| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Stof
Unge finder ro i stofferne
Af overlæge Henrik Rindom, Psykiatrisk Center Hvidovre og Stofrådgivningen
Mange unge med psykiske eller sociale problemer ryger hash for at slippe væk fra en problemfyldt hverdag.
Et dagligt hashforbrug hos et ungt menneske er ofte en form for selvmedicinering og et symptom på, at den unge har problemer.
Unge hashmisbrugere er selvfølgelig forskellige, men mange har det til fælles, at de ryger hash for at slippe væk fra en problemfyldt hverdag. 16-arige Michael, der kommer fra en københavnsk forstadskommune, er f.eks. vokset op med en voldelig far og en alkoholiseret mor. I en alder af 6 år blev han fjernet fra hjemmet og har siden boet pa fem forskellige børneinstitutioner, fordi han har haft svært ved at tilpasse sig. "Pædagoger skal ikke bare passe deres arbejde, de skal også lære at holde af os," siger Michael. En anden 16-arig - Lars, der er vokset op under dårlige sociale forhold, - sidder isoleret pa en lukket institution dømt for vold. Han oplever, at personalet på institutionen er ude på at "knække ham", men "det skal de ikke få lov til, for så bliver jeg da psykotisk," som han siger. Både Michael og Lars ryger hash hver dag.
Peter på 15 år går i specialskole, fordi han pga. sit daglige forbrug af hash ikke kan rummes i folkeskolen. Han har flere gange forsøgt at forklare de voksne, at han ryger hash, fordi 'den' ikke kan lide det, og så bliver 'hullet' mindre. 'Den', som han mener ikke har noget med ham at gøre, men alligevel er en del af ham, laver et hul i hans bevidsthed, så tankerne løber ud, fortæller han. Det er derfor, han ikke kan koncentrere sig i skolen. Når han ryger hash, bliver hullet mindre. Ingen på specialskolen har opdaget, at Peter er svært psykisk syg. Forældrene har ganske vist været bekymrede for ham, men børn med hashmisbrug kan ikke rummes i psykiatrien.
Endelig er der Malene, der bor pa en ungdomspension efter at have tilbragt flere år på børnehjem. Forholdene i barndomshjemmet blev forværret, da faren døde, og moren fik en voldelig og alkoholiseret kæreste. Malene får knap 100 kr. om måneden i lommepenge og skal for det beløb selv betale produkter til personlig hygiejne, cigaretter, slik - og rusmidler. Desuden betaler hun af på bøder for butikstyveri. Hun fortæl1er, hvordan hun et par gange om måneden prostituerer sig på nettet og på den måde kan "lave 3.000 kr. på en kunde".
Hash som afslapning
Mange af de socialt belastede unge, som ryger hash for at slappe af, ved ikke, hvad det vil sige at være holdt af. De kender heller ikke til det at blive trøstet. De har derfor tidligt lært at gennemleve deres frustrationer ved at være fysisk udadreagerende, højtråbende, udskældende og i værste fald voldelige.
De voksne, som ikke forstår den unges reaktioner, reagerer selv ved at afvise den unge og ved at skælde den unge ud. Det er desværre kun med til at fastholde den unge i et kendt mønster. På den ene side er den unges udadreagerende adfærd den eneste måde, han eller hun kan håndtere sine frustrationer på. På den anden side opnår den unge ikke følelsen af harmoni og kontrol gennem sin adfærd. Det er derfor, de har brug for noget at slappe af på.
En stor del af de marginaliserede unge i Danmark er psykisk syge. De lider af f.eks. personlighedsforstyrrelser eller er vokset op under ekstremt dårlige sociale forhold, der har været med til udvikle psykiske problemer. Ofte er det først, når de psykisk syge eller utilpassede unge gennem en længere periode har selvmedicineret sig med hash, at omgivelserne finder ud af, at de i virkeligheden har en egentlig diagnose, eller at misbruget skyldes deres svære sociale problemer.
Mangel på tryghed
For de socialt belastede unge, som er den største enkeltgruppe inden for gruppen af marginaliserede unge, gælder det, at de aldrig har kendt til tryghed hos en voksen. 16-arige Michael kunne lige så godt have sagt: "Der er aldrig nogen, der har holdt af mig." En imponerende erkendelse hos en dreng på hans alder.
Vi fødes med visse mentale egenskaber, men det at håndtere følelser, f.eks. frustrationer over ikke at kunne få sin vilje eller ikke at kunne løse et problem, er ikke medfødt. Det er den omsorgsfulde voksne, der gennem sin forståelse af barnets følelsesmæssige reaktioner sammen med barnet skal hjælpe barnet til at udvikle de mentale evner, der skal til for at håndtere udfordringerne på en harmonisk måde. Eller sagt mere enkelt er det gennem den måde, barnet bliver trøstet på, at barnet lærer at håndtere sine frustrationer. Nogle unge bliver skældt ud i en sådan grad, at hashens sløvende effekt er den eneste måde at overleve. Ulykkeligvis er det sådan, at når de unge først oplever, at man slapper endnu bedre af på heroin, så er den næste narkoman blevet skabt. Helt fortvivlende bliver det så, når vores politikere i retsbevidsthedens hellige navn kun kan tænke i én løsning: mere politi, højere straffe og større bøder til unge med misbrug. En løsningsmodel, der kun har én effekt, nemlig at skubbe de unge længere ud i stigmatiseringen.
Information om hash
1. Hash eller cannabis udvindes fra hampeplanten Cannabis sativa. Det aktive stof hedder delta-9-tetrahydrocannabinol (THC). Hash indtages almindeligvis ved rygning, men kan også spises.
2. Hash er det mest udbredte illegale stof Ca. 40 % af de 16-44arige har prøvet hash, men kun 5 % har et aktuelt forbrug. Ca. 20 % af elever i 9. klasse har prøvet hash.
3. Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Man kan blive afhængig af hash. Ved ophør efter længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer som søvnbesvær, nattesved, irritabilitet og ulyst. Abstinenssymptomerne er langt mildere end efter alkohol og narkotiske stoffer som heroin.
4. Hash i små mængder gør én afslappet, opstemt, lettere euforisk (udadtil virker personen fjollet og dumt grinende) og forstærker sanseindtryk. Hash kan modvirke angst og anvendes derfor undertiden som selvmedicinering af mennesker med angst. I større doser fremkalder hash sløvhed, passivitet og hukommelsessvigt. Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret. Hash nedsætter indlæringsevnen.
5. Hos psykisk skrøbelige mennesker, evt. psykisk syge personer, kan hash fremkalde eller forstærke psykotiske symptomer, angst, vrangforestillinger og hallucinationer. Nogle patienter bagatelliserer disse bivirkninger og gentager rusen - måske for at være med i et bestemt miljø (gruppepres), måske for at få et afbræk i en ellers monoton hverdag.
6. Hash er meget fedtopløseligt og forbliver derfor i organismen i meget lang tid. En hashrus varer typisk tre til fire timer, men stoffets sløvende virkning forsvinder først helt i løbet af et døgn. Man regner med en halveringstid (tiden, indtil halvdelen er udskilt) på to til syv dage, hvilket betyder, at stoffet kan påvises i blod og urin i flere uger.
7. I de senere år har man fundet, at hash modvirker kvalme og smerter, hvilket man kan udnytte hos mennesker med aids, kræft, sklerose og Parkinsons sygdom. Det giver forøget appetit, mindsker rysten og smerter og giver bedre muskelkontrol og velvære. Det er dog kun sygehuse, der med tilladelse må benytte det (fås i pilleform under navnet Marinol).
8. Man skønner, at der årligt omsættes for en milliard kroner hash i Danmark. Størstedelen af dette beløb går til kriminelle organisationer i ind- og udland. Det er med til, at der politisk arbejdes med en eller anden form for legalisering af hash.
Kilde: PsykiatriFondens bog Pårørende - råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom (2008). I bogen kan man læse om, hvad man som pårørende kan gøre, hvis man ved eller har mistanke om, at et ungt familiemedlem har et stofmisbrug. Psykiatriinformation nr. 4. 2008. PsykiatriFondens Forlag.
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
