| Næste artikel |
 |
| Indholdsfortegnelse |
|
Stress
Hvad er stress?
Stress defineres som en tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst hos den enkelte. i daglig tale anvendes begrebet dog mere bredt og ofte synonymt med “at have travlt”. Stress er en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning og er altså ikke en sygdom. Omfanget af stress-reaktionen afhænger af, i hvor høj grad belastningen opfattes som truende sammenholdt med de ressourcer, man oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Stress-reaktioner kan være psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige.
Kortvarig stress
Er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion, der hjælper med at tackle en ydre belastning her og nu, fx en eksamen eller en sportsbegivenhed. Kortvarig stress kan sætte os i stand til at yde vores bedste og er oprindelig en “fight or flight”-reaktion.
• Fysiologisk frigives kortisol, der igangsætter katabole processer, dvs. frigørelse af glukose og fedtsyrer. Samtidig påvirkes cellernes insulinfølsomhed, så de optager mere glukose. Kortisol styrker på kort sigt immunsystemet ved at øge leukocyttallet i vævet.
• Den sympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres med frigørelse af adrenalin og noradrenalin, hvilket medfører øget hjertefrekvens, øget blodtryk og øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte. Samtidig frigøres flere erytrocytter, og blodets koagulationsevne øges.
• Psykisk kan man bl.a. opleve frygt, vrede, forvirring, skærpelse af koncentration og sanser, og ved meget voldsomme belastninger kan man opleve ophævet tidsfornemmelse, angst, handlingslammelse, desperation og tankemylder.
Akut, kortvarig stress er et livsvilkår – en gang imellem!
Langvarig stress
Er en uhensigtsmæssig individtilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst gennem længere tid (uger til måneder).
• Fysiologisk ses bl.a. forhøjet blodtryk, øget pulsfrekvens, øget blodsukker, mindsket insulinfølsomhed, øget mængde af lipider i blodet og hæmning af immunsystemet.
• Cerebralt påvirkes neurotransmitternes stofskifte, og man har hos langvarigt stressede iagttaget skrumpninger i hukommelses- og koncentrationscentrene i hippocampus samt i følelsescentret i amygdala.
• Psykisk kan man bl.a. se ulyst, angst, hjælpeløshed, depressive symptomer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, nedsat hukommelse, impulsivitet, rastløshed, nedsat sexlyst, forvirring, ubeslutsomhed, nedsat humoristisk sans, humørsvingninger og håbløshed.
• Fysiske klager inkluderer hovedpine, hjertebanken, diarré, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger og -smerter, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, hyppig vandladning, brystsmerter, sure opstød samt kolde fingre og fødder.
• Adfærdsmæssige forandringer omfatter bl.a. søvnproblemer, øget brug af stimulanser, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, neglebidning, distancering fra andre, øget sygefravær.
Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom.
Karakteristik af stressede unge
Unge i 8. klasse, som har et højt stressniveau, har en sundhedsadfærd
med dårlige kostvaner, hyppigere alkoholindtag og for lidt søvn. Unge
med høj stress vurderer selv, at de har et dårligt helbred, de tager
mere medicin, og i forbindelse med trivsel, ser det ud til, at de typisk
har få nære venner og ikke får opmærksomhed fra forældrene.
Når unge oplever langvarig stress, må det formodes, at det har en indvirkning på de unges sundhedsadfærd og trivsel på kort sigt og sygdomsudvikling på lang sigt.
Stress i den danske voksenbefolkning er et stigende folkesundhedsproblem, som kan have en negativ effekt på livskvalitet og påvirke risikoen for udbredte folkesygdomme som hjertekarsygdomme og depression.
Sundhedsstyrelsen 2008.
| Næste artikel |
|
| Indholdsfortegnelse |
|
