| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Stof
Stort behov for Fixested
Da regeringen stadig ikke vil acceptere fixerum/stofindtagelsesrum på Vesterbro, må både beboere og stofbrugere lide under utilstedelige og uværdige forhold.
Derfor har to forskere fra DTU designet en til formålet egnet fixekabine efter at have været på studietur i udlandet for at få ide og erfaring. Fixekabinen blev opstillet ved Cafe Dugnad på Vesterbro søndag og mandag 9.+10. maj til afprøvning for stofbrugere. Den er på størrelse med en toiletbås og er lavet som alternativ til det ønskede fixe/stofindtagelsesrum, som regeringen blokerer for, men som ellers er et stort ønske for Vesterbro. I kabinen kan stofbrugere sidde ugenert og anonymt og indtage deres stof uden tilskuere, da de ikke kan ses fra knæene og opefter og uden at genere forbipasserende. Men så der alligevel kan gribes ind, hvis situationen kræver det.
Beboerne på Vesterbro føler sig enormt svigtede af regeringen, og både deres og stofbrugernes situation er efterhånden helt håbløs og kaotisk. Så selvom sådanne fixekabiner er en nødløsning er det stadigt meget bedre for både stofbrugere og beboere, end at hele Vesterbro fungerer som åbent fixested.
Københavns Kommune har i årevis ventet på at lave et værested for stofbrugere med alle de faciliteter, som sådan et sted har brug for. Altså med fixerum, sygepleje, socialbistand og mulighed for bl.a. tøjvask og et måltid mad, kort sagt et sted, der kan rumme det hele, og hvor ”man” også må være og opleve lidt ro, så tilværelse og helbred bedre hænger sammen.
Det kan ikke nytte, at man i regeringen nu bare læner sig opad ”receptpligtig heroin”. Jo, det er et rigtigt godt tilbud, men det hjælper altså ikke alle, dem der ikke kan komme i betragtning, at enkelte andre stofbrugere har været så heldige at få bevilget heroin. De andre taler opgivende om: ”At komme i betragtning er ligeså umuligt, som at få Nobelprisen”. Så hvis regeringen skal hvile på laurbærrene til kapaciteten i heroinklinikkerne kan rumme mange, var det måske muligt, at flere stofbrugere i kraft af offentligt etablerede fixe/stofindtagelsesrum kunne få chance for at overleve til det tidspunkt, hvor også de får mulighed for at få receptpligtig heroin.
Det er rystende, når man hører udtalelser fra enkelte medlemmer i sundhedsudvalget, at de faktisk ikke aner, hvad afhængighed i det hele taget drejer sig om, og åbenbart er så overbeviste om deres egen fortræffelighed og ekspertise i skyld og skam, at de end ikke skeler til, hvad de nyeste hjerneforsknings resultater fortæller. Men kun taler om lovgivning og slet ikke fæstner sig ved mange andre nationers efterhånden store tvivl om, hvad sådan en narkotikalovgivning koster et samfund af kaos, menneskelig fornedrelse og enorme pengesummer. At hæve blikket fra andedammen og se sig om og nytænke ville være en god ting.
Karen Groos. Maj 2010.
