofafhængighed.
I gennem det meste af det sidste århundrede har videnskabsfolk studeret stofafhængighed i skyggen af fordomme, vildfarelser og magtfulde myter. Da videnskaben i 1930erne begyndte at studere aktivt stofmisbrug, var det oftest baseret på moralsk fordømmelse om svaghed og manglende viljestyrke.
Nutidige dybtgående undersøgelser og intens hjerneforskning har siden revolutioneret vores forståelse for stofafhængighed og gjort det muligt at observere helt andre årsager til afhængighed. Via disse videnskabelige neurobiologiske iagttagelser ved vi nu, at afhængighed er en sygdom, der rammer både hjerne og adfærd. Man har nu identificeret mange af de biologiske, miljømæssige og genetiske faktorer, der kan føre til udvikling af afhængighed, og det har ændret synet på afhængighed radikalt. Trods disse fremskridt er det for mange mennesker endnu uforståeligt, at andre kan blive kemisk afhængige. Fordi de heller ikke er klare over, hvordan der i hjernen skabes et tvangsbehov for stof eller andet, så personens normale system påvirkes, da trang og behov for nydelse ændres og forstyrres.
Hvorfor tager nogen mennesker stoffer?
Generelt begynder mennesker at indtage stoffer af mange forskellige årsager. Men første gang er det oftest noget, der bare lige skal prøves. Nogle stoffer skaber en intens følelse af glæde og eufori, (man bliver høj). Men der er forskel på hvilken type stof, der indtages. F.eks. kokain giver høj stimulans og udløser følelser som magt, selvtillid og øget energi.
Rusen er kortvarig, kun nogle få minutter og fader hurtigt ud, og danner stærk kontrast til det korte, men intense følelsesniveau, man lige har oplevet, og som personen hurtigt får behov for at gentage. Det i modsætning til opiater som heroin, der efterfølges af en følelse af dyb afslapning, fred og velvære, hvor rusen er meget længerevarende, ca. 4 -5 timer.At ville præstere noget bedre.
Det stigende pres, som nogle mennesker ligger under for, bevirker at de ad kemisk vej søger at styrke eller forbedre deres sportslige eller kognitive egenskaber. Det kan spille en afgørende rolle ved første forsøg og fremtidigt stofbrug.
For at føle sig bedre tilpas og for at få det bedre.
Mange mennesker, som lider af social angst (socialfobi), stressrelaterede lidelser og depression, begynder at bruge narkotika for at mindske følelsen af angst. Stress kan som sagt spille en vigtig rolle ved begyndelsen af stofbrug og det kan lægge grunden til et misbrug. Psykiske tilstande/sygdom kan medføre selvmedicinering med stof eller andet, og kan ligeledes danne grundlag for et brug/ misbrug. Patienter, der selvmedicinerer sig med stof, medicin, mm., tør ikke stå frem hos deres læge på grund af angst for stigmatisering. Når lægen er uvidende om afhængigheden, kan symptomer fejlfortolkes og skabe diagnoseproblemer mm.
Hvorfor bliver nogle mennesker afhængige af stof, mens andre ikke gør? Ved afhængighed er sårbarheden hos mennesker nøjagtig ligesom ved andre sygelige tilstande, meget forskellige fra person til person.
Hvilke faktorer afgør, om en person bliver afhængig?
Ingen enkeltstående faktorer afgør om en person bliver afhængig af narkotika. Den samlede risiko for afhængighed er påvirket af genetiske og biologiske forudsætninger hos den enkelte, - det kan endda være påvirket af køn eller etnicitet, hans eller hendes udviklingsstadie og det omgivende sociale miljø (f.eks. i hjemmet, i skolen og i nabolaget ).
Hvilke biologiske faktorer øger risikoen for afhængighed?
Forskere anslår, at genetiske faktorer tegner sig for mellem 40 og 60 procent af en persons sårbarhed over for afhængighed, herunder virkningerne af miljø, genudtryk og funktion. Unge og personer med psykiske lidelser har større risiko for at udvikle afhængighed og stofmisbrug end den generelle befolkning. Og det på trods af, at vi ikke altid kan bevise en forbindelse eller sammenhæng. Men vi ved, at visse psykiske lidelser er etablerede risikofaktorer for senere stofmisbrug - og vice versa. Den senest erhvervede forskning bruges til videnskabeligt at nærme sig og udvikle effektive metoder til forebyggelse og behandling af afhængighed. Således at omfattende skader kan mindskes for både brugere, pårørende og samfund.
I MetroXpress 12. maj, definerer Marisa Peer, som er psykoterapeut i London, afhængighed som en jagt på ‘alt, der bevæger hjernen væk fra en dårlig eller negativ følelse til en god’.
Det kan være alt, der påvirker hjernens (belønningscentre), nydelsescentre såsom spil, shopping online, at stjæle i butikker, der bliver til tvangshandlinger. Professor J. Kenny, Florida, har observeret, at tvangsspisning har de samme biokemiske afhængighedsskabende mekanismer som narkotikaafhængighed. Det samme iagttages ved indtag af sukker, koffein, nikotin og opium.
Oversat og bearbejdet af Karen Groos, Maj 2010
